Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min Tipoldefader var Jens Pedersen i Hovgården i Saltofte. Hen i Efteråret, da Køerne gik løse ude på Marken, blev der en af dem borte for ham, og så gik han ned til den kloge Mand, KlogeAnders i Brydegård, og bad ham om at vise den igjen. Han tog så en Bog ned fra Hylden og så noget i den og sagde ikke et Ord. »Ja, jeg véd nok, hvem Tyven er,« siger han...
Min Bedstefader boede i Skjellet. Så brændte Stedet lige 6 Uger før Jul, og det var ikke så farlig meget, der blev reddet. Lige oven på al den Forstyrrelse siger han: »Er mit bitte Skab kommet ud?« Ja, det var. »Ja, så kan vi nok få Huset bygget op igjen.« De fik det også færdigt, så de kunde spise deres Juleaftens-Nadver i det nye Hus. Bedstemoder kom...
I Nørreby var det meget slemt på en gård med spøgeri. Der var især meget bulder af bjælker og tømmer om natten. En aften, konen var ene hjemme, kom én ind og begyndte at klæde sig af. "Kommer du nu," sagde hun, hun tænkte, det var manden, der kom hjem, men så var der ingen alligevel. En aften sad man og spiste nadver, så hørtes et rabalder ude i kjøkkenet...
Kristen Simonsen har fortalt, at Jørgen Hansen Birkebæk kunde gjøre både ondt og godt. »De æ pinnede ves! Om han hååd Sebriånus, véd a et, men Henrik Smeds Lægebog den hååd han, de æ ved.« Han var meget klog og kunde gjøre ved for alt mulig, men det var ikke altid han vilde. Han kunde få Ilden til at slukkes og tændes på Folks Ildsteder, som han ønskede...
Varulven rev får og kalve ihjel og pinte køer, så blodet kunde løbe ud af yveret på dem. Der blev en gang et lam henne hver dag for byens hyrde et sted, og folkene mente, at det var en ulv eller ræv, der gjorde det. Men konen troede ikke manden ret og hængte sit gamle røde ryes skjort over et lam. Hun passede nu selv på, at de alle kom vel ind, men et...
Den Gang Vorherre og St.-Peder vandrede på Jorden, kom de en Aften til Vilsted By i Himmerland. De kom sønden ind i Byen, og lige for dem lå en stor smuk Gård. »Her vil vi losere i Nat,« sagde Peder. »Som du vil,« sagde Vorherre. De gik altså ind og begjærede Losi, men Konen i Huset var just i Færd med at gjøre et stort Gilde for hendes Venner, hun jog...
Lige efter Treårs-Krigen, da Soldaterne var komne hjem, blev der holdt store Gilder med Spil og Drik og Mad rundt om i Byerne. Et Sted i Rønninge Sogn blev der da også afholdt Gilde. Ud på Natten blev Folk svirende og øre i Hovedet, og så var der en Karl imellem dem, der var en ryggesløs og ugudelig Krop, og da det stod allerhøjest, spottede han med...
I Stenvad, Vrå, boede en gammel kone, der var meget nap med kosten til folkene. Det bar de jo had til hende for og vilde gjøre hende den fortræd, de kunde. Så hittede de en gang på at sk..e i hønsereden, og da hun kom og vilde tage æggene, jog hun jo fingrene i det. Hun var naturligvis gal der over og sagde, at det måtte absolut være hendes egne folk, der...
Nytårsaften er rigtig løjernes tid. Da slåes potter på døre eller endog ind i stuen, fyldte med sand eller aske. Der skydes nytår ind både om aftenen og om morgenen, der gåes med rumlepotten, og en anden bag efter med hvippebræt. Døre bindes til udvendig, skorstenen stoppes, nadveren stjæles og gjemmes, en vogn skilles ad og bæres stykkevis op på huset,...
Trolden og hans kone i Ebberup blev en gang uvenner, og han jog hende ud. Det var hen imod aften, og så måtte hun gå hen i Agerupgården, hvor Maren Bærteis den gang tjente. Der lånte Lusse hus den nat. Hun var en lille bitte, boven*) kone, men folkene i gården modtog hende meget godt og bod hende ind, og hun sad til bords og spiste nadver sammen med Maren...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Hver nytårsaften skulde nissen have sin nadver. Men så traf det en sådan aften, at der var en stærk frost, og derfor kom de smorret ned i bunden af gryden, at det ikke skulde stævne. Da nu nissen kom og vilde spise sin grød og ikke fandt smorret, blev han så vred, at han sprang af staldloftet og ned i stalden og slog en rød ko ihjel, hvorpå han gik op...
Der var en Pige, der var så god, at hun tænkte mere på det himmelske end på de jordiske Glæder. Hun var også kjøn og havde mange fornemme Bejlere; men ingen gjorde Indtryk på hende. Hun havde mest Lyst til at gå i sin lille Blomsterhave og passe den. En Dag kom der en fremmed ind i Haven, og hun blev strags helt underlig bevæget ved hans Tale. »I har en...
Andreas Lang. der 1820-24 ejede Rybjærg, var ea meget, fin mand og gjorde nar af den gamle pastor Olivarius. fordi han ikke kunde opføre sig flot nok. Det gjorde stor opsigt, når han kom kjorende til Ringkjohing. for han havde snogepander på sit seletøj. Ea gang kom degnen Sand på Holmsland ind i samme stue som han, og teede sig så ikke ;erbødigt nok,...
Kjørmis dag har tjenestefolkene i Vendsyssel fri. Om aftenen vanker der bedre nadver end ellers f. egs. kalvesteg eller andesteg og tevand med smørrebrød til. Den almindelige nadver er mælk-og-grod. a. e. Jakobsen.
Ørritslev Fyen
To Venner havde gjort den Aftale, at de vilde samles Juleaften, hvor som helst de var. Den ene døde førend Jul, men Juleaften kom han til den levende og bad ham følge sig, hvilket han også gjorde. De gik op på Kirkegården, og der satte de sig på Randen af Vennens åbne Grav. Den levende havde sin Stok med, den satte han i Jorden ved Siden af Graven. De...
Voldborg aften nyder heksene deres nadver i Troms, og Fanden meddeler dem den, præsenterende dem brødet på et fladt asenkindben og vinen i en hjerneskal. Th. K.
Madam Terkildsen véd bestemt fra pastor [N. N.j, at der gives hekse og trolddomsfolk. En præsc kan tydelig se, hvilke disse er, ti om søndagen, så længe han er på prækestolen, vender de ansigtet bort fra ham. Dette kan dog kun han se, fordi han har gået i den sorte skole. Når samme folk uyder nadveren. Ja spiser de ikke heller brødet, men tager det siden...
Der har en Gang været en forfærdelig Ståhøj der nede i Kjærbølling, og det skal a fortælle om. Der boede en Mand dernede, som havde sådan et forfærdeligt Uheld og kunde ikke holde Balans. Nu havde han jo hørt, der var Nisser til, men han kjendte ikke videre til den Slags Folk, han vidste blot, det var nøjsomme Folk, der var tilfreds, når de blot fik Smør...
