Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Tusse-Inger gik og stjal påmarkeder og kunde malke af Smed-Lars Peters harvetænd, og hun havde også Cyprianus. Hendes fader var Morten Ostergård. En dag kommer hun ind til os med et sirtses forklæde og vilde give os i pant for brod. Det var ved Kjormistide, og min moder lå i sengen. Hun vilde ikke lade hende få brødet, men a havde ondt af det for luger og...
For at de gamle gjæs ikke skal blive forheksede, bruger mange at lade dem æde havre af et sold i kjøkkenet juleaften. Chr. Rasmussen.
Min farbroders søn i Lille-Arden var forhekset, og så tog de hen til en klog mand, de kaldte Yww Luet (Iver L..t). Han kom, og så måtte alle folkene i seng, for hvis nøgen blev oppe, kunde det ikke hjælpe noget. Han skulde jo tale med den Gamle. Men så havde de sådan en stor tøs, der også var kommen i seng og skulde jo sove, hun var nysgjerrig, som...
For mange år siden var der en mand i Glud, som havde en ko, der var bleven syg lige med ét. Så tænkte han jo, at den var forhekset, og får bud efter en klog mand, som var godt kjendt med Sebriånus Han sagde straks, at den var forhekset, og kunde godt sige dem, hvem der havde gjort det. Præsten der i sognet hans navn mindes ikke længere skikkede bud...
Marta Tågeholt her i Sindal var ovre at besøge Munkskrædderens Kone, og så skulde hun gjøre Gjengjæld, men da blev hendes Grise syge. Marta fik nu Bud efter Hals Præstes Enke, og hun sagde, at de var forheksede, og den første, der kom ind ad Døren, den var Skyld i det. Så kom Munkskrædderens Kone først, og Marta spyttede hende ind i Ansigtet og forbød...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet end...
Når moderen har gjort barsel, da, forend hun kommer i sengen, skal hun gå tre gange over et fyrbækken, for at barnet ikke skal blive forhekset. j. b.
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
Én, der er forhekset, kan ikke dø uden at komme imellem to ilde f. eks. under fødderne og oven ov3r issen. Eller også skal man vende tre kobler rygningstræer lige over deu forheksedes leje, således at de, der før lå i vest, nu kommer til at ligge i øst, eller omvendt. Så kan den do. L. Fr.
I Sorring boede en mand, som kom på de tanker, at hans køer var forheksede. Han sendte bud efter en klog mand, der erklærede, at det også var tilfældet. De fik nu noget ind, som ingen vidste hvad var. Så brød den kloge mand dørtrinet op og lagde en stoppenål der under, så kuude ingen heks mere komme i nødset. S. P. Jensen.
Jeg kjender dem i Odense, som bilder sig ind, at deres svinesti er forhekset af årsag, for der tid efter anden er død syv store svin, men som det altid er ved samme tjenestefolk, så troligt, at de ere svæltede ihjel. j. b.
Flyverøn skal rives på et rivejærn, og det skal forheksede have ind, men det må ikke røre ved jorden. Gamle Iver Andersen i ErsUd brugte meget flyverøn. Ersted.
Der var eu mand i Stjær, de skyldte for, at han kunde hekse, og når de ikke kunde kjærne smør af deres køer, så var det forhekset. Så skulde de have bud over til Store-BUig efter én, de kaldte Per Smed, og han skulde da komme, når der næste gang skulde kjærnes. Da han kom, sagde han, at de skulde slå fløden i kjærnen, men ikke begynde, inden han havde...
For et par år siden kom Niels Mortensens enke i Vile i tanker om, at hendes gjæs var forheksede, og det var jo onde folk, der havde skyld i det. De kunde ikke tage græsset eller få hovedet ned til det, af den grund der var intet græs. Hun brændte nogle æg i den Slemmes navn, men det hjalp nok ikke. Så går hun hen til mig, om hun kunde ikke låne Cepriånus...
En forhekset hare kan kun skydes med en arvet sølvknap. Erslev. H. Th. Nybo.
En kone i Assendrup, Værslev, kunde på én gang ikke få smør af sine to køer. Hun henvendte sig til en klog kone, og fik det råd at kjøbe en ny ubrugt potte uden at prutte om prisen (stiltiende), fylde den med mælk og stiltiende sætte den hen på skorstenen på en stærk glødeild, stille en ubrugt riskost uden for døren og så lukke den i lås, ti køerne var...
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
Rampmandens broder i Store - Vorde var hvert år svagelig sådan hen til jul. Det var en mavesygdom, men hans moder troede, at han var forhekset. Hun var inde på, at en nabokone var skyld i det, for det Morten havde været forlovet med hendes datter, og nu vilde han ikke have hende. En dag den gamle er ude, får hun øje på en stor grå kat, der går runden om...
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til byen,...
Jens Aggersen, der boede i den sønderste gård her ad stranden, var noget klog og kunde gjøre alt skidt i staud. Han var jo som heksemester, og det, der var forhekset, kunde han også rette. Han gik med en kroget fod og var sådan en forbrodden (o-, gal) stodder, ja, det var en grumme én. Lars Spillemand, Gjotrup.
Gjøttrup Han herred
