Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristoffers so i Vandel var bleven syg, og så skulde a kjøre over og hente Hans i Amlund. Konen vilde ikke haft ham med, men han vilde dog nok selv. »Men a skal have alle mine poser samlet med mig«, det var en hel del lærredsposer, og a kommer til kjøren med ham, og vi kommer over til Vandel. Han kommer så ud og ser på soen. Ja, det var et skarns...
I heden sydvest for Tolne ligger fire betydelige høje, der kaldes Storhøjene. Her boede i gammel tid en stor hob bjærgfolk, og ej alene hyrderne så dem mange gange med de røde luer gå ud og ind i højene, men også folk fra byen, der arbejdede i heden og marken, ja, de hørte dem smedde og tømre der inde. En gang var der bryllup i Tolne præstegård, og om...
A tjente i en gård i Hadbjærg, og der var konen i barnsnød i to dage. Endelig blev doktoren hentet og tog barnet, der var dødfødt, og det varede længe, inden konen kom sig igjen, hun lå næsten den hele sommer. En dag kom sognefogdens kone der ind, og hun bildte den syge ind, at hun var forhekset; men hun havde en recept, som de kunde få at kjøbe efter. Så...
For en 10, 12, år siden kjøbte en mand et hus på Svanninge mark ved Fåborg. Hau fik det meget billigt, skjøndt det var nyt, og flyttede dertil om efteråret eller vinteren. Da der ikke var spor af have, ikke en husk eller et træ ved huset, besluttede han til en begyudelse at plante en del ribs- og stikkelsbærbuske. Meu da han hen på foråret var færdig med...
Der var to gårde i Nissum, Hyldgård og Bjærg, og i Hyldgård havde de meget mist på kreaturer. En morgen lukkede manden døren op for tre galte, og de sprang så fornøjede ud af døren og ud på møddingen, men lige straks de var kommen der, så støvtede de alle sammen. Så står han og ser på dette her og synes, det er da så mærkeligt, og så går han ind og...
En mand her i Kragelund, som før har boet i Holmstol, kjøbte der en ko af en anden mand, hvis kone havde ord der i egnen for at være en heks. Sælgeren tog det i betingelse, at han vilde have råmælken, når koen kælvede, og det fik han også. Men da det var forbi med råmælken, gav koen ikke mere mælk, der kom blod i steden for. Kjøberen var nu overbevist om,...
Refshalegård Kragelund
En høne, dor sagtens var forhekset, så at den ikke kunde lægge æg den sad kun på reden og kaglede, uden at det blev til noget søgte man at hjælpe ved at putte den igjennem et bukseben, men da dette viste sig tor snævert, nøjedes man med at fore den gjennem ærmegabet på en vest. Dette sidste må dog have været mindre heldigt, ti hønen dode dagen efter....
Gamle Mads Klundt i Gudum var meget overtroisk. Ban spyttede alle tider på sine gamle halmvisker, når han smed dem bort, for ikke at blive forhekset. Når han klippede sine negle af, torrede han altid saksen af på ærmet eller bukserne bag efter.
Oliet løb rundt i ølkarret, når det var forhekset. H. Krist. Pedersen, Haslum.
Der var to søstre fra Sønder-Tise, den ene hun var lam, og den andeu kjorte hende hver søndag til Tise kirke på en hjulbør. Der var jo så meget kreaturer, der blev forheksede i Tise og anden steds, og folkene var så forskrækkede for dem. Der er så én, der får dem til, at de skal forhekse ejeren af Jungedgárd, han var jo ejer af Tise kirke. De fik ham også...
En gammel mand, som de sagde kunde hekse, han kom til sin nabo en gang og vilde have tre ærtekjærner. Men manden sagde: »A vil hellere give ham et helt fjerdingkar.« »Dem vil a min sandten ikke have, a vil ikke have uden tre ærtekjærner.« Nå, så fik han dem da. Så nogle dage efter fik naboen en hest, som blev tosset i hovedet, han vilde alle tider ned i...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Rasmus Væver i Egitslevmagle havde en ko, som en kone havde forhekset, si det var umuligt at få smørgryssen af dens flode. Han søgte da eu klog kone, som boede i Sørbymagle, og hun fik da opdaget, at det var deres nabokone, som havde taget smørret fra koen. Han fik noget, som han skulde dryppe i kjærnen, så vilde konen, som var skyld i det, nok komme og...
En mand i Kragehind havde en datter, der var bleven forhekset af hendes bedstemoder. Han rejste da med datteren til den kloge kone i Vindblæs, og hun fortalte, hvoidan det hele hang sammen. Mandens moder havde lagt noget under en sten på stenbroen uden for døren for at skade svigerdatteren, som hun var vred på. Men nu traf det sig sådan, at den lille pige...
Der var en mand ude i Gandrup, han gav sig af med at forhekse folk. Så fandt hans egne folk på at hænge et hestehoved op i røg i deres egen skorsten, og så længe det hængte der, havde han ingen hvile eller ro, uudtagen når han lå med en grovkage på hans bryst. Han lå i flere år på hans seng og bar på den grovkage. Så kunde Fanden ikke komme og klemme ham....
Der var en klog mand i Bjerre, der kaldtes Jørgen Bilidt, han boede tæt ved kroen. De søgte altid til ham, når deres køer slog mælken af, og de ikke kunde kjærne smør. Så var deten gårdmand i samme sogn, og han havde en ko, som lige med ét holdt op med at give mælk og æde, og konen var da sikker på, at den var forhekset. Hun vilde så have Bilidt hentet,...
A har en faster i Bredballe, hun har en plejesøn, der blev syg, og så hentede hun en klog kone. Det første hun kommer, så lægger hun kortene op. Så tykte min faster, da hun gjorde det: »Gid Fanden havde den kjælling, og hun var på døren med hendes kort.« Så vender den kloge kone sig om til hende og siger: »A tykkes, du ønsker, gid Fanden havde mig, og gid...
Min farbroder i Hvejsel havde en stud, som var bleven forhekset Så gik han over til den livide smed og sagde, at han havde forhekset ham den stud, og han kom til at gjore det godt igjen. Det gjorde han også, så at den kom sig. Det havde naturligvis været hans mening at gjore det, men den slags mennesker skal jo gjore ondt en gang hvert år. Gjedved. Særslev.
En heks i Knebel, An Harri Jespers hed hun, gav en gang en ung pige et æble. Pigen var ikke dristig ved at spise heksegaven og lagde det op på en hylde. Nytårsaften, da karlene pà gården spillede kort, som skik og brug er på helligaftenerne, tog pigen æblet frem og fortalte, hvem der havde givet hende det. Deskar alle sammen i det, spise det turde de...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
