Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vender man en kost og sætter den bag døren, så kan ingen heks komme ind. j. B.
En gang skulde en mand [i Egtved?) hente fostermoder til sin kone; hun havde imidlertid bedt ham ikke at hente den, der boede nærmest Dorte hed h in ti hun havde ord for at være en heks. Det lovede manden, og så kjorte han. Men da han kom ud i skoven, kom der eu ulv og vilde overfalde både ham og hestene. Da han havde svært ved at forsvare sig, faldt...
Der var sådan en slem beks i Strandby g år de en gang. Hun gjente tre stude ud af et musebul ved en nabomand, og ingen af hans børn kunde leve. Den sidste kom ud på Kjærsgård og blev der en tid, ellers havde han gået til også. En dag, da konen i Kjærsgård kom ind i stuen, sad der en grumme stor tusse under vuggen. Men hun tog den i ildklemmen og kylte den...
At skrive for kolden. Qui me plasmavit, in sancto sangvine lavit Febrim depellat, in me vexare laborat Vuluera quinque domini sunt medicina mei. In nomine Patris, Filii et sancti Spiritus. Ameu. Kan skrives for den, som og for al anden syge, og hænge det om halsen.
For holden. Disse efterfølgende ord bindes på den syges hals: In Patris potentia -j- in Filii tapientia -f- In Spiritus dementia -|- discede febris ab hoc famula doruini [N.] filiu [N.l in nomine Patris, in Filii, in Spiritus sancti. Amen. Ved N. siges navnet på den syge, enten det er en tjener eller tjenerinde.
Der boede en gammel kone henne ved Wår bro, de kaldte hende Karen Rut, og hun kunde sådan gjøre mange ting og skabe sig omkring til en hare og gjøre mange resser til Skagen i den skikkelse. Hun gik sådan i mange år, men gjorde ellers ingen kunster. Hans Kristian Larsen, Skibsby.
For næseblod. Cardani: Sangvis mane in te sicut Christus in se. Sangvis mane in tuavenasicut Christus in sua poena. Sangvis mane fixus sicut Christus quaudo fuit crucifixus. Læs disse ord tre gange. Alita. Skriv med den syges blod i hans pande. Borge Pedersen. Der kan også stå Cardanus. Der levede på den tid (altså i det 16de århundrede) en italiensk læge...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
Den gamle smedekone i Avning faret også til Troms kirke. En sønnesøn, der var med, han fortalte om den fart, og ban sagde, at hun drak af en nedrekjæbe af et hestehoved, men han måtte ikke få, for han var for ung. Den ene red på deres visk, og den anden på rågen, og så sagde de: »Far ud og far ind og far ingen stedspå.« Hun lagde også et rughalmnegi...
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm peens...
To karle tjente på hver sin gård, den ene hed Jens, og deu anden Per. Jenses madmoder var en heks, og hverdag spiste han eu sild, meu blev så mager, som han kunde blive. Eu dagsiger Per til ham: »Det er magelos, så mager som du bliver, Jens.« »Ja, det er ikke så sært, for min madmoder hekser kjodet af mig på silden, og a må jo spise den, på den måde får...
Min moder skulde have en lille karl. Det var den første. En dag forinden hun gjorde barsel, gik bun i besøgelse ben til en nabokone. Så skulde de ud i haven og se. om der var nogle bær. Min moder kunde ingen finde. »Da har a skam fundet et her«, siger den anden kone, og moder putter det i munden og spiser og tænker ikke videre over det. Så kom da tiden,...
I Hørdum boede en mand og en kone, de havde ingen børn. Manden var døvstum og hed Jens, og konen hed Ane Harring. Disse ægtefolk levede meget lykkelig med hinanden ; hun var væver, og de var begge stræbsomme og samlede endog velstand efter deres huslige stilling. Men på én gang forandrede lykken sig, på en ubegribelig måde blev ét stykke borte efter et...
I Sodover, Norup sogn, boede en mand, som var meget plaget med hekseri. En stor del af hans ungkvæg døde, og han søgte da råd hos en klog mand, som sagde, at han skulde gå ud om natten på marken, hvor kvæget stod tøjret, og holde vagt der med en ladt bøsse. Når der så kom noget hen til hovederne, skulde han skyde. De to første nætter han holdt vagt, så...
For et par levealdre siden var der et frygteligt spøgeri i den gård i Bredstrup ved Fredericia, der nu ejes af gårdejer Kring. Grunden til dette forklares således: Ejeren af gården var bleven uens med ejeren af Vellinggård om nogle tøndebånd, og denne sidste besluttede så at hævne sig. Han lejede en pige til at strø noget rundt om gården og alle steder...
Jens Kusk i Smidstrup i Gadbjærg sogn går der mangfoldige fortællirjger om. Der har nok været tre med dette navn, og der siges, at den første skal have sagt, at hans sonnesøn skulde blive den klogeste, og det er nok cm ham, at de fleste fortællinger går, skjøndt når der fortælles om Jens Kusk, er det ikke klart, hvem af dem det er. Der siges, at han kunde...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
