Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den tid a tjente i Starup, sagde den gamle mand til mig: «Pas på, Vilhelm, du går ikke for meget på gaden og ikke kommer til æ hvide lam.» «A, det er ikke andet, end I vil ræde mig.» Men så en aften, mig og karlen i nabogården stod udenfor, da kommer lammet ud fra kirkesiden og hen forbi Thomas Skomagers hus og så imod os. «Hvad er det ?» siger a. «Det...
I en by, hed Ris, henne ved Ovsted kirke, savede de ild for at blive fri for fæsygenen. De savede med en ulden tøjrblok (o: reb, der er spunden af hestehår og svinehar) i en halv egedør. Den ild blev forplantet ud pa marken, hvor der blev gjort bål, og sa blev alle høvderne drevet derover. Søren Jørgeusen, Alken.
Karlene og Drengene kartede om aftenen, og som betaling for det fik de hjemmegjort tøj til en vest og så et par bluseærmer, og det var høj stads den gang. Konen og pigen sad og spandt. Ulden skulde være gjort i arbejde til jul. Der var en bænk fra kakkelovnen og hen til alkoven, som kaldtes kakkelbænken, og der la manden gjærne og snorkede en stor del af...
Der var tolv rovere i Blåkjær skov oppe ved Vejle, og de sendte en mand af deres bande hver aften til en kro, der lå sonden for skoven for at trække folk til at gå gjennem den og sådan fange noget. En aften, denher afsending han kom der, så kom der en uldkræmmer kjørende ad kroeret med et sværige store læs uld på hans vogn, men han var nu bleven...
Pastor Klein i Bedsted havde en Karl, hvis Broder var Uldhandler og rejste rundt omkring og kjøbte Uld op. Det havde han fået Lov af Præsten til at opbevare på Loftet i Kirken. En Nat overnattede han med Broderen i Præstegården, og da siger han til ham: »Jeg skal op i Kirken og pakke noget Uld sammen, der skal sendes afsted.« Da han så var gået, fik...
Hver kirke har sit varedyr. Mange steder bliver der i tårnet eller ind oven på hvælvingerne hvert år lagt frisk hø eller halm til leje, og det er tydeligt at se, at noget har ligget der. Når nogen i byen har set kirkens dyr, er der al tid én, der dør. Mange har set et lam med en sjælden lang og hvid uld, som de først har opdaget var et kirkelam, når det...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Maren Hus gik ned til Skravc (Klasonsborg) efter garn ligesom andre huskoner for at få noget at binde i boser. Det var der mange, der gjorde, fra Give. De fik garn udleveret og forfærdigede strikkede sager der af,og så fik de bindeløn for det. Netop en dag, som hun går hjem ad fra Skrave, da kommer hun ind til vores hjemme. Der var lidt gilde, og Langlund...
Når Skuldelev bønder gik over bakkerne mellem Skuldelev og Østerby, så de tit bakken stå .på fire gloende pæle, og bjærgfolkene dandse der under. En kone sad Mortens afteu ene og kartede, efter at de andre var gåede i 6eng. Da kom ind ad døren en stor kjælling med et par karter under armen og sagde: "Skal jeg hjælpe dig ?" Konen turde ikke sige hende...
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
Der er en gård i Tøving, der hedder Tinghøjgård, og her boede en gang en gammel mand, der gik sådan noget underlig klædt, han gik altid i nogle gamle brogede læderbukser og så en stor ulden trøje, der hængte og slubrede runden om ham, og endelig en gammel rundpuldet hat på hovedet. Den samme gamle mand gik hen og hængte sig, og siden sagde de, at han...
Nogle regler om middagssøvn, for- og eftermiddagsmeldmad m. m. a. Når vi får Fastelavn på bagen, skal vi til at gå i seng om dagen. j. a. Jensen. b. Næer æ hylldblåer blywer så stower, te di ka skywl æ øwn, så mo vi fo mæjjdassøwn. Mads Skriver, Mors. c. Når man om foråret begynder at kjøre gjødning ud, må man sove middagssøvn. (Tise, Vendsyssel.) A. E....
På Havmosegård, der skal have ligget i den sydlige del af Tvilum sogn, tjente en gang en pige, der af sin gjerrige madmoder blev sat til at spinde en vis hob garn hver aften. Madmoderen forlangte nu så meget af pigen, at denne måtte spinde næsten hele natten og snart aldrig fik sovn i øjnene. En aften snart ved midnatstid sad pigen og spandt og græd...
Revsø-lwnen var meget klog. Der var bud fra Rømø ved hende, at de ikke kunde kjærne smør. Så gav hun dem en pakke, der skulde i kjærnen, og den måtte de jo ikke se til. Men en gammel kone her ovre i Kjelst præstegård kunde ikke stå imod og så til det. Der er nemlig ladeplads her, og Rømøboerne sejlede så her til og var der inde. Pakken indeholdt et...
Den Gang Moses lå under Tornebusken, var der jo ingen Roser. Så gik der et lille Lam og græssede ved den Busk, og da blev der en lille Tot Uld hængende fast på Grenene. Det så en Nattergal, og hun spørger så, om hun måtte ikke. tage den Tot Uld og lune sin Rede med, så skulde der fra den Dag vogse Roser på Tornebusken. Siden den Tid har der altså været...
På en rejse i vinteren 189091 straks efter nytår fra Kjobenhavn til Jylland over Korsør blev der ved ankomsten til Nyborg meddelt de rejsende, at ingen forbindelse kunde opnåes over Lillebælt, hvorfor vi måtte overnatte der. Her dromte jeg så først, at jeg modte en lille mand iført gul- og bruntærnet ulster, guld-lorgnet, ulden, rund rejsehue og med et...
En mand og en kone, begge to unge folk, kjorte en vinteraften i gråvejr ved midnatstid fra besøg. De sad ene på vognen. Så siger manden til konen, at han skal af lidt, og hun måtte holde på hestene. Meu for han stod af, tog han et hjemmestrikket, gult, uldent klæde af halsen og flyede hende, idet han sagde, at hvis der kom noget, skulde hun slå dygtig fra...
Refsnæsbocme har ligesom alle på udkanter fjernede folk noget særegent hos sig. Mandens og kvindens højtidsdragt er sort, og den sidste bærer stedse hætte på hovedet, udstoppet med flere pund uld eller blår og omviklet med flere tykke forklæder. Deres daglige dragt har også noget ualmindeligt, især kvindekjønoets med deres mange læg og folder. Konerne...
Pastor Ågård i Gjørding gik i tre par underbukser, og så var de yderste endda vatterede. Han havde også tre uldtrøjer på, og så i det hele ud som en pølse, så udstoppet var han. Sveden drev af ham, så han måtte skifte undertøj tre gange om dagen, og han havde et regiment af stole der inde i sovekammeret, som ban lagde stykkerne på ét for ét, når han trak...
Når man drager en linie langs ad fjorden fra Tårupgårds kirke og så helt hen til Skals laud til et sted, de kalder Blåbusk, og man så sejler i modsat retning, altså i vest, så længe, til man har Virksund færgegård i retning med en htfj på Uldbjærg mark nordost for Sundstrup, har man grændsen for Lynderupgårds fiskerettighed, for så vidt og langt dens...
