Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For en 50 år siden levede her samtidig tvende heksemestre, den eue i Tislum, og den anden på gården Tørholm. De var begge mestre i den kunst at skaffe smør, når kjærningen ikke vilde lykkes, og kunde også helbrede forgjort fjerkræ. Én gammel kone har for nylig fortalt, at manden fra Tørholm hjalp hendes mand, da de ikke kunde smør, uden at bruge noget...
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke et...
For tre slægtled siden boede der en mand i Sortsø, som var vidt Dekjendtfor sin klogskab; langvejs fra kom folk og søgte råd hos ham, når der var noget i vejen for dem. En dag kom der så også to mænd og spurgte, om han ikke vilde tage hjem med dem, de havde en syg ko, som trængte til hans hjælp, og de var kjorende efter ham. »Jo, jeg kan gjærne tage med...
Vestervelling kirke skulde først have været bygget mellem Terp og Vestervelling. De kunde dog ikke få den bygget. Murene faldt ned eller revnede. Endelig gav en præst dem det råd, at de skulde lade to lam, der var bundne sammen, gå ud . . . Det lykkedes, og så kom kirken til at ligge så mærkeligt der osten for byen ad Østervelling til og temmelig tæt ved...
I min gammelmo'rs fødegård, Hidgård i Solbjcerg på Mors, kuude de ikke lægge kalve til. Når de havde haft dem en tid, så sprang de op og ned ad væggene, og så var det snart forbi med dem. Det var nok en gammel kones skvld, der boede i en gård ved siden af, Vangsgård, den ligger ved siden af landevejen fra Vilsund. Hun gjorde sig til eu hare og sprang...
Om en gammel snart hundredårig mand fra Albæk i Lendum fortaltes, at han var født om hosten, da man kjorte korn hjem. Hans moder læssede vognen og kjorte den hjem til laden. Da hun så skulde kjøre ud i marken med en anden vogn, men tovede noget længe, sagde manden: A tykte, du blev så længe henne, moer. Ja, siger hun, a jog til og fødte drengen og...
Der har været Nisser i Treide, og de har især haft deres Tilhold i to af Gårdene. Konen i den ene Gård var en Dag ved at brygge 01, men det vilde ikke rigtig lykkes for hende, og Øllet vilde ikke gjæres. Så kommer hun til at se op mod Loftet og ser da Nissen sidde deroppe oven for en Lem i Bryggerset. Så siger hun: »Sidder du der, dit grå Spøgelse, det er...
De måtte ikke moge juledag, så mogede de lykken ud. Men så skulde der jo moges anden juledag. Kunde der da komme en nabomand og moge det ud, inden vi kom op, så skulde han ind og have frokost. A kan huske, at vor nabo en gang kom og smed alt vort mog ud, inden vi mærkede noget til ham. Anders Kristensen, Tørring.
Om den slette Wolmer Lykke på Grinderslev Kloster hørte jeg forleden denne Historie: Hans Lig stod i åben Begravelse under en af Kirkehvælvingerne, hvor alle havde Adgang til det. En Dag gik da en Karl fra Gården, der sagtens havde hørt om alle Bondeplagerens Bedrifter, ind i Rummet til Liget, løftede Kistelåget op og gav Herremandens Lig et Ørefigen, så...
Der lever endnu en ældre kone i sit aftægtshus tæt ved byen, de kalder Ka Fiils, hun var kone i den gård i Linde, der lå der, som nu skolen er bygget. Hun har skyld for at være en heks, og fra hendes yngre dage fortælles der om mange ulykker, hun skal have forvoldt. Hun er bleven mere skikkelig på sine gamle dage, lader det til, men der er dog dem endnu,...
Linde
Den gang, da Stege vold skulde anlægges, vilde det i begyndelsen slet ikke lykkes. Tilsidst vidste man intet andet råd end at begrave et uskyldigt barn levende under den. Da ingen forældre var villige til at give deres barn, tog man en lille forældreløs pige, satte hende ved et lille bord og gav hende legetøj, og medens hun morede sig dermed, kastede man...
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
Når man planter kål. tager man en kål og skjærer en skrip i stængelen, putter så en anden igjennem hullet med rodenden og planter begge kål tilsammen. Kan de så lykkes og gro sammen, skal der blive held med de to folk, de er plantede for. Skrippen skal gjøres så langt nede, at den kommer under jorden. Jens Andersen, Kairis.
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge i...
Neden for Egtved er der en lille dal, som kaldes Rumlepotten, der går det ikke ganske rigtig til. Ved aftenstid kau man ofte se en hare komme løbende ned ad vejen igjennem byen. Folk har mange gange forsøgt at slå den ihjel, men det vil aldrig lykkes, den ændser ikke, om der end bli ver slået efter den, men fortsætter rolig sit løb, indtil den kommer ned...
Et ungt menueske fra Udatrup, der hed Jørgen Hansen, havde tjeneste her indo i Bjærge, og han var måske lidt indskrænket, men ikke helt tosset. Så kom han til at stjæle et par boser og nogle klædningsstykker fra hans medtjeuere, men blev så ræd for, at han skulde komme i straf for det, og så vidste han ikke bedre end at henvende sig til en mand i Udstrup,...
Om Torup kirke, der ligger et godt stykke uden for Torup by, fortælles følgende: Da man vilde bygge kirken, var det først hensigten, at den skulde stå på en bakke nordost for herregården Tulsted. Det kunde imidlertid ikke lykkes bygmændene at få den opført her, ti alt det . . . Der blev søgt mange forskjellige råd i denne nød. Man rejste fra Herodes til...
