Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Lars Saddelmager, der forst boede i Gislev og siden i Ryslinge, har fortalt mig, hvordan det gik til ved en begravelse i (Jislev, mens pastor Colding var der. Han var ko ns iitorialråd og en rot sær mand. Da en gammel mand, der hed Klavs Steffensen, blev begravet, holdt præsten sådan en ligtale over barn: Denne mand var af de stille og do...
En velhavende mand i Sale skulde have en gammel aftægtsmand begravet, og så akkorderede han med pastor Warming om ligtalen. Jeg vil have 4 kr. Nej, De må lade Dem nøje med 3. Nej 4. Ja, så må De holde en god tale. Nu faldt det ind med snefog, og de satte liget ind i våbenhuset, for præsten kunde ikke komme til annexet. Siden blev kisten sat...
En gammel præst i nærheden af Ribe (Jaemved) havde kun to ligtaler. Når folk kom for at bestille en ligtale, bad de ham om, at det endelig ikke måtte være den om æ hø, (den begyndte sådan: Alt kjod er som ho), for den var den ringeste. Pastor Fibiger, Harring.
Pastor Top i Vejersier pa Mors kunde ingen ting uden at have det skrevet. En dag skulde han holde en ligtale, men da det var en stærk blæst, blæste hans skrevne tale ned i graven for ham, så han nu ingen ting kunde sige. Det var folk også godt nok tilfredse med, for det var jo den døde, der skulde have talen, og nu havde han også fået den. Ammidsbol.
Pastor Vaupell i Lunde-Ovtrup kunde holdo on rigtig rørende ligtale, så folk græd over den. Men når der under talen kom nogen kjørende ad vejen forbi kirkegården, kunde han lige med ét vende sig og sige til dem, der stod nærmest, om også de græd: Så du, hvem det var? Derpå fortsatte han i talen, hvor han slap. Hans Jørgen Weiss, Øse.
I tredserne var der en præst ovre på Mors, der hed Hansen, han var broder til kammerråd Hansen i Tisted. Han var umådelig afholdt af sin menighed og var altid med til bondornes gilder. En gang var han til bryllup i en bondegård, og som han nu efter måltidet sidder og holder passiar med de gamle bonder ved en pibe tobak, da er der én af dem, der siger, at...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Der var en Degn her i Øster-Lindet, der hed Niels Iversen. Han var god til at regne og har opmålt Landet og forfattet vor Jordebog. Men han var slem til at slå Børnene. En Gang, han skulde ringe Kirkeklokken, gik den i Stykker, og da Præsten bebrejdede ham det, måtte han også indrømme, at han var Skyld i Ulykken. Men så tilbød han, at han skulde nok...
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Parodi af en ligtale. Hor, kjære venner, som her står omkring graven! nu vil jeg tale et ord for eder og ikke for den døde. Dersom alle verdens træer var ét træ, hvilket forfærdeligt træ vilde det da være, og dersom alle verdens bjærge var ét bjærg, hvilket forfærdeligt bjærg vilde det da være. Ja, dersom alle verdens øgser var én øgse, hvilken...
Pastor Knudsen i Beder-Malling, der tog sin afsked 1887, skuldo en gang holde en ligtale over en mand, der var død, som hed Vad-Povl. Men da der nu også var én, som hed Vad-Jens, og som gik ved to kjæppo, så havde han taget fejl og talte over denne sidste, som han syntes meget godt om, fordi han gik flittig til kirke, hvorimod han ikke syntes om Vad-Povl....
Per Sørensen i Smidstrup havde fået sig en ny pige til november. Så vilde hun i kirke den søndag, vi har det evangelium om Johannes's disciple, der skal spørge Jesus, om det er ham, eller de skal vente en anden. Konen siger til pigen: Ja, nu vil præsten nok spørge dig om, hvem du er, for han er meget nysgjerrig, og så svarer du. Så forekom det i...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Et sted på landet havde man en præst, der havde gået i den sorte skole; når ban skulde holde ligtalen, stod han først en stund på prækestolen, holdt hænderne for ojnene og lagde hovedet ned mod kanten af stolen, som om han blundede. Det gjorde han for at se, om sjælen var i Himmerig eller Helvede, og så fortalte han det i ligprækenen på rette sted. Nu...
Der var en herremand på Engelsholm, de kaldte ham Nordmanden, og han havde for skik sum andre at slå hovfolkene. Så var der en gårdmand i Lille-Lime, der hed Jens Rasmussen, han skulde gjore hove på gården, og så skulde han en dag have prygl. Herremanden kaldte ham op til sig, men Jens blev ham for stærk, og herren fik et slemt gilde. Han hujede og skreg,...
Øster-Fårehus Kro, som ligger ved Landevejen mellem Flensborg og Foldingbro-Ribe, var et meget besøgt Værtshus. En Aften sildig i December, omtrent ved den Tid da Julemarkedet bliver holdt her i Åbenrå, da kom der to Jøder ind til de to Brødre, der var Ejere af Kroen, og spurgte, om de kunde ikke losere her. Dether gik nu for sig omkring ved 1820. De...
Der var også en pastor Bruun her. Når han kom ad marken, spurgte han folkene, om de havde noget at drikke. Han gik selv med en flaske i lommen og skjænkede af. En dag gjorde han en ligtale på stående fod. Han var fuld, da manden kom og forlangte den, men da han kom i kjolen, blev han ædru og holdt en god tale. Der var blevet stjålet en klokke fra...
