Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Søes i Ris sogn var der en gang 7 bønder, som gjorde falsk ed. Da de efterhånden døde, kom der ikke et lig af dem uden uheld i jorden. Et af dem brændte i ligkisten, man brugte nemlig den gang at brænde lys ved ligene hele natten, og der var kommet ild i ligklæderne. Et andet af ligene faldt ud af kisten, da den skulde sænkes i jorden, et tredje måtte...
Manden i Hulgárd var dod. Så skulle pastor Jacobsen i Pedersted kolde ligtalen over ham. I denne sagde han : Du kom aldrig i kirke, men i dag er du dog kommen her, de har draget dig her ind? pens. lærer Barsø, Stallerup.
Der var en præst i Marri Malten, der hed Lund, han drak hver dag, og han prækede bedst, når han var halvfuld. En adelig dame boede i Koed, men blev jordet i Marri Malien, og der var 3 præster, der boldt ligtale over hende, men han varden villeste. Så kom han et andet sted hen og blev præst, og der døde han i kirken i præstens stol. Degnen kom og vilde...
Pastor Vissing i Dronninghind var en dag kommen i handel med en pranger om en hest. Så sagde præsten: Ja, nu forlanger De nok 500 daler for den, men hvis den nu ikke er mere end 300 daler værd, så kalder jeg Dem en kjæltring. Dertil svarede prangeren: Jaja, men dersom a nu bestiller en ligtale hos Dem til 25 daler, og De så holder en. der ikke er en...
I Napoleon den stores tid, da de danske soldater fulgte ham på hans lange tog, blev de indkvarterede i en kirke på Scmiso. Nu traf det sig en dag, der var begravelse på kirkegården, og nogle af soldaterne fik da i sinde at ville ud at høre ligtalen. Men præsten vilde ingen tale holde. Da der nu var mange slægtninge til stede, og den afdode var en rig...
Pastor Ingerslev i Ørting var slem til at skose folk. Hvis de havde nogle øgenavne, skulde det nok komme i de taler, han kom til at holde til dem. Der var en enke, de kaldte VibeJohanne, og hun skulde giftes. Så begyndte han brudevielsen sådan: Når bonden ser vibe, stork og stær, så tror han fast, at sommeren er nær. Det rim gik han så ud fra. I en...
Pastor Rybsahm i Rubjærg var en lille bitte uanselig mand. Han var en dag kjørende til Mårup, og så siger kusken til ham: Da er fåer endda god til at holde en brudevielse. Ja, ja, åja. Og fåer er også dygtig til at holde en ligtale. Ja, ja, åjå. Og kan så slet ikke præke. Det sagde præsten ikke ja til. Lærer Hjortnæs, Vreusted.
Vrensted Vendsyssel
Ved en begravelse i Brørup begyndte Pastor Heinsen sin ligtale i kirken således: Hun er dod, hun er dod, hun er sandelig dod. Så tager én af ligfolget ordet og siger: Ja, er hun så sandelig dod, så er det så sandelig bedst, vi får hende begravet. De rejser sig da allesammen op og bærer hende ud til graven, og præsten må folge med ud og kaste jord på...
Der gik Spøgeri i en Gård i Eriknavr. Min Bedstefader var Daglejer i den Gård, og han så det. Forhen havde Gården været ejet af en Landmåler, der hed Slebsager, og det var da ham, der gik igjen. Han blev helt opædt af Kræft i Halsen og fik hans Føde gjennem et Rør. Præsten vilde han slet ikke høre på, og når han kom, gik Slebsager ind i en anden Stue. Han...
Pastor Katrup begyndte en brudevielse med de ord: Hvad skal barnet hedde? til stor forbavselse for brudefølget. Han holdt en gang en ligtale over et dodfodt barn og begyndte den således: Næppe var den ene fod på jorden, før den anden var i himlen. Så stod der en gammel mand ved graven, som tog ordet og sagde: Da var den da Fandens vid i æ skræv. En...
Mens jeg var Kapellan i Uldum, red jeg en Aften fra Uldum By og til mit Hjem jeg boede nemlig i en Gård på Voldgårds Mark og jeg fulgtes med en Ungkarl. Landevejen fra Ølholm til Vejle skar den Vej, jeg skulde ride, og da vi kom til den Korsvej, blev Hestene gale. Så udbryder Karlen: »Å, Herre Jesus Krist, hvad er det?« Det var helt månelyst. Jeg...
Når Slanter-Lavst i Blegind jordede et Lig, så plejede han ltid at fortælle ved Kisten, hvor den døde var gået hen, enten til limmerig eller Helvede. Folk vilde jo ikke godt tro, at han sådan unde vide det, så var der en Mand, der vilde prøve ham af. Han igde sig i en Kiste og stillede sig an, som han var død, og så skulde lanter-Lavst da til at jorde ham...
Frands Pallesen i Fladstrup var bleven greben af kristendom, og som ældre mand, da hans søn var vogset til og kunde drive gården, rejste han omkring og talte med folk i husene på en jævn, kristelig måde. Så var det en gang. han kom ned i den fede Horsens-egn, og vejret blev dårligt, og det blev aften, så han måtte ty ind i en større bondegård og bede om...
En gårdmand i Pedersted skulde begraves. Præsten hr. Buhl skulde holde ligtalen over ham, men arvingerne var i det lude knappe med betalingen, da de bestilte den. Så sagde præsten i ligtalen: Laste ham det vil jeg ikke, og rose ham kan jeg heller ikke, for så vilde folk lettelig komme i tanker om, at jeg havde fået en rigelig betaling for ligprækenen,...
En præst ude i Brorup holdt en ligtale over en degn, der havde været meget dygtig, og så siger han: Det var en udmærket mand, jeg satte stor pris på ham, ja, jeg siger rent ud, at jeg vilde ikke have undværet ham for fire af mine bedste stude. Fr. og N. Horsbol, Yderik.
Der var en stor stærk karl her i sognet, der hed Markus, op han faldt af en vogn en da ir ",r knækkede hans hals. Da han så blev begravet, holdt præsten sådan ligtale over ham: Her ligger store Markus. Han kunde lotten, og han kunde klingen, og han kunde kjøre parablyen in stand. Sådan blev han ved en tid. Markus havde jo været noget fingernem, og det...
Pastor Cold i Lerring havde 3 taxter for ligtaler, nemlig 5, 7 og 10 rdl. Så var der en mand ovre at bestille en ligtale over sin fader, og de akkorderer længe, men enden bliver, at han skulde give 7 rdl. Da så begravelsen var til ende, og manden gik ned i præstegården for at betale, siger præsten: Nå, hvad syntes De så om talen, min gode mand? Ja, han...
Hr. Rafn tog det første spadestik af højen. Siden kom der 3 karle hver aften, og alle folk kunde se dem, og de kunde næstenikke være i husene for dem, så de fik aa megen magt. Så fik de bud efter Lassen, han var den gang afgået fra hans embede og boede i Tanderup. Ingen andre end han kunde sætte dem væk. Da pastor Lassen døde, huldt hr. Rafn ligtalen...
Pastor Krøyer i Fole kunde være temmelig drøj i sin Tale. Per Dysse havde ejet en stor Gård, men var gået fra den af Armod, og da han så døde og blev begravet, skulde Præsten holde en Ligtale over ham. Den Dag var det netop en stærk Blæst, og lige som han skulde til at begynde, så kom der sådan en Stormvind og pustede i Løvet, så det hvirvlede rundt...
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig lige...
