Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Lynge var en stor æder. Han sagde, at en gås det var en dårlig fugl, der var for lidt til to og for meget til én. Han kunde spise en hel snes æg til hans frokost. Han tog gjærne til Nykjøbing søndag eftermiddag og kom ikke hjem inden løverdag. Det sket' i gården Kvotbæk, at han sad og spillede kort med en gammel mand natten mellem 1. og 2. juledag,...
Klemme i Sorte Mose var en pæn høj Mand med kridhvidt Skjæg, han har en Datter gift i Brandstrup. En Gang var der Julebesøg et Sted i Nærheden, og allerbedst som de sidder og spiser, så siger Klemme: »Nå, nu er der nok noget galt der hjemme i Skoven.« Gjæsterne så til hverandre. Men så siger han lige så stille: »Han skal nok blive, hvor han er, til a...
Hjortshøj
Når vore hoveder var komne over pa Randers mark, og markmanden fra Randers sæ det sa hvællede han ad os, og så fik vi travlt med at mode dem. Men overmarkmanden, der red omkring på en hvid hest, han hvælld ikke, og han vilde gjore os fortræd og tage vore hoveder, når de ikke var på deres eget. Om julen kom markmanden og hans kone ud til G'nnming og fik...
Hav a om sommeren tjente som hjordedreng i den gård i Kolind, skulde a derhen nogle dage før jul og hjælpe dem at ryste hø og halm til kreaturerne. De havde skarpe jorder og avlede megen rug og hvede, men desuden var der en betydelig hoavl, vist et par hundrede læs, og hovederne fik da ikke andet foder end rughalm og hø sammenrystet. Så skulde a spise min...
Når Jerusalems Skomager har siddet og hvilet sig på Redskaberne, der står ude i Marken Julen over, er det for strængt for Hovederne at trække dem. Kristen Jensen, Lindeballe, 84% År.
Jule- og nyårsaften må man ikke tage lyset af bordet, efter at det er tændt. Kommer man uforvarende til at slukke det, da døer man, inden året er omme. Arild, S.-Jylland. M. Lauritsen, Des moines.
I min Barndom fortalte Folk, at der ofte gik et stort Lys i Møltrup Kjær, særlig ind mod Juletiden. Omkring ved 1898 boede der en gammel Kone i Møltrup, som kaldtes Gamle-Sine. Hun kom meget over til os i Skolen. Vi så' da ind mod Julen i et af de År (18981900) i de mørke Aftener Lyset stå ude i Kjæret sydvest for Skolen i Retning af Birkholmsgranerne....
Ved rengjøringen til julen er det de allerfleste steder i Lemvigegnen skik at vaske staldvinduerne også. Disse rengjøres ellers ikke på andre af årets tider. Skulde det være et minde om Frelserens fødsel? J. G. Pinholt.
I gammel tid er disse lege kaldet kongelege, enten for de brugtes om den fest, som kaldes af kongerne hellig3-konger, eller at der de højtidsaftener i julen gjøres nogle til konger i den leg, som kaldes Drage handske. David Monrath.
En Gårdmand i Vejstrup ved Kolding havde været i Julebesøg et Sted, og da de er på Hjemvejen, kommer de til en Korsvej, og lige forved Korset går Hestene i Stå. De stod helt rolige og vilde ikke på nogen Måde videre. Så var der én af dem, der sad bag i Vognen, han stod af og vilde gå om og tage ved Hestene for at trække dem over, men da han så kom om...
Gammelmadsfad er et fad. hvorpå ved påske- og juletid, især om julen, man fremsatte kjødmad (det var af porcollæn eller ler). Derpå var saltet og røget kjød, flæsk, pølse. Maden kaldtes gammolmad. Lodderup. K. .1. Lyngbys sand.
Ved Fredensborg i Nordsjælland kom to Piger en anden Juledags Aften gående hjem til den Gård, hvor de tjente, og da de kom uden for Gården, hørte de sådant Spektakel af begge Lænkehundene. Da de nu så ind igjennem Porten, får de en Rytter at se, der red rundt omkring et Træ, som stod midt i Gården, og et Kobbel Hunde farer bag efter ham. Så tør de ikke gå...
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: Gid Fanden havde dig. Da kogte det op i den gamle, og han siger: Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for mig...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
I Tingbakkerne osten for Sinnerup by i Udby sogn var der i gamle dage en roverbande på 12 personer, og den plyndrede fjernt og nær, og var til stor plage. Gjærne var nogle af dem hjemme, men somme tider var de også alle borte. Så trængte de til en kusholderske, og en dag trak de da en lille pige fra Simerup ind i hulen, og hun måtte tjene dem og blive hos...
Norden for Mellerup er to gårde, der kaldes Sæd-ov, og de havde en nisse. De var sådan rare at have, de fodrede kreaturerne, og de gårde havde da al tid villele kreaturer. Nissen fik ikke andet for det end hans grød med folkene juleaften og nytårsaften. De satte det ind i ovnen til ham, der kom han og tog det. Så en juleaften vilde de drille ham lidt; han...
Læjersvenden (Ledsvenden) han kommer alle 3 Dage før Juleaften ridende her ind i Byen gjennem Maren Finds Led lige her ved Huset. Han rider på en grå Hest foruden Hoved, og den kaldes Helhesten. S. P. Degn, Nordby.
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i maddingen...
Der siges for et gammelt ord, at om julen skal folk bringe deres spillekort til degnen, at han kan gjøre dem rene med lysetælle. Anton Nielsen.
Der boede en Pastor Høeg i Ugilt, det er ham, der har døbt mig, og han havde en Datter Kristine, der var forlovet med en Karl, som tjente i Præstegården, de kaldte ham Kræn Rådsig. Hun blev frugtsommelig ved ham, men så en Aften, der var Dands, det var om Julen, da dandsede hun så forfærdelig med min Fader, at hun gjorde Barsel anden Dagen, og Barnet...
Ilbjærge Taars
