Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Der var et barn, som var blevet forhekset. Forældrene søgte en klog mand, og han kom straks. Så snart han var kommen, så han ind i sengen til det syge barn, og så kunde han sige dem, hvilken kone, der havde været der og havde set på barnet. Han kunde imidlertid ikke kurere det, da det ikke var så stort, at det kunde læse sit Fadervor. Den, som vil hekse,...
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
Det var også i en gård i Mollerup, der havde de en stud, som eu dag blev helt krakilsk. Men så kommer der enstakkelsmand, og han siger, at studen var forgjort, men det skulde ban nok kurere den for, og så stryger han den hen ad ryggen med hans hånd tre gange og siger; »Lad den nu trave lidt, men lad eu karl sætte sig på en hest og ride bag efter, for hvor...
Min Bedstemoder, en 99-årig Kone i Vester Åby på Fyen, lærte mig at dølge Blod, og hun sagde, at hun selv havde brugt det, men føjede til, at det var noget, jeg ikke skulde give mig af med, for det var ikke ret. Formularen var sådan: Dette Blod stille stå, ligesom Jesus fordum stod ved Jordans Flod, da han sig døbe lod. Det var sikkert, det hjalp, føjede...
I TAgéholt i Sindal mist de så meget, forst en so og så det bedste af deres øg, ja, de mist syv heste ét år, og alle deres høns og ænder. A sad til leje i et hus ved siden af og véd, at det er sandt. Så søgte de eu heksepiner oppe fra Giøntved i Mygdal. Siden han kom så, blev der sendt bud efter synåle, og der blev lagt tre nåle under hver luge og hver...
At kurere for Madsot. Der skal skjæres 9 Pinde af 9 forskjellige Slags Træ med Barken på. De lægges i Vand og lige så mange Pinde, der går til Bunds, lige så mange Uger har den syge haft Sygdommen. De Pinde, der går til Bunds, bindes sammen og hænges i Røg oppe i Skorstenen, til de tørrer ind og efterhånden falder ned. Efter som de falder ned, svinder...
Tømrer N. Nielsens Moder her i Vejle fortæller, at hun som ung Pige fik en Plads på en Gård tæt ved Næstved. Men en anden Pige vilde have haft Pladsen, og da hun ikke fik den, så sagde Pigens Moder: Ja, det skal hun ikke få nogen Fornøjelse af. Da nu Nielsens Moder første Gang gik ud for at malke, gik hendes ene Hofte af Led, idet hun gik ind ad Døren til...
Revsø-lwnen var meget klog. Der var bud fra Rømø ved hende, at de ikke kunde kjærne smør. Så gav hun dem en pakke, der skulde i kjærnen, og den måtte de jo ikke se til. Men en gammel kone her ovre i Kjelst præstegård kunde ikke stå imod og så til det. Der er nemlig ladeplads her, og Rømøboerne sejlede så her til og var der inde. Pakken indeholdt et...
Heksene de kjærnede st. Hans aften. En aften gik en pige og smurte Jens Ilders døre med det smør, for hun vilde vel sagt forhekse hans kreaturer. Men han skrabte det sammen på ét sted, og så ladede han hans bøsse og skod i det, og så ramte han pigen og skod hendes ryg fuld af det. Så måtte hun til ham om at få råd for det. Ja, hvis hun vilde love aldrig...
En Mand i Tovstrup havde nogle Svin, der var syge og en Plag, og så gik han om til Anders Uglkjær og vilde have Råd. Anders gik så ind ad et Kammer, og da han kom tilbage igjen, sagde han, at de to af Svinene var døde, siden han gik hjemme fra, og han kunde også sige ham Klokkeslættet, da det var sket. Så sagde Manden: »Det passer ikke.« Jo, det skulde...
En gammel kone her i byen var skyldt for at være en heks. Det var netop Povl Vinds kone. flun forheksede således Josias's skimmel, flan og Povl Vind skulde følges ad til marked, og Josias kom ridende dertil på skimmelen, da de skulde afsted. hun gik da heu og klappede hesten med de ord: »Nu må du ikke være for hård ved Swåtten,skimmel.« Svvåtten var en...
Der var en gårdmand der nede i Vendsyssel i nærheden af Dronninglund, han sad altid i fattigd om og havde forfærdelig vanheld med det, han havde, men var lige godt en forfærdelig dygtig mand. Så en dag klager koneu for ham over det vanheld. »Du er eu klog mand og kan kurere for andre, men du kan ikke kurere vort eget « »Ja, det kjender du ikke til«,...
Omme nord for Eebjærg ved vejen mellem Varde og Strandby, det tidligere overfartssted til Kano, boede en fattig mand, de kaldte æ Postmester, fordi der blev lagt postsager af hos ham, som han så besørgede uddelt. En familie fra. Ribe kom en dag kjørende forbi, de havde været i Hjerting og vilde hjem. Så havde datteren, der var med på vognen, fået en...
Da jeg tjente på Højbjærggård, havde de der en gammel tysk Røgter, og han var bekjendt for sin Klogskab. Så var det en Gang, de på ingen mulige Måder kunde få Smør, de kjærnede en hel Dag forgjæves. Fruen (det var Fru Faber) var fin på det, men ellers praktisk og rask på det. Så siger hun til denher gamle Rogter, om han ikke kunde gjøre noget for det. Jo,...
At kurere for Madsot. Et andet Råd. Patienten går hen til den kloge Kone og stiller sig der stiltiende inden for Døren. Hun kommer så med en trekantet Brødskorpe, der er skåret i lange Strimler fra den ene flade Side ud imod Spidsen, 9 i alt, men dog ikke sådan, at de falder fra hinanden, og den kloge Kone tager den længste Strimmel og putter i den syges...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Ravnkilde Himmerland
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
Min Faders Moder sad Enke ovre i Givskud. Så havde de en Hest, der blev forhegset. De havde ikke uden den samme, for Gården var bleven skilt ad, og de havde nu blot en Parcel af den. Så sendte de Bud efter Jørgen Birkebæk, og han kom og sagde, da han så Hesten: »Det er en god en, der har set til den, den skal a nok kurere. Har I ikke noget Havre at give...
Gamle Maren Kiholm kunde sætte Tandpine hen og kurere for Koldfeber. Min Fader havde Ristsygen, som den Gang var meget almindelig, og Moder begyndte at snakke om, at han skulde prøve Marens Kunst, men han sagde nej dertil. Endelig gik hun en Dag på egen Hånd derhen og fortalte Maren, hvordan det stod til med ham. »Ja, gå du kun hjem igjen,« sagde hun, »så...
Mine Forældre havde nogle Får, der blev forhegsede. De fik det sådan, te Blodet svandt helt af dem, og når der ikke var mere Blod i dem, så døde de. De to var allerede døde, og den tredje var syg, og den fjerde var endnu rask. Så var der en klog Mand ovre i Lintrup, der hed Jens Silkeborg, der kunde kurere for sådan noget, og han gav min Moder Råd, men...
