Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En karl arvede Cyprianus, men han var kjed af den og vilde gjærne skille sig ved den. Så prøvede han på at forære bogen bort, men den kom stadig igjen, ja, han gravede den endog ned i jorden. Så var det en dag, de bagede, da tænkte han, at nu skulde han nok få has på den, og listede sig så ind og kastede den i ovnen ind i ilden. Nu var han da endelig...
Præstens kone i Haslum døde, og så skulde hun jo sættes ind i kirken om natten før hun skulde begraves, sådan var det skik den gang. Men så listede degnen sig derind med hans lygte, for han vilde stjæle en guldring, hun havde på hendes lillefinger; men han kunde ikke få den af hende, og derfor tog han hans kniv og vilde skjære fingeren af med. Så kom hun...
For hundrede År siden, ja for meget længere siden, da stod der to Gårde her østen, de kaldte dem Dalgårde, og de var bygget så nær sammen, te Taget på det ene Hus nåede næsten sammen med Taget på det andet, og ingen kunde gå imellem Husene, uden de skulde ikke gå krum. Nær ved Sønderenden af den Smøge lå der en stor Sten, den var så stor, te et Menneske...
De havde en gård bo på Skivehus, og deres hund hed Tåggi. Så sad gårdboen oppe i en svale oven over hunden og sagde: « Tåggi, ta to, Tåggi, ta to!» En dreng listede sig så op på ladet og skjod ham ned, og hunden gav ham nogle slemme plusk. Om natten lagde gårdboen ham så på en fjæl over kjelderammen, men stod ved siden af ham, for det han skulde ikke...
En pranger fra Ty ved navn Kristen Knudsen kom en aften på en rejse fra Sønderjylland til et sted, hvor der var rovere. Han opdagede det ikke, før han tillige med en anden mand, der fulgte med, skulde til sengs, ti da tog de, som ledsagede ham til hans kammer, lyset fra ham og lukkede døren i lås. »Nu er vi blandt rovere,« sagde K. K. til den anden mand,...
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
Her nede i Hendrup er en bondegård, der ligger på marken et skjønt stykke sonden for byen. Så havde de en skytte i Krastrup, han var ude på jagt, og kommer ud i noget kjær tæt ved den gård og har fire store hunde med sig. Som han kommer der til, så rejser de en hare, og hundene løber efter den næsten den hele dag, men kunde ikke tage den, og til sidst...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
Skaffertale. Gode venner og velkomne gjæster! Nu lader denne velagtede N. N. så vel som hans hustru og demæste dette vores nærværende brudepar eder alle pá det venligste og kjærligste takke for den ære, som I haver bevist i dag, idet I haver ladet eder indfinde her i huset og fulgt dem til kirke, hvor I har hørt en kristelig og gudelig brudevielse, ofret...
Min fader boede i Gammel-Nørå i Bramming, og når han og folkene der norden for var til hove på Bramminggård og skulde hjem om middagen for at bede, så slog de hestene lose i herremandens enge ved åen, der var omtrent midtvejs, og lige sådan gjorde dem, der boede i Sønderho, de slog deres lose et andet sted om aftenen og tog dem igjen om morgenen. Men så...
Her ude på Herridslev Mark lidt sønden for Landevejen til Nysted og østen for Byen, har der ligget tre store Høje, og på den ene var der en Stendysse. Der fortælles, at der boede Nisser i de Høje. De gik jo ud og hentede noget fra Beboerne her omkring, og en Aften var to af dem mødtes, hver med en stor Byrde. De lagde Byrderne ned og kom op at strides....
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
Oppe i Grynderup skal der have været mange bjærgfolk, og til sine tider skal de have været meget slemme til at tage mennesker ind i deres høje og beholde dem der en tid. Piger beholdt de somme tider i flere år, men karlfolk slap for det meste snarere ud. Nogle var der så længe, at de var unge, da de blev tagne ind, og gamle, når de kom ud. De kunde både...
Da Frederik Kjær blev manet, skulde præstens kusk holde nede ved smedien og vente på ham. Studepasseren lå oppe på staldloftet og hørte på det Så siger den Lede til præsten: »Der er én, der hører på os.« »Far i ham,« siger præsten. »Det kan jeg ikke, for Sante-Legem er i ham.« Han var nemlig gået til alters samme dag. Så listede røgteren sig væk. Da...
Ved bryllup kom alle sognefolkene, der ikke var budne, både unge og gamle, til vinduerne om aftenen og vilde have brændevin. Fik de ikke brændevin, vilde de gjøre ondt. De sagde, at de vilde se brudedandsen. Man vilde så liste sig til at sy dem sammen, som de stod der, en ung pige til en gi. karl. Min farbroder, der var skrædder, sagde: A har syet flere...
En karl stod og grov torv, og pigen trillede dem ud. Hav de havde lagt dem for at få deres middagssøvn, kom Vorherre der forbi, og denne ene gaug var han netop i følge med Fanden. Så siger Fanden til Vorherre: «A skal have skyld for alt det, der er skidt, og du skal have æren for alt godt.» Det troede Vorherre lige godt ikke, rnen Fanden sagde: «Vi kan...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård et...
Det hedder, at man kan helbrede visse sygdomme ved at jage en dygtig skra;k i patienten, hvad jo mange gange kan være farligt nok og derfor ikke bør benyttes. En anden sag er det, når skrækken kommer uforvarende. Sådan var der en gang en mand, der havde såilan lændeværk, at han knap kunde krybe. Nu var der auktion i byen, og han listede derhen med stort...
Tingerup ved Hvalsø
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
