Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var tre kjørende til konen i Vindhlæs og vilde fiksere hende. Hun sagde, at det skulde de ikke hlivo ved med, de kunde måske få andet at tage vare, inden de kom hjem. Da de kom lidt hen ad veje)), var de fulde af lus. Så tog de tilbage og gav hende en god dusør. Da de kom ud fra hende, var utøjet som blæst bort. To karle kom til hende, den ene havde...
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
De måtte ikke nævne rotter og mus og lopper og lus om julen. Det kaldtes da utøw. Jeg troer nok, der var et særligt navn for det store utøw, men de to navne kan jeg ikke huske. Vesterbølle.
Skrædderen skulde vende en frakke for kongen, og der finder han en lus i den. Så tænkte han, at når han åd den, kom der adeligt blod i ham, men i det han nu vil til det, så siger svenden: A, lad mig få det halve. Så tog mesteren sagsen og klippede lusen over. Men da siger drengen: A, lad mig slikke sagsen. Sådan gik det til, at skrædderne blev...
Gulsot. Spise en paudekage med tre levende lus i. Vendelboen siger ni. P. K. M.
Til 17. Folketro om andre dyr. Før 1357. Der boede en mand i Sinding, som hed Erik Dam, han var sådan plaget af rotter og mus, at han aldrig vidste hans levende råd. Imidlertid kom der en mand til egnen, som kaldte sig rottekongen, og han vilde påtage sig at fordrive rotter og mus. Han kom også til Krik Dam, og de blev snart enige om betalingen for...
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
Når man drømmer om lintøj, det betyder bedrøvelse, om penge ulykke, om lus lykke. j. B.
Der var en præst i Hads herred, han havde lusesyge. Der blev fortalt, at han havde to skjæpper lus i hans sko. Det var jo lådne fåreskindssko, han gik i. Stationsforstander S. P. Sørensen, Ellidshøj.
Når karlfolkene havde været ude at plove den forste dag i foråret, og de så kom hjem, blev alle dørene lukket for dem. Når de så stod og ruskede i dem, blev der spurgt dem, hvor de vilde vise deres lopper og deres lus hen. Så svarte de gjærne: Vi viser dem i pigens seng. Men så måtte de ikke komme ind, for der skulde utøjet jo ikke vises hen. Endelig...
De lå på nogle pjalter, og lagener var der aldrig tale om. De havde ikke sæbe, og der brugtes ikke andet at vaske i end den lud, de samlede i en stor gryde, og det pis kunde stå der en 14 dage. Børnene var både lusede og skurvede. På deres fingre, i ørerne og ansigtet var der klatter af sår, og lusene kunde sidde lige så tykt deri. A har set, at der i...
Bonde Banke-Per i Bondebanke-Gården ved Torup i Hammer Sogn havde Cyprianus og kunde gjore både ondt og godt. Han var også søgt som Dyrlæge. Jeg turde nu aldrig kjøre med ham, men en Gang blev jeg som Dreng sendt ned til ham for at få Råd for vore Heste, som havde Lus. Så gav han mig noget, der lignede Snustobak, og det skulde vi koge og vaske dem i. Det...
Man har tit brugt, når man havde en svaghed, man vilde af med, at lægge noget for det, en eller anden ting, som man håbede, en anden skulde tage op, og derved få den svaghed, man så selv blev fri for. Således havde Anders Rasmussen i Nebstrup nogle bylder, og for at komme af med dem smurte han noget materie af dem på en rose, og kastede den på gaden. Så...
For modersot brugtes at bage en pandekage af ni forskjellige slags, lige meget hvilke, men tre lus skulde absolut tages med. Altså: mel, mælk, æg, annis, gjær, allehånde, øl o. s. v. Annis brugtes forhen altid til pandekage. e. T. K.
Man skal spise flæsk flæskesøndag (fastelavn), for at ikke lusene skal blive så slemme ved os og flyve i skoven med os. Vole.
Når barnet er født, da forend det nyder noget, skal man gnie det i munden med et stykke salt fisk, så bliver det ikkefuatet eller sanker lus. j 3
Den første Præst i Gjern, jeg kan huske, var Thurah. Han havde en Søn, som han selv dimitterede til Universitetet, men senere blev tungsindig og døde på Randers Hospital. Thurah fik i Sinde at sende sine Gjæs til Skolestuen for der at få udruget Gjæslinger. Da en Bonde i Gjern mældte det til Øvrigheden, måtte Thurah tage Gjæssene hjem og udrede en Mulkt...
I en gård mellem Hobro og Ranilers, der kaldes Bilidt, var det ikke renligt. En dag fik de vandgrød til enden og sur mælk at dyppe dem i. Så siger karlen: Der kryber sku en stor lus i mælken. Nej, nu har a sku aldrig kjendt magen, siger konen. Ja, da kan a sku let vise dig barn, for der går han, og så tog han én på bendes arm. Der var meget...
På Jens Ovesens mark i Mondrup er en knold, der kaldes Lusknold. Det har været en høj, men en forhenværende fæster lod den udgrave for stenenes skyld, da der fandtes en stenstue i den. Under arbejdet blev manden helt overfyldt af lus, og alle de kreaturer, der kom i nærheden af højen, blev også lusede. Deraf har højen fået sit navn, og i længere tid var...
