Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Mand, som hed Niels Sørensen, der havde Sildefiskeri i Ulmdybet ved Bjærget, og der var en Sten østen for Bjærget mellem Byen og Bjærget (?), hvor de pjeslede, og han formærkede, at der blev Fisk borte af Kuben, som de gik med, i to Dage, men den tredje Dag lagde de noget fra sig på Stenen. Hvorpå at Niels Sørensen blev så mat, at han næsten...
Bode er en lang by, og der var led for hver ende af byen, som blev lukte til et vist klokkeslæt. Det var natmanden sat til at passe på. Når mændene skulde ud at plove, kjørte de ned ad en sidegade, der kaldtes Hogaden, og der holdt undertiden en halv snes vogne i rad, som ikke kunde komme ud, inden natmanden kom og lukkede op. Til løn derfor matte han på...
En kone i Kastbjærg fortæller, at medens hun som ung pige for en halv snes år siden tjeute til Buggens i samme by, blev hun en løverdag aften sendt til Havndal for at heute sin madmoders lintøj, som en kone der henne havde til vask og opsætning. Madmoderen skulde til alters om søndagen, og altså nodvendig bruge liutøjet. Da pigen kom td Havndal, var...
Der var en smed i Starkjær, de kaldte Rysholtsmeden, han var noget ondskabsfuld og en hel hjemmeprokurator. Han tvang greven til at give 300 daler i mulkt, fordi han tog blyet af Gjerning kirke og lagde tegl i stedet. Når det om vinteren var sådant et vejr, at man ikke kunde lette et øje, mødte han ved kirken, og da hverken præst eller degn var mødt,...
Der har været ellepiger i lunden ved Gjesing niolle. Jorgen Podemand så to én aften, han som sædvanlig gik fra gården til sit hjem i Torslev. De var at se som de pæneste piger, og kom ad en vej, der kryssede hans, tæt forbi barn, og så vendte de ham ryggen og slog et skogger op ad ham. De var hule i ryggen, og da han så det, så «kan et nå-c vææ, a fek...
Den gamle hodkerkone kom ad landevejen og vilde op ad Hulbitsk, og nu horte hun sådan tummel og sådan værken, te det kom hende da for, de var ved atslå et menneske ihjel. Så vendte hun og gik tilbage ned nedenfor Hulbusk. Der lå et hus, ogder gik hun ind. Koueu var ene hjemme, men straks efter kom der to mænd ind, og de var blodige og havde blodige knive...
Til samme tid, nemlig 1350, rasede den sorte død, om hvilken historien mælder, at den bortrev de fire femtedele af menneskene i de nordiske hmde, hvilket dog nok ikke var ganske almindeligt. Imidlertid høres dog endnu matte gjenlyd af de ræd selsskrig, som denne plage i hin tid udpressede også iblandt folket. Der fortælles derom med gysen, at børnene...
Da jeg var lille, brodede vi hør ved ovn varme. Nàr det var tort. og alle karlene og pigerne var komne, kravlede jeg ind i ovnen og sad og lokkede ud (gav i handfulievis). Nàr vi sa næsten var færdige, råbte de alle: Er det stodderen ? er det kjællingen ? For den sidste lok fyldte vi altid med gulerødder, kalraber og roer og kaldte den stodderen. Den...
En mand, der hed Blære-Bonde, boede i nogle gårde, der hed Aidstrup. Jeg véd ikke, hvor mange gårde der var, for byen er ikke mere til, den er vel gået væk ved den sorte pest. Man ser dog enduu ruinerne af den, og der var en forfærdelig stor hede, da jeg kom her til eguen, som de kaldte Aidstrup hede. Denne Blære-Bonde havde ikke andre kreaturer end svin,...
Den landmåler, der var her og skulde sætte skjellet op imellem Kolonien og Engesveing ejendom, han havde den instrux, at han ikke måtte tage plovjord, engjord eller krat. Sa vidt som roden randt og toppen drap, matte han ikke komme til. Så satte han skjellet af, men en søndag vilde han have folkene til at kjøre for sig over ti! Sejlgard, og det vilde de...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
For mange år siden var der en mand på Vilhelmsborq, der havde en datter, og hun kjørte en gang fra Århus og hjem til gården i en karet sammen med en løjtnant, men han voldtog hende undervejs, og da hun var helt fortvivlet over dette her, så lukkede hun sig iude og vilde aldrig se nogen mere. Hun fødte jo vistnok et barn, og det begrov hun der ude i...
Der var et sted ovre i Store-Brøndum, hvor der også har været trolde en gang. Der ligger en høj sådan midt i byen, og der boede en mand ved siden af, der hed Jens Skomager. Det er nordvest for kirken, nede i det norderste af byen. Så var det, imens a var dreng, te det passerede, at troldene kom ind til Jens Skomager en aften og holdt dands. Det var gamle...
Der var en mand, der var sa ond og hård ved hans kone, hun kunde ingen ting gjore ham til made, hun vilde endda stå på tæerne for ham i enhver retning. Endelig finder hun pa og siger, om han vilde ikke skrive det op hver dag, hvad hun skulde tage sig for. hun kunde ikke anderledes have det i hendes hoved. Jo, det kunde hun godt få, og han skriver hende da...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Min Mormoder fortalte om Spøgelset på Sandholt. Kirken skulde gjøres i Stand, og så ryddede Arbejdsfolkene Gravkjælderen, brød Kisterne op og stillede Benradene op til Kirkestolene med de Ord: »Du har før været en stor og brovtende Karl, men nu kan en have Krammet på dig og kan give dig en på Kjæverne.« Dermed gav de dem så en Kindhest. Så vilde...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
