Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
70 datasets found
Danish Keywords: plove
Nede ved Skjodstrup var der en hoj, der var så mange elle ved siden af, og der var mange ellefolk. De dandste så gjævt oppe ved hoj en. Så var der en dreng, der gik og gandede (o: vogtede) kreaturerne, han havde sådan f)laser af at se på dem. Til sidst omkredsede de drengen, og nm kunde ikke komme ud nogen steder. Deres karl han plovede knap derved, og så...
Min Bedstefaders Fader var Kusk for Generalen på Merringgård, og så var der en Pige på Gården, som han blev Kjæreste med, og han blev også gift med hende. Der var de så, til min Bedstefader var 5 År, men han blev sat i Pleje i Korning, ved hans Gudmoder. Der havde han det ikke godt, og han længtes sådan efter hans Forældre. Når Manden gik ude i Marken og...
Min faders moder har fortalt, at en af byssens mænd i Volling pløjede om natten. Han tog jorden fra den gård, som a er født. Han havde tre rødblissede heste for, og den gloende ild stod fra hans plovjærn. De kunde også se, han vendte, når han kom til enden. Så vidt a véd, er det ikke kommet tilbage igjen, som han plovede til sig. erik jensen, haderis.
Feldborg Haderup
En mand plovede på Handest mark, og da finder han en skade liggende midt i furen. Så gjorde han den i stand. Et par timer efter lå der en varm kage på en tallerken. Han spiste den, og den smagte godt. Det var lige ved siden af Møgelhøj. Glenstrup.
Niels Kristian Kåstrup i Villerslev var et fattigt Barn, og han kom tidlig ud at tjene. Hen på Efterårstiden kom Høvederne til at gå løse, og en Dag, da Folkene kom ind til Meldmad, så siger Husbonden til Drengen: »Har du fået Høvederne samlet ind?« Da giver Drengen sig til at vræle og siger, han kunde ikke finde dem. »Ingen Tuden, Knægt, og ingen...
da-etk-dsnr_01_0_00213
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
A er opfødt i en gård her nede midt i Andrup. Før Andrupgårdene blev frigårde, da havde de ager om ager, og hjorderne kunde tælle op på deres fingre, hvem agrene tilhørte. Så var der to høje, og imellem dem havde min fader hans ager. De brugte ikke den gang at behandle jorden som nu. De fælledefor host noget, de vilde have byg i til næste forår. Men det...
Sønder-Andrup Salling
Der var en Gang to Karle, der var allieret om, at de skulde til hverandres Bryllup. Men i al Formidlertid døer den ene ugift. Den levende bliver en Tid efter forlovet og skal bo i Kirkegården ved Kirken, og det bliver til Bryllup. Da han så var viet til hende, og de går af Kirken, kommer han i Tanker om, hvad han har lovet den afdøde. »Der er jo også Måen...
Gamle Iver i Kjær gik ud og vilde give hans øg en aften. Så hørte han én, der råbte og sagde: "Fem furer tilbage!" Han svarede: "Ja, i morgen". Anden dagen gjorde han dog ikke noget ved det. Den aften måtte han værsgod og ud ad marken, som var norderst / Rødding ved Hesthave mark, og kjøre ploven. Da han havde plovet fem furer tilbage, så var han fri....
De brugte halmpuder og simeskagler. De lagde tre lag sime sammen, og nar det var af stærkt havretag, kunde det alligevel bruges. Der var 3 hold bæster for en plov. Det midterste par havde nok halmpuder, men læderskagler. Der gik jo mange bæster til den gang, og nær man tog huden af dem, skjar man den i stribier og lavede skagler af. Det bageste par havde...
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes “Skruv-agre” og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes “Davrestumpen”. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit navn....
Nørre-Beg Randers
Den skov, der er her i sognet, har gået sammen med Lindeballe skov og helt ud til Skovsende i Sønder-Omme. Den har altså strakt sig over Smidstrup marker og Grønbjærg og Lindeballe mark og Uhc krat og Båstlund krat og Filskov. I den nordre retning har den samme skov også gået over Nørskov. Karlskov, Elkjær, Egeskov, Filskov, Lindeballe og Grønbjærg er...
De var en gang samlede til mændgilde i Fogedgården i Hollandsbjærg. Der sad de og snakkede om bjærgmændene, der havde deres gang fra Madebakken og ind til Boøntoft og holdt der deres gilder og dandsede. Så var der en karl, som væddede med mændene i byen om, at han skulde ride ned og få et sølvbæger ved dem. Men han vilde have en rød hest at ride på, der...
Der var en Egeskov vesten for Malle, der blev brændt af af Svenskerne. Nu er det en stor bede, Vandsted hede, hvor der gror nogle birkeris. Slaget med Svenskerne stod ved Rønbjærg, og ejendommen, hvor det stod, kaldes Slammetoft. Fra det slag blev ligene begravet i Teglbakken. Der er blevet gravet menneskeen op i læssevis, og a bar set dem. Ale kirke blev...
Løgsted ved Løgstør
Mens a var en knægt, var min fader en dag nede i marken at plove. Det var i efterårstiden, og vintersæden var grøn. Der gik eu sti tværs over den mark, han plovede på, og da kommer en mand ridende med tre heste lige side, og han vilde ride ind ad stien. Så råbte min fader ham an, han måtte ikke ride der. Manden holdt stille og sagde: »Nu passer du dine...
Ved Damgård i Sevel var det, som der gik en mand med et knippe halm på nakken. En aften gik jeg og min broder fra Jatrup efter Sevel. Det var tågevejr, og så siger jeg: "Nu kan vi da ikke gå vild, for nu kan vi da se kirken." Vi gik og så så længe på den, til spøgeriet kom helt ned imod os. Det fussiede og skrussiede og puslede og var så bredt at se til....
En gårdmand her i Nørhede havde forgivet sin aftægtskone og sad i arrest et helt år; men de gik ham det ikke på. Han red hjem på hans kjæp hver nat. Han skal også have slået en kræmmer ihjel fra Harsel (o: Harsyssel) og taget hans penge. Men han grov hans kram ned, og det er siden plovet op. Jens Povlsen. Rødding.
Der har været en kirke i Kåånbjærg i vestresognet. A kan huske kirkegården og graven, for det er ikke over 40 år siden de plovede den. Den kirke blev flyttet til Egtved, og så blev begge sogne samlet. Det gamle tårn, som blev brækket ned for en snes år siden, var bygget af den kirke. Men det nederste af den nørre side blev stående, og det er nu...
I Madebaklcen var der bjærgfolk. Nedenfor er en flad slette, der kaldes Bøontoft, og der dandsede de. Der er to gårde, der kaldes Fogedgårdene, og i den ene af dem var der bryllup. Der tjente en forvoven karl i gården, og han sagde, at hvis han måtte få det sortblissede øg at ride på, turde han godt ride derned. Man kunde lige stå uden for porten og se...
Der var en kone i Skjødstrup, hun hed Puust-Maren og kunde hekse og gjøre så mange kunster. Manden ved Vosnæsgård havde spurgt det, og en dag hun kommer ned til ham og stod og snakkede med ham, siger han: "Hør, Maren, er det også sandt, at du kan så mange kunster og kan hekse?" Ja, det var. "Dersommetid du nu kan få alle mine plove til at stå, så vil jeg...
Mejlby ved Hornslet
126