Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En herre havde drømt, at der var en sivvibusk på det sydost hjørne af Skjørping kirkegård, og når han grov ned ved den, skulde der blive en hellig kilde, for det vand var der lægedom ved. Han var netop svag, og så rejste han efter det, og der blev også hul og fundet vand. Efter rygte kom han sig. niels kristensen, tørring.
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Drengene, der paste øgene, holdt oggilde sidst i maj, når køerne kom ud. Hver dreng gav en halv snes æg og en klat (en mark) smør og en kop gryn, og så holdtes gildet hos oldermanden. Hver dreng var der med sit gadelam, og de fik grød og røræg. De sager fik de jo hos konerne, hvor de var fra. Drengene paste jo øgene i den tid, der såedes byg. Man sæede...
A var en gang til et barsel ude i Vorup, og vi fik boghvedegrod og skalle til onden. De skaller fiskedes ved Strømmen og det var meget deres fode i Yorup. Karlene var så kjede af dem, og en karl betingede sig gjærne, når han blev fæstet, at han ikke vilde have skaller uden 2 eller 3 gange om ugen. Man havde også et rim, der sagde: Yar skaller ikke fede,...
Oldermanden havde bytyren, og derfor havde han en eng, de kaldte tyrengen. Den gav en 1516 læs ho. Så fik de køerne sprungne gratis. Xår tyren blev for gammel, var bymændene fælles om at skaffe en ny. For hvert uringet svin skulde der gives en halv pot brændevin i bøde. Det blev drukket hos oldermanden. I hostens tid skulde enhver på marken holde op at...
Mændene her gjør vejr i marts, og konerne i februar. I går var det Rasmus Nielsens dag, han har den østerste gård for sønden i byen, og i dag er det Jens Kristians. Sådan bliver det så ved vesten ud. Så går det over gaden over til den nordre side og følger gaden oster ned til den anden ende. Der er 15 gårde i byen, og hver gårdmand har sin dag. Det går...
Når det en dag var dårligt vejr i høslæt eller host, lod oldermanden trommen gå, og så samledes mændene, og så lagde de sig i græsset på gaden, mens oldermanden sagde, at han vilde give en pot brændevin, for at de skulde drikke tørvejr. Niels Kristensen, Tørring.
Ja, de véd a Santemænd it. Min fader bandto aldrig men han sagde: Det er, bandto a, ikke sandt. Niels Kristensen Tørriug.
Tørring Øster-Tørslev
Agselen kaldtes redet. Der var huller i åsen, og i dem blev sat en pind. Eftersom nu ploven skulde ga dybt eller grundt, flyttede man asen frem og tilbage på redet. Der hængte en hel børren store trækiler ved ploven og så en plovogse. Plovjærnene fæstedes med trækiler. Niels Kristensen, Tørring.
a. Krogskjæren. b. Flyttere. e. Hjulakslen eller bolsteret. Niels Kristensen, Tørring v. Randers.
Tørring Øster-Tørslev
Det var ikke synd at stjæle i skoven i den tid. Anders Foged i Mollerup og så fire andre stykker, de havde sigt på en eg i Laven skov, og så bestemte de dem da til on aften at ville hen og have den. Den gang de så kom til egen, var der fire andre karle ved at arbejde på den. Så akkorderer de i al gemytlighed med dem om, at de skulde gå hen og tage et...
Gadelamsgildet var gjærne søndag efter Voldborg aften. Vi havde også hoslætsgilde. Ved stoftønde fik vi en tønde øl, som mændene gav. Niels Kristensen, Tørring.
I Skalmstrup var der en nisse, som fik smor i sin grød om aftenen. En aften.....Så vred han halsen over på en ko.....Vidste, hvor der var én af samme mønster, nemlig i Sædov. Så slæbte han den døde ko derover og tog den levende i steden. Men det var strængt at slæbe den, og han sagde: Dagen efter, de skulde til at vande koen, vilde den lobe hen, og han...
De har sagt, at der skulde gå en tyr i Lem dal mellem Gimming og Lem. En mand, der hed Germand, var ude at lede efter kalve, og a lå tillige med nogle andre drenge for at passe på bæsterne, at de skulde ikke gå ind på Kanders mark. De gik løse til sengetiddags, og så kunde vi fæste dem og gå hjem. Da kommer Germand hvællende op af dallet, at der kom noget...
