Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Visner æ kok gal å æ framgulv, kommer der fremmede. N. A. Jensen.
En gang, mens a tjente i Årslev, stod karlen og mig og trask, og da kom der en gammel kone ind, som var anset for en heks. Så siger karlen: »Nu skal vi pudse hende.« Han tager en lime og lægger lige inden for dørtræet. »Nu skal du se, hun kan ikke komme ud.« Hun kom og sparkede limen til side med hendes træsko og gik så hendes vej. Hans Krist. Pedersen,...
Strudvad i Jandrup, beliggende ved en dal, hvorover alfarvejen falder fra vester eller havkanten til Varde, og efterdi der i samme dal er slemme pudser og tillige en stejl sandig vej på begge sider, hvor hestene med læs må strude og stræbe op ad bakken, har sådant uden tvivl givet anledning til at kalde gården således. Burgård, som er en enboel vesten for...
A pust dæ, Batel, var et udtryk, der meget brugtes, mens jeg gik i skole, når vi gjorde hinanden hastig bange. Det betyder: A pudsede dig, Bærtel. - Butdar: spise eller forrådskammerdør. Stutdør: stuedør. Bruges endnu af meget gamle folk. En mand fra Stokholm i Sale sogn, Harsyssel, havde fået høsttjeneste hos Thomas Andersen i Balling. En...
Eu dag, som Brigaderen stod oppe på galleriet og så ud over gården, kom en fattig stodder ind ad porten. Han pudsede sine hunde på ham efter sædvanlig skik. Da begyndte stodderen på sit norsk: »Åå, du var ikke så hard i det, da vi to trak i plov sammen.c Så snart Halling hørte det, kaldte han på hundene, og Nordmanden blev indladt, var hos ham resten af...
Til slutning sætter jeg en opskrift af en ældre bondevise, hvis indhold nok kan passe her. 1. O, vi arme bønder, vores stand er sorrigfuld, vi har tomme tønder, lidet selv og mindre guld, ej dukater ejer vi, skillinger og få er di, vi da skrusser som skruptusser, skjægget pudser og for gjerrighed er fri. 2. Ringe er vor spise, sup' og steg vi aldrig får,...
På en herregård var en gang en gammel rogter, der skulde passe køerne. En aften skulde en ko kælve, og rogteren skride våge for at se til koen en gang imellem. Da han kom ud, havde koen kælvet. «Bø!» siger kalven. «Det var pokkers rart,» tænkte den gamle, tog kalven nok så behændig og bar den hen i kalvestien, men til hans store forbavselse beg\odte...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
En mand i Bælum, Mads Hansen, var så svær til at gjøre vidunderlige ting. Han var dragon i Randers og kunde, når de var ude til øvelse, få deres bæster til at løbe ud over marken, så de var ikke til at stille, men hans var tålig nok og stod ved officerernes. Det var ikke svar tit, han kunde komme ridende på ens kulør hest, for somme tider var den gul, og...
Lille-juleaften blev kakkelovnene pudsede, og rokkene kom på loftet. Samme aften blev en roggel lagt på en stol, og så skulde vi se, hvor mange gange vi allesammen, både karle, piger og børn, kunde hinke rundt om stolen på ét ben. Den, der kunde tiest, fik roggelen. Letbæk mølle.
Det første æg, en kylling lægger, skal man tage og slå i stykker. Så kan man af de forskjellige figurer, der danner sig i det, se, hvad der vil møde én i årets løb. Marie Fink, Bøffelkobbel.
Det var en guldsmed, der en aften skulde til TirsbæJc med herskabets sølvtøj, som ban bavde pudset af. Da ban kom til Bredballe hule, da kom der en mand ud fra skoven og forlangte, at guldsmeden skulde aflevere sin pose. »Å, ja I men vil du så ikke hugge min hånd af med din økse, for så kan de da se, at jeg er bleven overfalden på vejen. Men du må hugge...
A drømte en Nat, te min Mand sejlede med hans Båd, og den kom med fuld Fart hen ad Vandet. Han sad i Båden, men lige med ét var den væk. Han havde kun været henne i 4 Dage, og det var ikke strængt Vejr, så a tænkte meget på, om den Drøm skulde have noget at betyde. Så om Løverdagen kommer der en Sømand ind ad Døren og er så glad og siger: »Den Gang...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
Når man ikke vidste, hvad tro de ilanddrevne lig havde, måtte de ikke komme i kristen jord. I æ stød (o: det sted, hvor hesten trækker ånde, før den skal til at trække videre op ad bakken) der var begravet en død mand, som var drevet op en gang, og mange fortæller, at de har set hans gjenfærd. Det var omtrent midt vejs mellen Stenbjærg og havet. Forældre...
Jens Snedker her i Vive sagde, at han var af en stank familie/for hans bedstefaders bedstefader, der var fra Vishonj og en gang arbejdede på Visborggård, tjente tre fonder rug for at bære dem fra gården og hjem til byen. Han var i sin tid dragon til Kanders og så skulde han mode og paradere; men det var noget pladret på gaden, og han vilde ikke have...
Ane Gravs boede nede ved Vinding Land. Stedet, hun boede i, hed Blåbjærg, og det kaldes nu Blåbjærghus. Hun har fortalt, at der en Aften ved Juletid kom en Mandsperson skridende hen forbi deres Vinduer, og så gik Manden, Niels Grav, ud for at ville se, hvor den blev af, og han pudsede Hunden på den. Skikkelsen forsvandt nede i et Ellekjær, og da Hunden...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Gårdmand Christen Mathisen i Skamby hængte sig i hosten 1857. Snedker Stegmann skulde lempe ligkisten, men da han havde en simplere kiste, og det var en travl tid, pudsede han den op i steden for at lave en ny kiste til sådan en stor mand. Der, hvor værkstedet var, høres endnu jævnlig en banken og ramlen som af værktøj. Der er mange, der har hørt det....
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
