Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gang en skipper fra Vestervig, som sejlede til Norge, men det blev vinter for ham, og han måtte da blive i Norge en tid. Han blev hos en af indbyggerne i Finmarken, og da juleaften kom, spurgte hans vært, om han ikke kunde have lyst til at vide, hvad de spiste til juleaftens-nadver i Vestervig. Jo, det vilde han da gjærne vide; ja, han vilde...
En skipper fra Mariager traf til at lægge ind i en bavn i Norge, og der lå han da også en juleaften, og så var han jo gået i land og var gået ind i et værtshus. Der beklagede han sig over, at han sådan skulde blive liggende, og han sagde til konen: "Det er så kjedsomt at være ude sådan en aften, jeg vilde rigtig nok give meget til, at jeg kunde spise...
lAldershave, Bregninge sogn, havde ungdommen en gang ved en dandseleg fundet på for spøg at uddele nadveren. Men allerbedst som de var i færd dermed, kom der en stor sort mand ind til dem, som de ikke kunde blive af med igjen. Der var ingen anden udvej end at hente præsten, og først da han begyndte at læse, veg den fremmede bort. Jg. Hansen.
I Herfølge by var der en gård, hvor de al tid stod i forbindelse med trolden. Han kom tit og lånte en tønde korn hos dem, og sagde så al tid, at når de næste gang målte op på Gunneruj), så skulde de få korn igjen. Så kom han stadig med meget mere, end han havde lånt af dem, han kom med to lagener sammensyede, så der var en 3, 4 tønder deri. Han kom al tid...
En karl var forelsket i datteren på den gård, hvor han tjente. For at få at vide, om han virkelig skulde få hende, bar han sig ad på folgende måde. Nytårsaften efter nadveren, da alt var taget af bordet undtagen dugen, tog han den over hovedet, gik baglænds ud af stuen og hen foran dagligstue-vinduerne. Han mærkede i det samme, at én kom ind ad porten og...
For en 50, GO år siden hjalp alle bønderne i Er rindlev præsten med at kjore hans gjodning ad, og så fik de fri beværtning og deres nadver til sidst, men der var ingen dands. Det sidste læs kaldtes skraben. Det blev dækket over med grønne grene, særlig hyldegrene, for dem var der jo nok af omkring kirkegården, og så blev der læsset sa mange møgbrydere op,...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
Kristian den fjerde rejste tit omkring i landet, forklædt på en eller anden måde, for selv at se, hvordan folk havde det, og hvordan bønderne blev behandlede af herremændene. Således gik han en gang omkring som pranger hos bønderne på Ostrnøen, og henad aften kom han til en gård, hvor han bad om nattely. Jo, det kunde han da nok få, når han vilde tage til...
Da a var 10 År, og min Broder var 15, gik vi en Nytårsaften ude på Grønning Gade og spøgte. Det var tæt ved Vejen, som gik op til Brøndum Kirke. Da kommer der en Præst i Ornat lige så tæt forbi os, at jeg godt kunde have flyet ham Hånden. Men jeg så ikke, hvad han havde på hans Hoved og heller ikke, at han flyttede sine Ben. Skikkelsen skred lydløst hen...
Dem, der skulde til alters, de fik aftenen før et extrafoder efter deres nadver f. ex. et kogt æg. De måtte jo aldrig spise en smule om morgenen. Konen havde med til kirken en vaffel eller en pandekage i lommen, som hun havde hængende uden på kjolen, og når hun gik ned fra alterbordet og kunde stikke en bid pandekage til manden, gjorde hun det. A har set...
Man havde flere steder den skik, at drengen og lillepigen skulde kappes ud i garddøren nytårsaften, nar nadveren var spist. Drengen skulde da råbe: Hesteføl, tyrkalv, vædderlam! og pigen skulde rabe: Horsefol, kviekalv, gimmerlam! Den af dem, der fik ræbt forst, fik sit ønske opfyldt. Men undertiden gik det så hurtigt, at de kom hovedkulds ned al trappen...
