Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone ovre i Mors lå for døden. Hun kunde ikke ligge for myrer, de søgte hende hver eneste tagen. Så kom præsten til hende, og for ham bekjendte hun, te hun havde undlivet et barn og begravet det i en myretue. En gammel kone fra Mors, som ligger i vor kirkegård, har fortalt det. Dorte Ludvigsd., Vejby.
Når et nyfødt barn er enten plettet i ansigtet elier brun om munden eller på anden måde spættet. Lad et menneske om aftenen, når som sol er gået ned, gå stiltiende til engrav, som én nylig er begravet udi, og tag noget muld der af gravens jord, alt stiltiende, og dermed tiende gå hjem og stiltiende binde bemældte jord på pletterne, lade det ligge derpå...
Skjærtorsdag morgen, forend solen opstar, skal deltages rindende vand med kobberkjedel imod strømmen af en bæk, som løber i nord, og deraf stænke nogle dråber på fæets ben, så bliver det'ikke balt den sommer. 118285. J. B.
da-etk-jat_01_0_01183
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
Menigheden skulde se på Dybdahl i Selde, når han sang i kirken, det var helt nødvendigt, for han var så meget én dårlig kirkesanger og havde en ussel spæd rost, så der var ikke megen lyd i ham. Efter som tonerne skulde tages højt eller lavt, hævede eller sænkede han salmebogen, og derfor skulde de rette sig efter bogens bevægelser. pens.-lærer Lund, Dump.
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt; te...
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
Når man måler sig selv, skal der snart tages mål af én til ligkisten. H. V. R.
Der boede en Familie et Sted i Hillerslev, og de havde nogle Børn. Så bliver et af Børnene, en bitte Pige, henne, og Folkene selv og Naboerne med ledte efter hende over alt, men hun blev henne. Forældrene sørgede jo meget over det, for hun var en gjæv bitte Pige for dem. De kom så i Tanker om, te Høj folkene havde taget hende, der var nemlig en stor Høj...
I nærheden af Humble kirke (der ligger V/2 mil syd for Rudkjøbing) findes på den flade mark en meget stor stensætning, hvorom sagnet mælder, at der skal oldtidskongen Humble være begravet, og at byen Humble skal have sit navn efter ham. Om denne store stensætning vil sagnet vide, at der skal være nedlagt ved kong Humbles lig en uhyre stor guldkjæde, der...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
Der har været en by, der hed Skrave, og en gård, der hed Skravegård. De har ligget omkring ved Skrave kirke, men de cr blevne øde dels i krigens tid og dels ved pesten. Jorderne er blevne tagne ind dels under Kjøbenhovcd og dels under Langetved. Der har indtil den sidste tid været fiskedamme på vor mark, og de har hørt til Skiavegård, men nu er de fyldte....
Oppe i Grynderup skal der have været mange bjærgfolk, og til sine tider skal de have været meget slemme til at tage mennesker ind i deres høje og beholde dem der en tid. Piger beholdt de somme tider i flere år, men karlfolk slap for det meste snarere ud. Nogle var der så længe, at de var unge, da de blev tagne ind, og gamle, når de kom ud. De kunde både...
De kastede til en Bjærgmand, og det skulde være tiende. Så kommer de til hans Kuffert og bliver ved at kaste, til de kan se hele Krammet. Med det samme står der en Kok lige oven på Kufferten, og han slår en stor Skid. Så siger den ene af Mændene: »Da har a Fanden ta' mig aldrig hørt, en Kok har slået en Skid nærere.« I det samme sank Kassen. Så bliver de...
I Nørby i Tved ved Tisted er der en gård, som kaldes Grobgård, og den ejedes af et par rige folk, som havde en eneste datter. Hun skulde nu giftes med én, som hun nødig vilde have. Trolovelsen blev holdt, og man var i færd med store forberedelser til brylluppet. Men et par dage før dette skulde holdes, hængte pigen sig. Hun blev begravet i al stilhed, som...
Gården Størt-om i Nærheden af Knudshoved lå forhen i Povlsgård, som består af 3 Gårde. Efter at Povlsgård 1632 var biovon ødelagt ved Ildebrand, blev Stortom flyttet til det Sted, som ovenfor er nævnt, og en af dens Marker har sikkert også været der. Flere Lokker skal så være tilbyttede imod nogle fjærntliggende Marker. Således skal Lokken Kopperholt have...
A er opfødt i en gård her nede midt i Andrup. Før Andrupgårdene blev frigårde, da havde de ager om ager, og hjorderne kunde tælle op på deres fingre, hvem agrene tilhørte. Så var der to høje, og imellem dem havde min fader hans ager. De brugte ikke den gang at behandle jorden som nu. De fælledefor host noget, de vilde have byg i til næste forår. Men det...
Der var en Præst og en Mand, der var blevne uenige om et eller andet. Til sidst blev Manden ivrig og påstod, at dersom det ikke var sandt, hvad han sagde, måtte Djævelen flå ham levende, og en Skrædder, som tilfældigvis var til Stede, skulde være Vidne til det. Men det var nu ikke sandt, hvad han sagde, og så skulde altså Fanden have ham. Men for at...
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
