Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Der siges, at den ryggesløse fru Sophie Amalie Lindenow flyttede præstegården fra Blendstrup til Gjerdiug ben i pastoratets yderste udkant, fordi præsten havde irettesat hende for hendes usædelige liv, og hun vilde da have ham så langt bort fra sig som mulig. Vist er det, at præstegården har været i Blendstrup, hvor nu den såkaldte anneksgård er. Pastor...
Pastor Tang, der var præst i Vellev, var en elskværdig mand. Han udrettede vel ikke meget som præst, da han kjedede folk i stedet for at opbygge dem; ti fik han forst begyndt at prædike, var det ham næsten umuligt at holde op igjen. Han blev ved i flere timer, og når man så troede, det var til ende, sagde han: Nu var der endnu en lille ting, jeg vilde...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
Lamdrup by ligger imellem Svindinge og Gislev sogne. Aen går igjennem byen, og omtrent den halve by, der ligger vest for åen, hører til Gislev sogn, men hørte dog som hovbønder til Glorup gods. I den by boede en mand, som gik under navnet Sletteboeren (et navn, som folk fra den anden side af Odense ofte betegnes med, da dialekten afviger noget fra de...
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
Ved hjørnet, hvor den såkaldte kirkesti, en markvej der går fra Torp og over ad Bredstrup til, støder sammen med den vej, der går til chansséen fra Kongstedvejen, ligger der en sten, i hvilken der er boret flere huller, men tillige er der nogle andre flade, spredte omkring på denne. De siges at stamme fra svensketiden i 165860, da Svenskerne rev Kongsted...
For koldfeber. Af de små såkaldte koldurter eller vejrblommer skal det være godt at spise de tre første, man seer, eller også den første rugvippe, man seer om foråret. P. Jensen.
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
En gårdmand i Vollerup så et dejligt rødt ølanker ligge på en høj tæt ved Vollerup, just som han kjørte forbi. Manden skyndte sig nu hjem og så tilbage til højeu, men da var det borte. En høj, der lå på den såkaldte Præstebanke, stod tit på rode pæle, og der brændte en svær ild under den. Tæt ved Kollerup by lå Arlchiij, hvor man hørte svære kistelåg...
Traditionen nævner en kong Age, som skal have boet på det fordums Votborg slot og har været begravet i den såkaldte Ageshøj på Ovtrup mark, i hvilken høj er for omtr. 18 år siden funden et metalsværd, en urne med aske o. s. v. Har byen ikke sit navn efter denne Åge eller Ove, kan den måske have det af sin højere beliggenhed. C. Seh.
Troen på gjengangere her har jeg ofte draget i tvivl, når jeg agtede på. hvor lidt vore folk, selv pigerne, frygtede for ved midnatstid at gå forbi kirkegården til legestuerne i Gangsted, men jeg hører et og andet, som driver mig til at antage tro på spøgelser og gjengangere som temmelig herskende i menigheden. Da den såkaldte Kusk-Hans, en Olding, der...
I Støvring by er den vandmølle beliggende, hvor de på Egholm slot sig opholdende urolige magnater eller efter folkesagnet såkaldte rovere skal have haft sine stalde, hvortil ikke lejlighed var på slottet selv formedelst det indskrænkede lokale. Terrainet ovenfor hen ad mod og på hin side Mastrup, hvorfra mølledammen forsynes med vand, er ellers udmærket...
Der er mange forunderlige fortællinger om liglys, ligskarer o. s. v., som især har hjemme rundt omkring Nissum fjord, men naturligvis også andre steder. Jeg vil her fortælle et par fra fjorden. Ud for de såkaldte Osterenge findes der et dybt sted tæt under laud, som kaldes Rorsbuskene, og der har i næsten hundrede år været set et liglys. Mangfoldige skal...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
For 200 år siden siges, at Kragelund var en frugtbar by med muldrige jorder. Men et lille stykke fra Bølling sø fandtes en høj bakke, den har formodentlig ligget i den såkaldte sande ved Refshalegård, og dette sandbjærg føg der hul i under en hæftig storm. Sandet blev så ved at fyge, til bakken helt var forsvunden og sandmassen havde lagt sig over de...
Søren Jensen fra Assens var en gang gået til Mariager. Da han kom til stenkisten, der er lidt forend vi kommer til den såkaldte Klovbakke, kommer der en rigtig stor, sort stud og følges med ham og går og kjæler sig op ad ham. Han kunde ingen steder komme for den, og han blev den ikke kvit, inden han kom til Maren Møllebæk, der forsvandt den, da han kom...
Nogle karle og piger fra Vium vilde til dands i Torning. De tog vejen over den såkaldte Vesterbro, et vadested i nærheden af sidstnævnte by. Da de kom hertil, var det netop højvande, så de ikke kunde komme over gangtræet. De rådslog derfor om, hvorledes de skulde vinde over. Mens det stod på, opdagede de en hovedløs hest; en af de dristigste satte sig op...
Omtrent 100 favne nordost for Ramten skole har der i gammel tid ligget en kirke, der hed st. Anna. Agrene der omkring kaldes endnu Kapelagrene eller st. Ann agre. Den kirke har været bygt af hugne sten, søjlehoveder og -fødder har derimod været af kalksten fra Sangstrup klint. Gulvet har været af fjæl, og sømmene var smedede. Man véd ikke, hvornår den er...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
