Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en ko blev øde for en mand, blev der holdt dobbergilde. De spilte gjærne om to skillings og fire skillings bajer (o: kager). De gav fire skilling for hvert slag at slå og slog tre slag. På den måde kom der en del penge ind, og manden fik hele overskuddet og blev hjulpen til at kjøbe sig en ny ko. Niels Kristensen, Tørring.
De store drenge byttede gadelam ud Voldborg aften. De stod i en port eller i et træ og hvællede: Hæjj, gammel kjælling, se blus, det er for [Peder] og for [Sidsel] . . . og det skal holdes, og det skal knoldes, og det skal aldrig forglemmes. Niels Kristensen. Tørring.
"Gå, når du bliver bøjet, og betal, nål du bliver krævet, det står du dig bedst ved." Sådan sagde de gamle. Peder A. Bjerregård, Braudstruji.
Brandstrup ved Viborg
Min fader var smed og boede i byens smedie. Han fik hvert år 4 skjæpper grønlandsbyg sået ved den første mand, 4 skp. rug ved den anden mand, stubbyg eller skiftelandsbyg ved den tredje mand og havre ved den fjerde mand. Næste år blev den fjerde mand fri, og så fik han altså grønlandsbyg ved en ny mand, rug ved 1. mand, stubbyg ved 2. mand og havre ved 3....
De sagde, at der var en mile vogn på Søgård på Holmsland. Det var en vogn med uhrværk, og når den var kjørt en vis strækning, gav den et smæk. Sådan kunde man den gang måle afstanden. Det var hjulenes omdrejninger, der bestemte det. Havrvig,
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
Når vore hoveder var komne over pa Randers mark, og markmanden fra Randers sæ det sa hvællede han ad os, og så fik vi travlt med at mode dem. Men overmarkmanden, der red omkring på en hvid hest, han hvælld ikke, og han vilde gjore os fortræd og tage vore hoveder, når de ikke var på deres eget. Om julen kom markmanden og hans kone ud til G'nnming og fik...
Om morgenen skulde vi op før dag og ud efter ogene, og så gik vi og rystede med havre ad dem. For de kom ikke ind, før til jul. Men sa kunde de også komme med en ryg sa bred, for der var græs nok til dem. Når det var åbent vejr, og de kunde ga omkring ved skoven, kunde de sagt bjærge dem. Nu er det ikke sådan, nu lever de af havre ug er ikke nær sá godt i...
At tage tiende gik sådan til: Når de negede, tog de hvert 30te neg og smed til renen. Men når de ikke negede, så spurgte tiendetageren : "Hvor meget er der i den vang?" Når der så blev svaret: "30 traver!" tog han 60 neg fra den ene ende; men Først sagde dog yderen: "Den rad der tager jeg fri til sædekorn." Så kunde tiendetageren ellers tage, fra hvad...
Flere mænd hjalp hinanden med at bygge en ovn. Når leret var tråden og bleven båret ind, blev det klasket op med en spade. Der kom lidt halm imellem for at binde det. Så gik de og trådte på det med fødderne. Dem, der havde været med til at træde ovnen op, skulde med til ovngilde. De fik brændevin, og hvis de havde én i byen, der kunde spille, blev han...
Når karlfolkene spilte kegler ude på gaden, var det gjærne om en pandekage. Dem, der tabte, kom så med en fire æg og et stykke flæsk, og så når spillet var endt, gik de allesammen hen til en kone i byen og fik hende til at bage pandekagen til dem. Niels Kristensen, Tørring.
Der kom aldrig en plov til smedie sådan som nu. De kom blot med plovjærnene og fik dem hvæssede. Hestene blev blot forskoede. Niels Kristensen, Tørring.
Tørring Øster-Tørslev
Byhyrden fik foruden hans korn af mændene tre æg for hvert ålam, han kom hjem med, og to æg for et vædderlam. Dernæst fik han et halvt pund tov af hver fire får om efteråret, når de klippede, og så julerente, der hvert sted bestod af en julebaj, et lår og en pølse, en flaske (o: en kovse) godt øl og et fjerdingkar malt. Kornet var to skp. rug af hver...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
I julen gjorde karlene legestue, og nytårsdags aften eller anden nytårsdag fik vi nytårsgaver. Der var en alderet karl, som delte dem ud, og han stod for det al den tid a var i Gimming. Alle karlene sad hen ad en lang bænk. Så havde den gamle karl et lommeklæde, og det tog der cn pige i. hun havde også et klæde, og det tog der en anden pige i, og sådan...
Når kvindfolkene toer, trækker karlfolkene op i deres bukser og siger: Nej se, hvor a strammer mine bukser op i dag, for at I skal få godt vejr til at få jeres klæder tørre i. Niels Kristensen, Tørring.
Tørring Øster-Tørslev
I Bædding, Ejstrup, Kjær og Knude var der 40 gårde, hver på fire tønder hartkorn, og to og to gårde var sammen om hovarbejdet, det kaldtes en ægt, man sagde, at de var to i ægt. Hver otte tønder havde så sin ager at pløje og så og at kjøre årets afgrøde hjem af. Der var i host fire folk fra en ægt, og de to kom ind i laden, da der kun var én befordring...
Der har været en hellig kilde på Tørslev ejendom vesten for landevejen og lige ved vejgrøften. Den er nu ødelagt, og der er kun en lavning, hvor den har været, men den bærer navnet endnu. På det sted plejer om vinteren at lægge sig megen sne, og når så karlene er ude på snekastning, siger de: "Havde vi nu bare haft den hellige kilde kast op." a....
Der var én på Dronningborg, der hed Sprechelsen, han var så slem til at gå igjen. Han gik fra Slotsgården i Randers ud til Dronniugborg. Så skulde han manes, men det kunde ingen gjøre. Han havde haft et frueutimmer, han holdt ad sig, og hun hed Bodil. Så gik han og sagde: »Boldt, Boldt, du har mig Helvede voldt.« Han ligger begravet i Borup kirkes...
Der fortælles, at da Estrup by blev indlagt for at danne herregården, da var der én mand, der var selvejer, ham kunde herremanden ikke hverken med det gode eller med det onde få til at afstå hans gård, men de andre gårde, som rimeligvis var fæstere, havde han da faet alle til hobe. Så en aften, den bonde kom fra Ribe, så lod herremanden hans skytte lægge...
