Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tjenestedrengene til gårdene her kom tit helt ude fra de vestlige egne af Jylland. De gik fra gård til gård om vinteren for at erhverve sig en tjeneste til foråret og helst strags. I løn forlangte de for hele sommeren (altså omtrent i 9 måneder) 1 2 rigsdaler, samt et par træsko læppet og krammet, et pund tov til strømper eller klæder og selvfølgelig...
Te Allehelgen mo I vendt mæ, te Motens daw kommer a vest, kommer a ek før, så kommer a te ywlawten å lægger mæ for Uld æ døør, siger vinteren. Karoline Brummer.
Strømpebinden synes de her at bruge alt for meget, idet de aleneste er henvendte dertil og derved forsommer andre fornødne ting af ulden og linned at forfærdige, men giver den fordel bort, de har ved strømperne, til andre, af hvilke de kjober slige fornødne ting for dyre, samt ved deres binden forsommer at drive og dyrke deres gårde til den fuldkommenhed,...
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
Om hverdagen bærer kvinderne på Møen stribet hjemmegjort hvergarn i skjorter (hvoraf især de gamle koner om vinteren bærer fire à fem), forklæde af samme slags tøj, kattuns rund hue uden bånd og hvidt korsklæde, om halsen et hvidt lærreds- eller et kulørt bomulds-tørklæde, sorte eller blå uldne strømper og træsko eller lædersko, om sommeren går de meget...
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
I Kværndrup kirke er der et kirkelam. Det ser ud som et almindeligt lam, kun med den forskjel, at det har så lang uld, så den slæber efter det. Det har sit leje over en af kirkens hvælvinger ved «det lille stanghul. > Her tik det forhen rent halm til sit leje hver lille-iuleaften. Mette Degns havde i sin tid den bestilling at bære halm op til...
Ved et gilde sad to mænd og fortalte om bjærgmanden for en anden gammel mand, der var så overtroisk, og han lyttede nøje til deres fortællinger. Så du ikke bjærgmanden i aftes?" sagde den ene til ham. Nej, han gjorde ikke. Da var det sært, for da a gik hjem, dandste de oppe på bøjen med nogle bitte røde luer opå". Så tager den tredje mand ordet ug...
Der var en karl, som maren red hver nat. En morgen borede han et hul i doren, stoppede alle sprækker og lavede en pind, der bestemt passede til hullet i doren, ti han vidste, at maren kunde komme ind alle vegne, når der bare var et ganske lille hul, men ikke ud igjen, når alle åbninger var stoppede. Så sagde han til drengen, at han, når han horte ham...
I min ungdom handlede jeg med uld varer. Da. var det en juleaften, at jeg gik over Revsing hede for at gå hjem til Vejen. Overgangen over åen var den gang omtrent ved Simon Peters. Det var stjærnelyst, og jeg kunde se alt klart og tydeligt. Da ser jeg på én gang i nogen afstand en høj sort mand komme hen imod mig. Han havde en høj hat på hovedet. Jeg blev...
En bondemand skrev til sin kjøbmand følgende brev: Ilva ka 1 gi få 2 ? Kjøbmanden forstod meget godt. hvad han mente, og svarode: 1 mark 4 sk. Han havde jo spurgt om, hvad kjøbmanden vilde give for pundet af uld. P. H. Heegård, Tåstrup,
En Mils Vej vesten Tønder og en Fjerdingvej vesten for Avntofi er der en Kule i Jorden, som der er ingen Bund at nå i, om en har aldrig så stor en Stage. Stedet kaldes Ringswarf, og nu ligger der et Hus ved Siden af, som har samme Navn. En Frue, som ejede Grunden der, hun boede på en stor Gård, som ligger imellem Ringswarf og Avntoft, og hun var meget...
En gammel Kjælling, der hed Johanne Berendt, hun kunde måle og signe, og jeg er selv bleven målt af hende. Når man fik Skjæver, der ytrede sig ved Ømhed i Siden, og som hidrørte fra, at Milten trykkede, eller man var forvogset eller havde engelsk Syge og ikke kunde trives, så skulde man måles. Dertil brugte hun en ulden Tråd, og så rakte man Armene ud, og...
Kammerjunker Voss lod både Uld og Tvensirup Kirker brække ned. Hans Datter var gift med Præsten i Odder, der havde tre Kirker at præke i, og så blev de to brækket ned, for at han kunde få det noget mere mageligt. Alteret fra Tvenstrup Kirke står endnu i Odder Kirke. I min Drengetid stod Kirkegårdsdigerne ved Oldrup Og Uld endnu. Væver Jens Krist....
Der var en karl, som havde handlet så godt med skind og tow (uld), at han havde samlet sig mange penge, for dem kjøbte han sig en gård og fik sig så en kone. På gården var der to gamle tjenestefolk, en karl og en pige, som havde for skik til enhver højtid at slå kors på dørene, så gjorde troldtojet ikke kreaturerne noget. Men den ny mand sagde, te det var...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
I Vrå Dal har der i gamle Dage gået en gloende Mand, der kom i Følge med Folk om Aftenen, når de færdedes der, og så gik han fra dem og hen ad Sagsmose. En Gang kom Søren Krøjgård kjørende en Aften med et Læs Uld, han havde været i Holstebro at kjøbe det, for han handlede meget med Uldtøj. Niels Iversen fra Kirkeby var med ham, og da de nu kom til Dalen,...
Kirkelammet i Svindinge gik en gang inde i en mands gård, som han kom hjem fra kroen. Han troede først, at det var et af hans egne får, der var kommet ud, og gav sig til at ville drive det ind, men kunde ikke, og til sidst blev det rent borte for ham. Han gik da ind og fortalte sin kone, at der gik et lam ude i gården, som han ikke kunde få lukket ind til...
