Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til en gård i Kragelund kom en gang en kjælling for at tigge. Det, hun fik, syntes hun var for lidt, og da hun gik, kom hun om ved kostalden, og hun så da med onde øjne på kreaturerne. Næste dag var hvert hoved i gården sygt. Manden kunde nok forstå, at de var forheksede; han satte da efter heksen for at la hende til at kurere kreaturerne igjen. Da han...
Der boede en Kone i Øster-Tørslev ved Randers, hun kunde hekse og gik og gjorde godt rundt omkring, men Folk blev alligevel gale på hende. Til sidst blev det så småt for hende, at hun ikke kunde få Føden på den Fason. Så stjal hun og gjorde ondt på mange Måder. En Gang stjal hun noget Pølse, og siden kaldte de hende Pølse-Dorrit. Til sidst blev det så...
En kjælling sankede alle ulvene og trak af med dem. Hun havde et kobbel og trak med i en jøntråd. Der kom en mand forbi, og ban sagde: »Hå, kommer du nu og vil til marked med dine plage.« Havde han sagt ulve, havde hun split ham ad. Maren Kristensdatter, Folderbakke, Horby.
Der var en klog mand, der boede i Hvarregård tæt ved Hune kirke, de kaldte bam Povl Boes. Så var der en kone i Blokhus, de kaldte bende Johanne Marie Bro. Hun boede på søndre side af vejen i et bus, som gjæstgiv6ren ejer nu. På uordre side boede Povl Hoven, der var gift anden gang ogbavde fået en kone, der kunde en bitte korn seppeletikunster. Så blev det...
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte, at...
En gammel kjælling, der boede i Tørhohn-huset, hende var Kræa Tørholm gal på og vilde gjøre fortræd. Så lagde han to fyrrepinde over kors for hendes dør, som hun skulde gå over om morgenen, når hun gik ud. Men hun så dem og tog en høne og lod gå over først, og den høne svandt rent hen. Dorte Lavstdatter, Hesselbakken.
Sinedc-Jalcob i Blære havde til smedje et bitte torvehus, der var gravet ind i en brink, og en kampesten til ambolt. Han havde en søn, der boede i Giver og kaldtes Gywersnieden. »Han æ Fanen regier mæ så dogtig, te han ka swæjjs en uldcoel.« Der vilde gå harer i hans kål, men så skød han på én af dem med en sølvknap, og så blev det til en gammel kjælling,...
En kjælling her fra Vendsyssel drev ulvene væk. Hun koblede dem i en rød jøntråd, og så satte hun sig på én af dem og red og satte så ud ad Nørrehav. Når nogen mødte hende, skulde de ønske hende til lykke med hendes plage, de måtte ikke sige ulve, for så vilde de æde hende op. Der kom også én til hende, og han sagde godt nok: "Til lykke med dine mange...
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
En kjælling, formodentlig fra Tværsted. var berygtet for at kunne noget mere end hendes Fadervor, og en vinter, det var strængt vejr og dygtig med is, betalte de hende nogle penge, for at hun skulde skille dem af med ulvene. Så samlede hun dem og red over til Norge med dem på is. Hun samlede dem i Remmene, for der havde de jo deres tilhold. Peder Krist....
I gamle dage havde man mange flere uheld end nu om stunder. Et år vilde grisene slet ikke trives hos hjulmand Rasmus Christensen i Hundslev ved Kjærteminde, og køerne gav kun to pund smør ugentlig af ti kander mælk daglig. Det var jo lidt sært. Da man tilmed før har hørt, at en eller anden gammel kjælling har kunnet malke folks køer gjennem en rod tråd,...
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
En Gang havde jeg fået Edder eller Skarn ved min Finger. Så rådede Per Smed mig til at tage over til Ravnholt-Kjællingen i Højbjærg. Søren fulgte med mig. Jeg sad på en Stol, og hun på sine Knæ på Stuegulvet. Da hun havde taget ved Fingeren og læst noget over den, for hendes Mund gik, så skrabte hun i Jorden med begge Hænder og spyttede på Jorden og tog...
For en 44, 45 år siden, det første vi kom her, boede der en kone her lige ved siden af, og så længe hun var der, havde vi uheld med vort væsen, især havde vi sådant vanheld med vore får. Ét forår lagde vi 12 får i digesgroben, lige så snart ét var død, lavede et andet sig til. Sådan gik det for resten en snes år. Så kom her en rakkerkone, som vi kalder...
I Hove ved Lemvig boede en gammel kone, der hed Ellm Biedkjær, og var ret en pulverheks. Hun havde en dreng ved sig. der efterhånden fik nogle af hendes kunster lært. Så var det en gang hun flyttede og vilde da gjærue have sin gode ovn med sig, at hun sagde til drengen: »Tag uu et ris, dreng, for jeg lægger et tøjr på ovnen og trækker med den, så skal du...
Der var en gammel Kone i Skovby, de kaldte Ma Svottes, hun var Moder til Hans Svot, og hende var a lige så ræd for som en Hare for en Hund. A gik jo meget i Skoven og samlede rådne Pinde, og det gjorde hun også. Men a turde ikke følges med hende og heller ikke gå fra hende. A stræbte at samle Pinde, til a svedte, men det kunde være det samme, hvor meget a...
Marie Kristine, der var opholdskone i Tåning, hun havde tre mostre i Ejer, og de havde de tre bedste gårde, der var der i byen. Den ene af dem havde en nabokone, der var så slem til at hekse. De havde ét vanheld efter et andet, kreaturerne døde, og de havde ikke noget held med dem da. Så var det en aften, hun sad og malkede, da kommer denher slemme...
En ski ædder syer ved en gammel kjælling, som smøreren rafte og rejser op gjennem skorstenen. Han gjør ligeså, kommer til eu ø, hvor der var en kirke, og den bitte mand havde nys fået sig en rodbroget klædning til den stads. Skrev i en bog med blod. Han beholdt bogen, men kom ikke hjem og gik længe på øen, så endelig nogle både og fik dem til at sætte sig...
A har en faster i Bredballe, hun har en plejesøn, der blev syg, og så hentede hun en klog kone. Det første hun kommer, så lægger hun kortene op. Så tykte min faster, da hun gjorde det: »Gid Fanden havde den kjælling, og hun var på døren med hendes kort.« Så vender den kloge kone sig om til hende og siger: »A tykkes, du ønsker, gid Fanden havde mig, og gid...
