Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg tjente et par år på Skårupgård og hørte da, hvordan det spøgte der. Det var særlig i kjøkkenet og altid ved juletid. Vi lå i et kammer ved siden af og kunde da høre, hvordan det rumsterede der ude. Det første år var det, som noget slæbte omkring, og som nogle katte rev med deres kløer på brændekurven. Det andet år begyndte det med tummel på loftet og...
Lænkehunden henne i Kraggården i Mesing kunde aldrig stå bunden om Julen, den stod og hylede og tudede. Folkene kunde stå op og binde ham, men et Øjeblik efter var han løs igjen. Så måtte de have ham slået løs om Aftenen, for han kunde ikke være tjent med at stå bunden. Lars Larsen, Mesing. Mesinge S., Bjærge H.
Inden Ullits kirke blev bygget, var der en frue, som boede i en gård lige syd for, hvor nu kirken ligger. Så kjørte hun til Fovlum til kirke. En gang om julen skete det, te der var sne på, og da kunde kusken ikke ret se vejen, så hun væltede og kom imod en sten og brækkede hendes lår. Den sten blev siden kaldt Julestenen. Nu for nogle få år siden er den...
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
De, som ikke får noget nyt til julen, skal kysse degnen i roven. Anton Nielsen.
Min Bedstefader boede i Skjellet. Så brændte Stedet lige 6 Uger før Jul, og det var ikke så farlig meget, der blev reddet. Lige oven på al den Forstyrrelse siger han: »Er mit bitte Skab kommet ud?« Ja, det var. »Ja, så kan vi nok få Huset bygget op igjen.« De fik det også færdigt, så de kunde spise deres Juleaftens-Nadver i det nye Hus. Bedstemoder kom...
Står solen meget ildrod op (eller: er himlen rød) nytårs morgen, varsler det krig d^tte år. M. Møller, P. K. M.
Forhen vidste folk slet ikke af kjobmandstho at Blge, men brugte hjeiumethe. De plukkede hele knipper af rugrøTliker, Maries sengehalm, perikum, ærenpris og hængte i vinduerne. Xogle brugte også nogle blade, de kaldte aplemoner. andre brugte kirsebærblade. Aplemoner var der forfærdelig mange, som plukkede, for de smagte helt godt. De groede hen ad gamle...
Når man syer i Julen, får man bulne Fingre. And. H. Poulsen, Føvling (Malt H.).
Julegilderne skiftedes hvert andet år. Det var ungdommens gilder. Der var 6 gilder hvert år i julen, og 6 i det øvrige år. Julestuerne holdtes med i det mindste en dags mellemrum, altså f. egs. juledags aften, tredje juledag, femte juledag, nytårsdag, en aften imellem nytår og hellig-tre-konger og hellig-tre-kongers dag. Sommerstuerne var fastelavnsgilde,...
Julen i Vendsyssel begynder lille-juledag og varer til Kjørmis. Tjenestefolkene er i denne tid fritagne for alt strængt arbejde, de lever som herremænd med sigtebrod og godt øl, morer sig med at dandse, spille kort o. lign. Selv husdyr-ene far bedre kost end sædvanlig. Nik. Christensen.
Åby ved Åbybro
Juledag måtte slet ingen gå i byen, den dag var fredet. Stafensmorgen brugte man at smide mog ind i stalden hos naboerne. De brugte ingen mogbårer og kastede det *) Den kaldes også slop, mest sønderpå, men dog også her. Anden steds støvte, nord for Århus: skannboor (skarnbør), og den har ikke ben. altså ind. Somme tider kunde mand og karl og hostfolkene...
Dallund ligger ved en Sø, og der er spået, at Juleaften skal hele Gården synke ned i Søen. Derfor er Ejeren der aldrig til Juleaften, de tør ikke være der. Den Gård var jo i lang Tid i Svenskernes Eje, og de var så slemme der, at det var grusomt. Det er Svenskere, der har ejet den i lang Tid, og de ejer den endnu. Søndersø S., Skovby H. Jens Pedersen,...
To Venner havde gjort den Aftale, at de vilde samles Juleaften, hvor som helst de var. Den ene døde førend Jul, men Juleaften kom han til den levende og bad ham følge sig, hvilket han også gjorde. De gik op på Kirkegården, og der satte de sig på Randen af Vennens åbne Grav. Den levende havde sin Stok med, den satte han i Jorden ved Siden af Graven. De...
Det er hørt for nogle år siden i det tinghus, der står på marken ved Odense, her i landet om natten i julen, at prokuratores, tingstude og lovkjønne der inde har trættedes og bandtes, diskureret, banket i bordet og været i store tvistigheder, hvilket de sandfærdelig har vundet, som har rejst der forbi de tider i julen. Sådanne tingstude-gjengangere vilde...
A kom til at tjene i Illeris til 1ste april, og så siger den gamle karl, da a kom: «Ja, du kommer til begravelse, inden du kommer herfra, men det er mig umuligt at bestemme tiden. Han havde set det juleaften, for han var født bestemt klokken tolv om natten. Han var den aften kommen ind for at få hans juleaftensnadver, men så havde han glemt hans kniv i...
På Torslev kirkegård brænder hver aften et lys henne i det ene hjorne, men der er ingen tegn til nogen grav. Man fortæller, at en af de forrige ejere på Kokkedal 02" en bondemand fra sognet havde talt om, at der skulde være så meget guld og sølv inde i kapellet, hvor der lå nogle lig bisatte. De vilde stjæle det og dele udbyttet, sådan at herremanden...
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
Frederik Kjær gik og gjorde spektakler i Kloster. De fik da bud efter præsten i Vrensted, og ban skulde da kappes med gjengangeren ned til Munkbro. Frederik Kjær skulde bryde iorden med knæerne, men præsten måtte kjore ovenpå. Præsten ;om forst til stedet, og så gav den anden et stort vræl af sig. Ellers siges der, at ban or nedmanet uden for Norreport på...
Der er en Sten til, som kaldes belemnites, på Dansk kaldes den Vættelyset; bemærker egentlig en Pil .... gemene Mand de tror forvist, at disse Stene ere Lys, som af Underjordsfolk, hvilke de kalder Vætter, ere således gjorte og skinner ikke tiere, end de af samme antændes. Disse Lys, som de kalder Vættelys, tror de at skinne mest om Julen og have en...
