Vejrum by skal have ligget sydvest for Lushøj ved den dam, der nu hedder Vejrum grønmose, og nordvest for højen på min mark har været en kirkegård. peder stærk, vejrum.
Vejrum ved Viborg
Nogle mænd fra Vole havde hort, at der var en skat begravet i Troldhøj nord for Gjern. Der var én med, som hed Mads Væver. De grov over én dag og kom et godt stykke ned. Så gav det sig til at lyne og tordne, og det blev en forfærdelig skylregn, ja, det var et formeligt skybrud. Da så de Thomas Møllers gård i lys lue. De løb nu efter det, men da de kom...
Der var en Mand, som hed Niels Sørensen, der havde Sildefiskeri i Ulmdybet ved Bjærget, og der var en Sten østen for Bjærget mellem Byen og Bjærget (?), hvor de pjeslede, og han formærkede, at der blev Fisk borte af Kuben, som de gik med, i to Dage, men den tredje Dag lagde de noget fra sig på Stenen. Hvorpå at Niels Sørensen blev så mat, at han næsten...
Der siges, at den ryggesløse fru Sophie Amalie Lindenow flyttede præstegården fra Blendstrup til Gjerdiug ben i pastoratets yderste udkant, fordi præsten havde irettesat hende for hendes usædelige liv, og hun vilde da have ham så langt bort fra sig som mulig. Vist er det, at præstegården har været i Blendstrup, hvor nu den såkaldte anneksgård er. Pastor...
En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
Der var en mand, det var sådan en sær kunstig træjring i æ snak. Så en gang havde de fået en ny præst i den by, og ham kom han til en dag. Så spørger præsten ham om, hvad han hed. Ja, han hed Knud. Hvor stor hans gård var? Ja, den er da så stor, te a kan magelig vende en vogn i den med heste for." Nej, det er ikke sådan, jeg mener," siger præsten,...
Nede ved Skjodstrup var der en hoj, der var så mange elle ved siden af, og der var mange ellefolk. De dandste så gjævt oppe ved hoj en. Så var der en dreng, der gik og gandede (o: vogtede) kreaturerne, han havde sådan f)laser af at se på dem. Til sidst omkredsede de drengen, og nm kunde ikke komme ud nogen steder. Deres karl han plovede knap derved, og så...
En kone ovre i Mors lå for døden. Hun kunde ikke ligge for myrer, de søgte hende hver eneste tagen. Så kom præsten til hende, og for ham bekjendte hun, te hun havde undlivet et barn og begravet det i en myretue. En gammel kone fra Mors, som ligger i vor kirkegård, har fortalt det. Dorte Ludvigsd., Vejby.
Jeg tjente et par år på Skårupgård og hørte da, hvordan det spøgte der. Det var særlig i kjøkkenet og altid ved juletid. Vi lå i et kammer ved siden af og kunde da høre, hvordan det rumsterede der ude. Det første år var det, som noget slæbte omkring, og som nogle katte rev med deres kløer på brændekurven. Det andet år begyndte det med tummel på loftet og...
Lænkehunden henne i Kraggården i Mesing kunde aldrig stå bunden om Julen, den stod og hylede og tudede. Folkene kunde stå op og binde ham, men et Øjeblik efter var han løs igjen. Så måtte de have ham slået løs om Aftenen, for han kunde ikke være tjent med at stå bunden. Lars Larsen, Mesing. Mesinge S., Bjærge H.
En præst i Pedersted, lir. Esberg, var berygtet for at kunne mane. I sin have havde han en mængde dejlige svedskeblommer, og så havde de en størrisknægt i en gård, der lå ind til, han kommer i tanker om, at han vil have nogle af dem. Som han skal til at plukke, hører han noget. Så, nu kommer den Satans gamle hund ! hvisker han og render hen og vil...
En 2, 3 dage for jul kommer der en sort skygge med et lys i hånden så stor, som det var en ville blår, og det gnistrer og spralrer til alle sider. Det farer frem og tilbage fra landevejen ved Skjelbækken og sætter op i nordvest til et hus, der ligger på bakken. Når det så vender sig, kan man tydelig se skyggen, den holder armene ud med lyset i, og sådan...
Gamle mænd har fortalt mig, at medens de borte under Egeskov, blev det tilbud gjort dem, at hver gårdmand måtte få sin gård til ejendom, imod at betale for den 200 rdl. Efterkommerne fortryder meget på, at denne handel ikke blev indgået. Pastor Bondo.
En mand havde været til kroes en efterårsaften og gik hjem efter. Så gik der et gammelt bæst æfor ved ham. Han råbte da til det: «Kan du ikke bie lidt, vi kunde følges ad?» Bæstet svarede naturligvis ikke, men det gik dog lidt mere sagte. «Da var det vel, du kunde give dig stunder, at du kunde være mig behjælpelig, a har meget at bære. Det er slemt...
Der er en lille tue inde i Skanderborg sø imellem Nybro og banen, og der har en kone ligget i barselseng i polakkertiden. Den kalder de Bollersø. De Polakker vilde gjøre alt det onde, de kunde, og de var så meget slemme ved barselkoner, vilde lægge dem øde og skjære brysterne af dem. Så sejlede manden hende derud, og der plejede de hende, og bragte sager...
En klog kone ovre på Tijland var synsk. Da hun kjorte forbi en bakke, kunde hun se, at der var en lindorm, inde i den. Hun vendte siden til, for hun vilde ikke se den. Det var ovre i Store-Ty, sådan kaldes landet fraTyholmind til Tisted. Lem.
Visse folk har en dragedukke, og de mangler aldrig penge. Dersom man står tidlig op om morgenen, kan man undertiden se den fare op af vedkommendes skorsten. Den ser ud som et stort glødende læstræ. En drage er egentlig Fanden selv, der farer med penge i luften. Ser man en drage, skal man kaste stål over den, så kommer Fanden selv om natten og siger, om...
