Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
1ste august røres hverken kornet eller høet, ti de mener, at af det forekommer lus på fæet. J. B.
Det er ikke mere end 23 År siden, da blev de på en Gang ovre hos Thomas Møllers i Døstrup så befængt med Utøj og Lus, så de var der i Skjæppevis og krøb op ad Dørstolperne og drap ned ad Sengebåndene. Det var en Maler fra Ballum, der havde skaffet dem dertil. Folkene var jo helt ulykkelige ved det, og der kom Bud over til Naboen, Niels Enemark, det var...
De kan vaske for lus med dette: Urin, grøn sæbe, tobak, grøn figtril og aske, agermånekrudt, prakkerlus stødt i salt, kogt i urin, lunkent at vaske, prakkerlus-urt og fro tilligemed nogle nygjorte svinelorte. At bortvaske lus. Tag kalk, som er læsket, kog det i nis, til hvert 5 pægle, kalk så meget som en halv æggeblomme til hvert. Væglus at fordrive....
Når lusene sidder på forkroppen af æ torvbassier, skal man tidlig så byg det forår. Jeppe Jensen.
For lopper og lus i sengene er pors god. Ovstrup. Påbøl. Chr. Møller, Riugive.
110, Peder Timling kom en gang ind til gjæstgiver Bernth i Holstebro, og der var jo mange folk samlede, de sad og fik sig noget at leve af. Så kom der en fin skrædder fra Skive ind, og han var misfornøjet med alting, det var ikkeo godt nok til ham. Så hvisker Bernth til Per Timling: A, kan du ikke se at få mig den karl ud." Jo, han remmede sig, og så...
Jørgen Abraham, der boede i Bjærgynosekjær, hans kone hun løb med æ gule rakker, der også boede i Horne, og de var længe henne. Endelig kom hun igjen. Så sagde folk til ham: Var du fornøjet med det, te din kone sådan løb med æ gule rakker? Han svarer: Å, Gud læ Soten tornes i ham. den lille gule med æ kannd. han ku ha læt mi kjælling wann. I forårets...
Den forsti1 skarnbasse, man ser. skal man se eftersidder lusene under de forrer ben, skal man sa tidlig byg, sidder de under de bageste, er den sildige sæd den bedste. Karen Marie Rasmussen.
Anders Jørgen i Have, men især hans Kone kunde mange hemmelige Kunster og var nogle djævelske Folk. Den Gang Konen skulde dø, kunde hun ikke, men lå og gabede, og der kom sådan en Masse Lus på hende, ja, de var der så tykt som Støv. Tilsidst blev der gjort et Hul i Mønningen, og nu slap hun ud af det. Hun kom flere Gange i levende Live over hos min Fader,...
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og så...
Man må ikke kaste vand ud om aftenen, som man har vasket fødderne i. A. Smith.
En røgter på Vindum-Overgård spiste de lus, der gik på ham. Han tog ind på brystet, så til dem, og kunde så sige, hvis han fik fat i en, der var for lille: "Den skal D. støde mig gå lidt endnu, indtil den bliver noget større". Var den derimod stor nok, fik den et knosk med tænderne og måtte så herned. Mads Eriksen, Brandstrup.
Mod modsot (mangel på appetit). Man bager en pandekage af ni forskjellige dele. De otte må være hvad som helst, men denniende tre lus. Denne kage må spises, og dertil drikkes en dram, hvori er ni slags bark, lige meget af hvilke træer. Nik. Chr.
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
For koldfeber. Man tager tre lus af dem, der går under sten, og sætter dem under et fingerbjærg på den syges bryst. Der skal de så løbe, indtil de har rendt dem ihjel. De skal være kridhvide (o : tusendben). Lars Nielsen.
På Trøjborg i Visby sogn var der en seng, som skulde redes hver dag, og der lå aldrig nogle mennesker i den, ellers kunde de ikke have rolighed på gården. Men der kom en lådden hund og lå i den. Der kom eu gang en Nordmand til gårdenat tigge, og så vilde de ikke give ham noget. I det samme kom herremanden tilstede, og så sagde han til ham, at de skulde...
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
Gamle Per Eriksen i Lund fortalte: Da a tjente i ) . . . . skulde a hver Søndag Morgen se i æ Kjæmmekam for Manden, men var der kun én Lus, måtte a ikke undlive den, for det var så godt for Hovedpine, sagde den gamle. Peter Fenger, Herning. Hammerum H.? ) Stednavnet er ikke husket.
Mikkels aften skal hestene sættes på -talden og da gives vel æde, ti er de i marken, bliver de fulde af lus og utøj.
Gammel-Pejter, der boede et sted i Løvenholms skov, var meget klog. En gang var tre læger fra Randers taget ud til ham andre fortæller, at de traf ham i Randers og så foregav de alle, at de fejlede et og andet og vilde have råd af ham for det. Men han sagde, at de kunde drage hjem igjen, de skulde ikke komme og bdde ham noget ind. Da de kom hjem, blev...
