En mand havde været til kroes en efterårsaften og gik hjem efter. Så gik der et gammelt bæst æfor ved ham. Han råbte da til det: «Kan du ikke bie lidt, vi kunde følges ad?» Bæstet svarede naturligvis ikke, men det gik dog lidt mere sagte. «Da var det vel, du kunde give dig stunder, at du kunde være mig behjælpelig, a har meget at bære. Det er slemt...
Her er mange Fortællinger om, at Folk er bleven fulgt hjem af Lygtemanden, og man måtte så betale ham for det ved at kaste et Pengestykke på Flammen, hvorpå den forsvandt. Chr. Olsen, Store-Toroje ved Fagse.
Smerup
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Min moder tjente her i Lyne i to gårde efter hinanden, og begge steder tarsk hun. Hendes husbond sagde til hende, at hun skulde følge med ud i laden og tærske. Hun svarede, at det havde hun ikke lært. Ja, følg du kuns med, det er mere arbejde som kunst. Ane Jensdatter, Lyne.
Der har været en hellig kilde vesten for skolen i Jannerup. En mand havde en blind datter. Han lovede en stud til kirken, når hun måtte få sit syn. Så trækker han af med studen, og pigen følger med. Lige med et siger hun: "Fader! kan du se engelen på Jannerup kirke? "Hvad!" siger han, "kan du se den, min pige?" Ja, hun kunde. "Ja, så vender vi om." De...
Der var en kone, som altid gik så aparte klædt. Når hun gik i kirke, havde hun blandt andet tre sløjfer på med forskjellige kulører. De skulde være for troen, håbet og kjærligheden.
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Gjæsterne mødtes i bryllupsgàrden til bestemt tid og modtoges med musik. Når de kom ind, fik de brændevin og et stykke tør bygkage, hvoraf de tog en lille mundfuld til brændevinet, men puttede resten i lommen og tog med sig hjem. Derefter steg man til vogns og kjørte ud af gården under musik. De, der er fra byen, hvor brylluppet står, følger ikke med hjem...
En tre mænd ude fra Nevad i Lindeballe havde været ude at svire, og ved de kom gjennem Smidstrup, siger den ene: »Lad os nu vælte æ Kuskes torvestak, nu er folkene i seng, og så véd han ikke, hvem der har gjort det.« Så stod de af vognen og væltede den. Meu da de kom hjem, kunde den ene ikke pisse, det var jo ham, der havde skyld i det, og han kunde knap...
Nar folkene skulde til hove at hoste, vilde de jo gjærne følges ad. De lyttede da efter, om slibetøjet ikke skreg et sted, og når de hørte det, skyndte de sig og>a med at fa slebet. Man vilde altså have det sådan, at slibestenssvinget kunde skrige. H. P. Nielsen, Sejling.
Når Vendelboerne får et nyt kreatur, hvisker de følgende ind i øret på det, for at det ikke skal løbe bort: »Hør, bitte N. N. (navnet), her skal du gå og her skal du vær', hvor du er kommen fra, er gården ød', folken' død' og husen' ned', der skal du åller ker' dig efter mer'«. I navnet F., S. og H. Nik. Chr.
En aften i avgust, min fader kom gangende igjennem skoven, og han kommer til skovsenden fra Hvidsminde og her op til Bramdrup, da kommer der strygende forbi ham en skikkelse med et hvidt stykke over hovedet, men enten det var et kvindfolk eller en ung knægt, knude han ikke ret bestemme. Så skred den ned forved ham lige i æ grim (grøften). Han siger da:...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
A tjente mølleren i Farstrup mølle for hjordedreng. Så vilde han hen at besøge præsten, og da var de ude at se præstens have og sager, og så havde præsten smidt denher kanallibog ud i hans have, han vilde ikke have den længere. Nu var mølleren noget slem til at muse, og han får øje på den og stikker den ind under hans frakke. Så da han kommer hjem, giver...
En gammel mand fortæller, at når man om aftenen kommer om ved Mandsbj&rg midtvejs mellem Langer huse og kanalen, så kommer der to svin og følges med én. Han sagde også, at de havde været efter ham. Der skal én være begravet, det er ham, de kalder æ Knopmand. Han sad ved en kiste penge, og en mand kom ned og fandt ham og slog ham ihjel. OLE SNABE,...
Fru Mette på Katholm havde forskrevet sig til den Slemme. Der var en trappe, som gik fra spisestuen og ned i kjælderen, men nu er muret efter, og så en dag, da Fanden skulde komme og hente hende, da sendte hun datteren ned i kjælderen for at tappe en kande vin. Da hun kommer derned, ligger der en stor sort hund på ankeret, men den gjorde hende ingenting....
Der var en Forpagter på Nislevgård, han hed Øhler, og han ligger begravet i Otterup Kirke midt på Gangen under en mørk Sten. Han var hård med Hoveri, og Folk kunde ikke lide ham, så han turde ikke gå ene ud om Aftenen. En Gang var han på Ørridslevgård, og skulde så hjem om Aftenen. Men da han kom til Hjorslev Smedje, og det var blevet silde, så gik han...
