Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
Ridder Sprechelsen, der boede på Randers slot, havde en husholderske, som hed Else. Hun var meget ondskabsfuld. Når hun fik noget imod en af sine piger, tog hun hende med op på loftet, hvor der stod en stor jærnbeslået kiste, og befalede hende at tage sig noget op af den. Men når hun så bøjede sig ned efter at have lukket kisten op, slog Else låget ned på...
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
Tæt sønden for Bjerring i Medelsom Herred ligger en anselig Bakke, Klisbjærg kaldet, og ned ad sammes vestlige Side slynger sig en Gangsti mod den strags nedenfor liggende lille Sø. I en ringe Afstand sønden for Byen ligger en anden Lyngplet, kaldet Spilhede, hvorpå findes 3 à 4 Kjæmpehøje. Nu hændte det sig en Gang, at en Gårdmand fra Bjerring kom en...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
På Hæstrupgård var et lille kammer, hvor alle deres jomfruer lå. Derfra gik en lille skrå dør ud til kjøkkenet. En aften, da jomfruen var kommen i seng, klokken var vel tolv, blev det så lyst inde ved hende, og der stod en hvid dame ved fødderne af sengen med en gammeldags hvid kappe på. Der var så lyst, at det strålede fra fingrene af jomfruen, for hun...
Da den stærke mand Niels Rode fra Kragelund lå ved de Horsens kyrasserer, skulde han en dag stille til parade, men på vejen til paradepladsen havde hans hest trådt i rendestenen med den ene fod. Han matte da hjem for at få hestens fod pudset og stille igjen om to timer. Da han anden gang kom til rendestenen, sprang han af hesten, tog den på nakken og bar...
Ved Indgangen til Byen Nordskov har været en Kobberport, og i daglig Tale forekommer endnu tit det Udtryk, at de har deres Kobberport ude, og ved højtidelige Lejligheder siges: »Nu har de fået Kobberporten ud i Dag«. Når man kommer der oppe fra, kan man få det Spørgsmål: »Nå, var Kobberporten hængt ud i Dag? var den pudset blank?« Den er nemlig kun...
Når det ringer for det højre øre, så taler vore uvenner om os, og for det venstre, da vore venner. J. B.
I Randers-egnen boede der en mand, som havde en gård, og han hed Skovbo. Han var en rigtig spasmager. En slagter Specht kom en gang til ham og vilde kjøbe en kvie. De kom så ud og så den. Hvad skal De have? siger slagteren. Jeg skal vel have 25 daler. Det er sandelig for meget, jeg vil ikke give uden 15. Nej, det kan ikke gå, men lad os komme...
I den tid degnen skulde forrette tjenesten i alle deher tre kirker {Sjelle, Skjørring og Låsby), kjørte han med præsten til sogne. Men da han var en præstesøn, mens præsten, der hed Heye, var en degnesøn, vilde degnen ikke stikke op for præsten. Når han var god, gik han op i præstegården ved den tid, de skulde kjøre, og hjalp præsten i hans kappe, og så...
Da Anders Skrædder i Skamby og hans svend, der var en forvoven krop, en aften gik hjem fra arbejde, så de udenfor kirkegården et par sælsomme skikkelser. Svenden pudsede sin hund efter dem, men hunden kom tilbage med halen imellem benene og jamrede sig. .Svenden kikkede da selv ind efter dem, men han kom også snart tilbage og stak af hjem det bedste han...
Jens Kornelius fra Ove var ved de Randers dragoner. Der drev han det så vidt med hans kunster, te han var dømt til at skulle have rottiugslag. Som de var bedst ved at give ham dem inde i gymnastikhuset, kom han ind ad døren og sagde: »Tak skal I have, at I vil banke min frakke ud.« Så holdt de jo op selvfølgelig. Sådan gjorde han adskillige flere pudser,...
I Arnborg boede en mand, der hed Kristen Kirk. Han var temmelig godt oplyst efter den tid. Når han kjørte til Vejle, så forstod han temmelig godt at behandle toldbetjentene. Alligevel havde de en gang snuppet nogle urfugle for ham, og så tænkte han på hævn. Næste gang han tog til Vejle, tog han en smørfjerding med sig og havde klistret lidt smør på den...
Nordvest for Lceborg kirke ligger Fru Mettes bjærg, et af de bojeste punkter i Ribe amt. Bakken ligger i Hundsbæk krat, der efter sagnet en gang har været en stor egeskov, som blev ødelagt ved ild. Årsagen til ildebranden skal have været, at der var en stor lindorm, som man vilde have ødelagt, og derfor stak man ild i skoven, men lindormen reddedede sig...
Det var en gang en juleaften, jeg kom fra mit arbejde og vilde gå hjem, og da jeg så kom i nærheden af Havndal, hørte jeg noget, der kom hen ad vejen dump i dump. Jeg stod stille, men det blev ved. Så sagde jeg: Suk, suk! (som når man pudser en hund efter noget) og så gav det et skrig fra sig så forfærdeligt. Det var fejl, tænkte jeg, jeg måtte til at slå...
Stejlbjærg ved Havndal
En skytte fra Wojens i Salling ønskede, at han måtte leve og jage her på jorden, så måtte Vorherre beholde Himmerig. Han kaldes Wojens jæger. A har hørt ham lige oven over vor gård om natten. Han sukker (pudser på), og hans hunde viffer. Anders Jorgensen, Søby.
Da jeg tjente på Nørballegård på Langeland vilde Køkkenpigen en Aften gå til sit Hjem, der lå en Fjerdingvej derfra. Vi var 4 Piger i alt på Gården, og så havde vi andre tre lovet at gå ud imod hende, når hun skulde tilbage. Vi gik også efter Aftalen, og så satte vi os i Vejgrøften tæt ud for en Kro, der kaldtes Fandens Kro, for at vente på hende. En af...
Det var i 1867, da lå vi 6 Underkorporaler på ét Kvarter i Århus. De andre gik i Byen om Aftenen, men den ene sad altid hjemme. Så en Aften, da vi fem kom hjem, sad han så bleg som et Lig. Vi spurgte ham ad, hvad han fejlede. Ja, omsider kom det, at han havde hørt sådant Spektakel, Geværerne og Sablerne derinde havde formelig klirret, og ingen Mennesker...
