Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
Der var kvægpest her i Tåning, de kaldte den fæsygen. Da døde alle køerne så nær som to, og dem passede min bedstemoder, da hun var 14 år gammel. Hun passede deru pa noget mark, der kaldes Landsbjærge og nu horer til Tammestrup. Hun var enlig ved dem bestandig, ingen mennesker matte komme til dem for smittens skyld, og ingen mennesker måtte hun komme i...
I Hvidbjærg sogn var der forhen en degn, som hed Thorup, han havde studeret til præst, men så lokkede han en pige, og nu blev han ikke mere end degn. Han havde en husholderske, der hed Karen man kaldte hende for resten, Karen Thorups, hun havde været hos ham i mange år, og folk mente, at han ej kunde jage hende ud, skjøndt han tit prøvede på det, da de...
Der var en rig mand, de kaldte Jens Mosegård, når han kom ud, så trak han i de ringeste klæder, han havde, og så ud som den mest fattige tigger, der var i mange sogne. Så var det en dag, han var til kirke, og der fik han sådan en lyst til præsten hans bæster. Så siger han til karlen, der kjørte for ham: han kunde ikke vide, om hans hosbond vilde ikke...
Amtmanden i Viborg var en vinter her syd på en rejse. Da han kjørte hjem ad, var det blevet et stærkt snefog, og da han så var kommen forbi Kristianshede, var vejen bleven så tilsneet, at det ikke var muligt at følge den. Til sidst vidste hverken han eller kusken, hvor de var, og de mat stå af vognen for at se at finde vejen. Det var heldigvis højlys dag....
De skulde jo møde til bestemt tid om morgenen ved hovporten. Her på Rask stillede de nede ved østerporten. Men den gang havde de jo ingen klokker, og det gjaldt om ikke at komme for silde, for så tog ladefogden imod dem i porten og pryglede dem, og så viste han dem op i borggården. Der havde tjeneren lov til at ga ud og prygle dem bagefter, og omsider kom...
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Der var en ægtbonde, der skulde kjøre en doktor fra Matrup til Horsens, og sa matte han holde i flere timer og kunde ikke få herren ud. Da han endelig kommer til vogns, kunde bonden ikke kjore stærkt nok for ham, han sagde, at han skulde til Horsens til et bestemt klokkeslæt. Endelig siger manden: Trrr! og han holder stille, rejser sig så op og vil stå...
En gammel mollebestyrer, som i min barndom boede i Torring sogn, har fortalt mig, at han havde to gange set forbrand for Lemvig matte. Den sidste gang så han mollen stå i lys lue. Han løb derfor skyndsomst hen efter stedet og så, hvordan viugernc drejede sig rundt i ilden. Da han ikke kunde se folk på brandstedet, løb den tanke ham i hovedet, at det igjen...
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
Mads Tyklund og de Tyklund mænd var dragne ud ad Løve skov at ville stjæle ege, det brugte de jo i gamle dage. Så er der nogle, der får det at vide i forvejen, og de mælder det for herredsfogden, at den og den nat skulde det gå for sig. Han giver sognefogden ordre til, at han skal samle mandskab og drage hen og fange dem. De omringer altså skoven, men tør...
da-etk-jah_02_0_00355
Kristen Esbensen i Østrup var en af dem, der havde været i Kjøbenhavn ved kongen. Et par år efter kom han ned til Lerkenfeldt og vilde tale med madammen, for den gang var den gamle Kjeldsen jo bleven skreven dod, et par ár før han virkelig døde, for ellers skulde han have været over til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru. Da Kristen nu havde været inde og...
Der var en degn i Strandby, der hed Hopp, han var der før Holm. En gang havde han været i by sammen med degnen i Farsø og nogle flere. På hjemvejen gik han i bækken, der er syd for skolen, og som der den gang ingen stenkiste var over. Han blev siddende fast, og de andre savnede ham og råbte: Hopp, Hopp!" Dertil svarede han: Jeg hopper F. i mig alt hvad...
Her matte ingen begynde pa noget arbejde på en mandag f. eks. meje rug, tærske og lignende, da der sa vilde ske ulykke]- ved arbejdet. Man begyndte derfor gjærne pa en løverdag. Hilmar Svendsen.
En aften var vi unge samlet til bindestue i Isenvad hos Jens Kristian Olesen. De havde rå lervægge i stuen, og dem var det let at støde hul i. Der var som sædvanlig i den egns gårde en smal bænk langs ydervæggen, og indenfor bordet, og der sad en hel del på af dem, der havde fået deres tråd målt af. Det lå i store dynger på bordet forved dem. Men vi...
Der var en, som havde hørt, at Mads Tyklund i Tyklund, Vrads sogn, skulde være så stærk, og så rejste han efter at træffe ham. Så kommer han kjørende og spørger en mand, der gik og pløjede, om han kunde ikke vise ham, hvor Mads Tyklund boede, og da var det Mads selv, han snakkede med. Den gang havde de hjulplove, og så tager manden i hornene eller...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Hestene gik lose om og bjærgede foden. Når de blev spændte fra, blev de slaede løse og kunde sa gå. De havde en følhoppe hos Peder Meldgårds i Hvinningdal, og den var sa slem at få fat pa, siden den hk fol, at de matte sætte hilde pa den. Der var sådant oplag af ulve den gang, og ved det oget havde hilde pa, kunde det ikke værge foliet, og sa rendte ulven...
En herremand på Lønborggård blev for usædeligt forhold dømt til at kysse den bla jomfru. Da ovrigheden så var der for at ordne hans sager, kom den ud til avlskarlen, som prik ude i kjorhuset for at rogte bovederne, og sagde til ham: "Nu er det dit det hele. Papirerne viste nemlig, da de blev åbnede, at herremanden havde testamenteret ham alt. Han blev så...
