Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Når en ko malker blod af en patte, skal man, idet man malker den syge patte, lade strålen gå gjennem grebet på en nøgle. P. Jensen.
Det var nede i Lamdrup, Lavendrup sogn, at nogle karle så en hare, som aldrig kunde være rigtig, men måtte være en heks. Det var omme i den lådne gyde, at to karle så den og forsøgte at skyde den, men det kunde de ikke. De skød sådan på den, at laddet røg af den og lå på vejen, men haren sprang op i hegnet og sad der et lille korn, så kom den igjen ned på...
Vi kan fordrive den bekjendte kimen eller ringen for ørerne ved tre gange efter hinanden at gjentage: Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Når vi har sagt det tredje gang, er det hørt op. P. jenSen.
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Har vi kjøbt en hest på markedet, skal vi, før vi rider over vort hjemlige sogneskjel med den, binde den peugepuugen i mannen. Når den nemlig har båret sølv på sig, imens den er kommen over skjellet, vil den ikke kunne forhekses mere. P. Jensen.
Kværndrup Fyen
En byld kan vi fjerne på følgende måde: Man tager med to fingerspidser over stedet, spytter og siger: »Jeg troede, der var noget, men der er jo ikke noget alligevel.« Dette gjentagestre gange, idet man dog vender fingrene skiftevis for hver gang, så de kommer til at skifte plads på bylden. Derefter sætter man fingrene mod en stolpe. P. Jensen.
En pige kan få en karl til at løbe efter sig, når hun selv eller andre på en eller anden måde får ham tilbragt lidt af hendes egen menstruation. Man fortalte, at en karl, som nogle piger vil de hævne sig på, blev udsat for denne behandling med al forventet virkning. P. Jensen.
Kværndrup Fyen
Køerne malker ikke sjælden blod eller dog blodig mælk af en patte. Dette helbredes derved, at man går ud i marken og tager en sten, som ligger i jordens overflade, og så malker tre stråler på den, således at de trætter den side af stenen, som lå ned ad. Derpå bærer man deu der ud igjen og lægger deu, som den før lå. Det hjælper. P jeusen
En høne, dor sagtens var forhekset, så at den ikke kunde lægge æg den sad kun på reden og kaglede, uden at det blev til noget søgte man at hjælpe ved at putte den igjennem et bukseben, men da dette viste sig tor snævert, nøjedes man med at fore den gjennem ærmegabet på en vest. Dette sidste må dog have været mindre heldigt, ti hønen dode dagen efter....
Skarns folk kan gjøre noget ved græsset, som køerne æder, så at man ikke kan få smør af fløden. Det er sagt, at det ligner mest noget aske, som bliver strøet på græsset. En klog mand har en gang givet folk her i byen det råd, at de i sådanne tilfælde skulde kjærne om torsdag aften, så vilde skarnsstykkerne ingen indflydelse have. p. Jensen.
Efterhånden som man tager gjæslingerue ud af redeu første gang, puttes de igjennem et hul, som er i bagdelen mellem lårbenene på en heppe. Ræven tager dem da ikke, for de synes ham da så store som heste. Dette hul kunde man jo opbevare fra år til andet. Fra først af fik man det af en gammel hoppe, som dode eller blev skudt. I eu gård her i byen har man...
I en gård nede i Gndbjærg, Gudme herred, var det i lange tider, at hestene ikke rigtig vilde trives. De stod og støjede og var urolige i stalden, men gik man så der ind, var der aldrig noget at opdage, alt var roligt. Nogle antog, at hestene var forheksede, men en pige, som tjente der i gården, var ikke af den mening, hun troede derimod, at det var »den...
Som hemmelige kunster i forbryderisk og usædelig henseende kjender man brugen af den dynd, der samler sig i slibestenstruget, som et fosterfordrivende middel (ligesom også Sevenbom), når man tager det ind. En utugtig pige skraber også noget af sine egne negle, vistnok nærmest for ikke at undfange. Pålignende måde bærer nogle en pennepose hos sig med...
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...
Ved den såkaldte Ærbo-smedens ved Trunderup dong sees enduu en jordbauke, som for ikke få år siden skal have været et stående jordhus, der var beboet af en mand og en kone, som skal have været i familie med de samtidige herskaber på Lykkesholm, og som da havde givet dem den lod, hvorpå de græssede deres kreaturer, og som aldrig blev pløjet. Siden, da de...
Der er fortalt ovre fra Lolland, at der for hen imod 50 år siden var en gårdmand, der havde så dårligt held med sit kvæg, det enten døde eller var utriveligt, at han knap kunde bjærge sig og derfor tænkte på at sælge gården. Men så var der en mand, som rådede ham til, at han hver aften skulde slå kors for alle døre, der førte ind til kreaturerne, og...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
I vænget uden for Mosegård i SkaJkcndrup stod i sin tid en stor ask, og i den boede en tiebenet hare, som man mente der vogtede på en skat, der var skjult under træet. Om aftenen brændte der tit lys, og det ledte da folk, som færdedes over marken, vild, hvorfor man skulde vogte sig for at komme der ved nattetider. Mosegårdmanden blev en aften vild derude,...
En mand kjørte af by med hele familien. Så bedst som de kjører hen ad vejen, mødte de en gammel »én« (kvinde). Men lige ret før de var kommen hen til hende, forekom det dem, at vognen var væltet, og de begyndte at arbejde med den for at få den op igjen. I det samme gik den gamle forbi og spyttede en gang, og så stod vognen godt nok. Det var altså ikke...
Det er nu mange år siden, den gang karlene herfra måtte gjøre mønstring i Kjøbenhavn, at der gik en hel flok karle igjennem Sjælland. I en sådan flok kunde der være hen ved et hundrede stykker, og de havde deres tornystre (måske tværsække) med. Der var en gang i en sådan flok en karl, som kunde gjøre kunster, og da de på vejen kom forbi nogle piger, der...
