Mm fader, Anders Klæstrup, boede i Rysholts hus på Tons hede i Horby. Den gang a var en otte år, var han en aften gået hen til næste nabo, der boede i Kraghuset og hed Anders Snårup. Så bliver der en pølse væk for ham, og dagen efter kommer Anders Snårup til min fader og kræver ham for pølsen, for han troede, han havde taget den. Han siger nej, han havde...
På Koed mark ligger en stor og flad sten med nogle underlige fordybninger, som ser ud til at være fremkommne derved, at en mand havde sat sig på den, og stenen så havde givet efter. Den kaldes Hvilestenen. Et år var der avlet meget lidt på Ryomgård, medens man på nabogården Vedo havde haft en rig host. En nisse, der var hjemmehørende på Ryomgård, tog del...
Som Middel mod Mareridt brugte de gamle at skrive et Marekors med Kridt på den indvendige Side af Panelet i Alkovesengen. Det skulde skrives i ét Træk uden at løfte Kridtet. En Krampeknude blev lavet af et Stykke Sejlgarn på et Par Alens Længde. Det var sammenknyttet på begge Ender og lagt om Fingrene, så der på Midten fremkom en Knude og derudfra fire...
Der var én, der boede lige her neden æ Bakke, de kaldte hende æ kloge Kone, og hun hed nu ellers Ædel Katrine. Hun var nu klog, endskjondt Præsten vilde gjøre det til intet. Sådan kunde hun kurere Lendeorm ved Børn og få dem til at tage Patten og sætte Vorter hen og kurere bulne Fingre. De kom tit langs Vejs fra til hende. Hun kunde hverken læse eller...
Bryllupsindbydelse fra Oårslev. Jeg haver en venlig bilsen til eder, da det har behaget den alvise fiud at stifte et kjærligt ægteskab imellem agtbare ungkarl [Povl Kristensen fra Davgård strand] og hæderlige pige [Ane Pedersen fra Mørkbolts mark], så haver de med forældres og gode venners råd og samtykke besluttet at lade deres ægteskabs forbindelse...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
På Fyen går der mange steder sågu om, at et helligt brev, det såkaldte himmelbrev, en gang skal være faldet ned fra himmelen. Dette brev er i besiddelse af den forunderlige egeuskab, at hvem der bærer det hos sig, er beskyttet for al legemlig fare. Jeg bar selv som barn set et sådant brev. Manden, der ejede det, havde båret det i krigsarene. Da var det...
Secretum for den kolde. g. a. 1. f. u. 1. d. e. f. Disse bogstaver skal man skrive med en knivsod på et lidet stykke brød af ringen med små bogstave og give den syge det, at han synker det så helt i sig. Det skal bruges 3 gange Aliter: Tag et aflade og læg 3 peberkorn og svøb aflade til bebe og giv den syge det at æde, hvilken dag at sygen tager hanuem,...
Her i Gården, som a er Aftægtsmand, har i gammel Tid boet en Birkedommer. Den Gang kaldtes Gården Bundgården; og i et lille Sted, der ligger neden for, hvor Mejeriet nu er, holdtes der Ting. Derfor kaldes Stedet endnu Domhuset. I Gården var der Skrivestue, men når der skulde føres Sag og afsiges Dom, skulde de ned i Domhuset. Gården var den Gang en stor...
Om nogen haver gjort en ugjerning, og han derfor vil fly og ramme bort en anden steds, at man ikke skal få fat på ham. Så skal samme menueske, den første kirkegård han kommer til, trine ind på kirkegården forst med den venstre fod og siden med den højre, tiende, og da straks blive stille stående og skrive en kreds omkring den højre fod, eg tage der et...
Da jeg i morges gik mig en tur ud i haven, som jog altid plejer, så gik jeg og tænkte på dig, ti jeg havde drømt om dig i nat, Du kan tænke dig min forbavselse, da jeg slog øjet op og så den lille uskyldige blomst stå og knejse for min fod. Jeg tog den op og besluttede at sende den til dig. Den ligner dig bestemt; den er så hvid, som du er blid, og grøn,...
I en Dal vest for Borris Præstegård siges der at gå en Mand i et Halmknippe. En endnu levende Mand, der boer i Skjern, er en Aften kommen til ham og har sagt God-Aften, men hvad den sagde til ham, vilde han aldrig sige. Nok er det, da han kom hjem, var han syg og rejste sig ikke i flere Dage efter. Han lovede for, at han aldrig mere skulde tale til...
Mellerup
Kolden. Der skrives: Sator arepo tenet opera rotas, og lægges i et forseglet papir. Det skal man have i en snor om halsen og tro på, at det hjælper. A. M.
Folkene her var slemt plagede af ulvene. Så var der en gammel kjælling i Råbjærq sogn, hun lovede, at hun nok skulde skille dem ved dem. Så fik hun dem sanket, og hun havde en fløjte, hun kunde blæse dem til sig i. Den skar hun af lovstilk, og når hun blæste, så kom de. Så kom hun ridende med dem, og hun havde hendes ovnsrage til at styre med. På vejen...
Hr. Peder Pedersen Aboe, Vellev, var i nogle år tilsidst ganske blind. . . Var begavet med så stor en hukommelse, at når hans børn nogle gange læste de sædvanlige kollekter, epistler og evangelier tillige med kirkebønner for ham, ihvor lange de end vare, kunde så efter alle deres tilståelser, som have kjendt ham, messe og læse dem så vel, som han ikke...
At fordrive holdfeber. Følgende formular skrives i skorstenen eller på den syges kammerdør: N. N. (den syges navn) er ikke hjemme, koldfeberen blive borte. Postb. Pedersen, Fredericia.
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
I hvert sogn havde de hade en kort og en lang lubefjæl. På den stod der blot skrevet: lobefjæl. Den korte fjæl var for dem, der boede i byen. den lange for dem udenbys. Hvor der var knn enkelte steder, var de jo fri for fjælen, og det var blot dem, der havde det daglige hove, der tik den. De folk, der kom fra hove om aftenen, havde bud om, hvem der skulde...
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Det første dampskib, der sejlede her i Limfjorden, blev ført af kapitain Søren Tonnesen fra Løgstør. Han havde lovet at løbe derind, men der blæste en sydoststorm den dag, så han kunde ikke løbe ind. Han gjorde hans tur lige fra Tisted til Ålborg. Baden han sejlede af, havde han skrevet til Viborg folk, og de var her i svære mængde og ventede på at se det...
