Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man spiser endeskiven af brødet, bliver man knarvorn. B. H. 8.
Mullerød ved Assens
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
Der var nogle Røvere, der havde en Hule ude i gamle Herreskov, og de kommer en Gang til en Bondegård, der ligger i Langelykken, som findes langs med Udkanten af Skoven. En af de Røvere var en Kongesøn. Så kommer de ind og forlanger noget at spise og lægger deres Sabler og andre Våben på Bordet. Konen skubber dem lidt til Side, og det bliver de fornærmede...
De kastede til en Bjærgmand, og det skulde være tiende. Så kommer de til hans Kuffert og bliver ved at kaste, til de kan se hele Krammet. Med det samme står der en Kok lige oven på Kufferten, og han slår en stor Skid. Så siger den ene af Mændene: »Da har a Fanden ta' mig aldrig hørt, en Kok har slået en Skid nærere.« I det samme sank Kassen. Så bliver de...
I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
I Dalum, en halv mil fra Odense, findes i Odense å en gammel bro, kaldet Xissebovedbro. Den kommer kun til syne, når åvandet udtommes eller på anden måde synker lavt. Navnet Nissebøved skyldes to nisser, der boede i to gårde, som lå på hver sin side åen. De bestjal hinanden gjensidig. Karlen i den ene gård hørte en dag, da han opholdt sig i loen, én af...
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
En karl fra Jylland drømte, te han skulde finde sin lykke på Højbro i Kjøbenhavn. Så rejste han derover, gik én dag og to dage, og det blev ikke til mere. Så kommer der én og siger til ham: "Hvad går du her efter? du har jo gået her i et par dage." "A, a drømte der ovre i Jylland, men skiid med det!" "Ja, hvad drømte du?" "Å drømte, te a skulde...
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
På en gård boede en lille nisse, men ejeren af gården var ikke rigtig god ved ham, ti han gav ham aldrig grod med smor i på juleaften og andre helligaftener. Der var heller ingen lykke for ejeren, alt gik tilbage for ham og omsider måtte han sælge gården og kiobe et lille sted der i nærheden. Men karlen, som havde tjent der på gården i flere år, længtes...
Det er heldigst at sidde under loftsbjælken, når man spiller kort, så vinder man. A. E. Jakobsen.
Forend man trækker i et nyt klædemon deu første gang, skal man spytte i det og sige: »Det skal slides og rives, og jeg skal lykkes og trives.« k. m. Rasmussen.
Kn gang ved nattetid gik tre mænd ud til Klmnhbj ved Hjorring for at forsøge lykken. I samme hoj ruger en drage på en stor skat. Da de var komne derud, begyndte de at grave, og de gjorde noje aftale, at ingen måtte sige et ord. Da de nu havde gravet dybt ned i jorden, stodte deres spader mod en kobberkiste, og nu gjorde de tegn til hverandre og tog fat af...
Når en fremmed går bag ind i et hus (ad kjokkendøreu) tager de lykken fra hønsene, der opholder sig i kjokkenet. H. Bering.
I Kristianssæde skov på Lolland, ikke langt fra Ry station, er der et hul i jorden, som de kalder Brinkes hule. Her har i gamle dage boet en roverbande, som huserede græsselig i egnen. En gang forlokkede en af roverne en pige til at følge med sig hjem. for han bildte hende ind, at han vilde ægte hende. Men den aften han kom og hentede hende, tog hun en...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
I omegnen af Ry var der for nogle år tilbage en jynovn, hvor man i gamle dage gik til alters. Manden, som ejede marken, forstyrrede den og brugte stenene til at lægge ind under sit hus. Fra den tid har han heller aldrig haft lykken med sig. Nik. Christensen.
