Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Giver vi en heks, eller én, som vi frygter for kan hekse, mælk, skal vi komme lidt salt deri, for ellers kan hun tage smørret fra OS. P. Jensen.
Volines aften og Volmes dag må vi ikke låne noget ud eller give noget bort, da vi så ikke er sikre imod at blive forheksede. Alt det tøj, som året rundt er lånt ud, må være hjemme til højtiderne, for ellers slider heksene det op på farten til Bloksbjærg. P. Jensen.
Der var en gang en mand, som havde det uheld, at der hvert år døde to, tre køer for ham. Det kom af, at en kone der i byen, som kunde hekse, trak sine køer hen til samme vadested, hvor manden vandede sine, og lod dem drikke der pintsenat, hvorved hun så gjorde kunsterne. Dette her blev manden klog på og passede hende da op en pintsenat, og da hun kom, gav...
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb imidlertid...
I det vand, som koen første gang efter kælvningen drikker, bliver der lagt en læggekuiv (foldekniv), for at den ikke skal skades af hekse. P. Jensen.
Man tager et æg, og slår hul derpå ved at støde det mod koens højre hornspids. I dette hul malker man blot en dråbe mælk af hver patte, og derpå indgiver man koen ægget med mælken, for at hekse ikke skal tage smørret. P. Jensen.
Den første gang en ko skal malkes efter kælvningen, tager man en halv æggeskal, og deri malkes en stråle mælk af hver patte, idet man passer, at der ikke malkes overkors. Så snart dette er gjort, fyldes både mælk og æggeskal i koen. Dette gjøres, for at hekse ikke skal tage smørret af mælken. p. Jensen.
En ældre kone fortæller følgende: »Da min moder gik i skole i Lunde, Sunds herred, var der én af hendes jævnaldrende skolekammerater, hvis moder vilde have, at hun skulde lære at hekse. For at opnå dette skulde huu en aftenstuud gå tre gange avet om kirken, og hver gang hun kom til døren, skulde hun blæse ind ad nøglehullet og sige; *I navnet G. F. o. s....
Kværndrup Fyen
I den tid, da man endnu gjorde hoveri i Ojestelev, Svendborg amt, var der en ging et kvindfolk, som var meget frygtet for sine heksekunster. Mødte karlene hende om morgenen, når de skulde til hove, var de helt ulykkelige den dag, for så kunde de ikke bestille andet end vælte med vognene. Men den lille trolddreng, som de kaldte en mand derhenne, han var...
Man skal kaste gløder efter en mælketiggerske, for at hun ikke skal tage fløden af mælken. P. J.
Der levede i begyndelsen af dette århundrede tre troldhekse i Kværndrup by, sagde man. Der boede nemlig én i hver byende og én i midten. I den sydlige byende boede Haren Skjernings, i midten boede Maren Ottens og i norden byende var Karen Lavse. Af disse tre var Maren Skjernings mest frygtet for sine skarnsstykker. Der fortælles således om eu mand, der...
Kværndrup Fyen
Når vi kjører hjem med det første læs korn om sommeren, skal vi hugge en kniv i læssetræet, for at ingen skal tage af kornet. P. Jensen.
Kværndrup Fyen
Nogle steder har det været skik, at folkene, der første gang om foråret fik køerne ud på græs, skulde have handsker på. P. Jensen.
Ane Dorte Per Klavsens, som levede i hospitalet i Kværndrup i første halvdel af dette århundrede, fortalte, at der var en gammel syg kone der i hospitalet, som ikke kunde dø, der var sagtens gjort kunster ved hende. (Måske det var den til andre tider så ilde omtalte Kareu Lavse, hvorom der også fortælles, at hun ikke kunde dø). Men til samme tid var der...
For at være sikker på, at øllet kommer til at gjære, skal man komme eu glød i karret, før urten hældes på. p. Jensen.
Når vi giver mælk bort, skal vi drysse nogle korn salt på ilden, for at ikke den, der har fået mælken, skal gjøre os fortræd for at få smør. P. Jensen.
Første gaDg en ko malkes efter kælvningen, hænges der et par bukser tværs over den, og den malkes så i tavshed, da bliver den rolig at malke. P. Jensen.
Vil nybrygget øl ikke gjære i karret, så er det godt at komme en større sølvskilling (en sølvdaler) der i. p. Jensen. Sjælland og Fy en.
Når det første læs korn om sommeren skal læsses, skal det ske stiltiende, og den, der læsser, skal have handsker på, så vil der ingen kunne tage af kornet. P. Jensen.
Kværndrup Fyen
