Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
Slår man heksen i næse og mund, så blodet nåer jorden, er hekseriet ovre. Men de holder gjærne deres forklæde eller hænder for, at blodet ikke skal komme til jorden. Kristen Ebbesen, Egtved.
Forhen var det galt med hekseri i Vantinge, og man vil sige, at det ikke or så helt fri endnu. Forend udskiftningen havde heksene magt til at tage fire skjæpper korn af hvert læs, der kom gjennem vaugeleddone. Sødinge skole.
Vantinge
Her ude på Sejling hede norden for Gub sø lige på bakken har været en boj, de kaldte An Nævves høj, og der er en heks, An Nævve, brændt for hekseri. Men ingen nu kan ellers huske noget om det. Jens Jensen Skov, Sejling.
Sejling ved Silkeborg
Her har man brugt, når man spiste sild, at brække rygbenet, somme én gang og somme to gange, fordi de var bange for, når en heks skulde træffe en hel sildebenrad liggende på gulvet, at hun så skulde finde på at sætte kjød på benet igjen. Hvem der spiste en sådan sild, blev syg og kunde næsten aldrig mere komme sig. Der var kun ét råd til at drive det...
En præst har fortalt om to koner, der var i Kasted, at de ikke kunde synke brødet, når de var til alters, og de var også mistænkt for hekseri. Ane Nielsen, Lisbjærg Terp.
Ved konfirmation hørte man nøje efter, hvordan et barn svarede, hvis forældre var mistænkte for hekseri. Det gav da et skrig, hvis det svarede ja til præstens spørgsmål. Hjemme fra var det naturligvis formanet til at sige nej, men havde sjælden mod dertil. Salling. P. Chr. Chr., Knebel.
Knebel Mols
Her i Vester-Vedsted har der også været meget hekseri og tro på sådant. Et gammelt kvindfolk, der sad her i vort hus, det var hende, vi fik huset af, hun sagde tit til min moder: »Se, Bodil, der er jen lys, og der er jen ly3 (i det samme pegte hun omkring sig efter dem) og se, der er jen, det er bare hekser og skidt, der er her.« Hun lod altså til at...
Vester-Vedsted Ribe
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb imidlertid...
En kone gik hen for at kjøbe smør af en anden, og da hun kom ind, gik kjærnen af sig selv, kun konens træsko stod ved siden af den, medens hun selv var oppe på loftet. Den anden gik da op til hende for at tale med hende. Da de kom ned igjen, var her smør, og det et stort stykke; for i gamle dage kunde folk ved hekseri tage smørret fra de andre koner i...
Heksene skulde hver st. Hans aften til Trolddalen og kjærne smør. Den gård, der ligger i Skolddal, er udflyttet, og kaldtes Kirkegård, mens den lå her inde i Vejrum. Der boede en heks i den gård. Nogle folk fra Føvlum var kommen i træde st. Hans aften, mens de var hekse og var i den skikkelse, og dagen efter løb en klod løs og tog lige sigt efter søen....
En gammel mand fra Saltum, der gik og tiggede, havde som dreng lært nogle heksekunster. Det var hans moster, der havde lært ham det. Han kunde gjøre hans vanter til en hare og så løb den hen mellem høvdeme. Så fik præsten det at vide, og han vilde fri ham for hekseriet. Han skulde nu sidde oppe i kirken st. Hans aften. Drengen sagde: Dersom han blot kunde...
Der var en gammel kone, som boede i fiskerlejet Dyrel>jærg i Horne sogn. Hun havde en pige, som skulde brygge øl om natten. Konen, der var beskyldt for hekseri, havde sagt til pigen, at huu måtte lave eu pandekage, som hun måtte tage tre æg til, men pigen tog fire. Da kom der en kat, som sagde: »Tre æg til en pandekage. < Det læste den flittig over...
En præst i Ål ved Varde blev brændt for hekseri. Det blev opdaget ved, at han forheksede en mands korn. Han var kommen til mølle en dag, og så var den anden mand kommen for af, og han vilde først have malet, men præsten vilde også, og så kommer de op at trættes. Da siger præsten, at han skulde nok gjøre det sådan ved hans korn, te han skulde ingen gavn...
På Assentoft mark er eu høj, der kaldes Met' Masters høj. Om hende fortælles, at hun i hendes hidsighed ofte havde udstødt trusler imod nabokonen, og det havde til følge, at hun blev beskyldt for hekseri. Flere anklager kom frem imod hende, og klagerne blev taget til følge, så hun blev dømt til bålet og brændt på højen. Men i det samme sketeder tegn fra...
De, der ønsker at opdage, hvem der befatter sig med hekseri og trolddom, behøver blot at lægge nøje mærke til folk, når de går til alters. De, der straks tørrer munden, når de har fået brødet, kan man mistænke, for de gjør blot dette for at få lejlighed til at komme brødet i deres lommeklæde, vinen drikker de ikke af. Det er et ufejlbarligt kjendemærke....
Gamle Per Hansen i Brunde var meget sikker til at tumle heksene, flan hjalp således en pige vester ude, der var forhekset af sin bedstemoder, dog først efter megen umage. Han fik et råd fra Haderslev, hvilket han indviklede i et skident polt og hængte pigen om halsen ved hjælp af en snor, således at pjalten hængte midt for hjærtcgruben. Men det gjaldt...
Jeg har set kobberplader slåede fast i bunden af mælkestripper for at holde hekseri væk. Lydum.
I Såbylille kunde man i en gård ikke få kjærnet smør af floden på nogen mulige måder. Man kjærnede og kjærnede, men lige meget hjalp det; det var dog en forfærdelig anstalt. Pigen antog, at køerne var forheksede, hun vidste nok et råd imod det hekseri, men nu var det jo for silde. Ellers skulde man bare, når man flyttede køerne i markeu, spytte hen over...
Der var en præst i Hygum, der havde magt over heksene. I én af kirkegårdene i Hove, som den gang ikke borte til Hygum, boede en gammel kjælling, som var bekjeudt for hekseri. Endelig kom tiden, da hun skulde do, men det kunde hun ikke, og det undrede folkene meget, at der kom eu stor sort hund og lagde sig i sengen ved hende. Den kunde de pi ingen måde få...
