Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Jeg har hørt betegnelsen for fangsten således i mit hjem i Alstrup. Når deringen var fanget, sagde man: Bommeskrald eller: Tus. 1. Niels te Kræens eller: Tus (?). 2. En par. Eller: Ham, dæ lo grimm Jakkob go lus. 3. Nok. 4. Frisk op. 5. Paris. 6. Jeppes kywlinger. 7. Klavs. Eller: En og halvanden og to og halvtredje. Eller: Den knavvere skrædder...
Der var en gammel post, som gik fra Fur til Skive efter postsager, han var så udmærket til at sætte folks nysgjerrighed på prøve, og det passede netop godt til Furboerne, for der var ikke så nysgjerrige folk til, som dem. Hørte han så ikke noget nyt på hans tur. ja, så lavede han noget, for ikke at være helt bar, når han kom tilbage. En gang gik det ham...
Dæ bowed en ma" uud åpo Naheje hænn i Skalte so"m, di kalt ham dæn niooge Pe Tælen,, å dæ Avar åse ed sto?re swonera dær. Di hådd ed wånnhwål te kjæll, sku væær, som di brujjt te å ta vtkn å te h?<seds bruf å te å læg- i blød i, it å ed åårit soen småsåger, bånntø?r å bleer, hwa de no ku træf. Jæn gå^ da wa kouenen ve å temms, få di sku te å båg\ Så...
Lise soor kwenet war enn om æterored, så wa dær ed hæ/n læqer. Di ku knap nåk fo entihøest, å booghweed de mot di kjo hyæm po tåwten å sjæl pas åpo- et, dæ war ed tanker om å nål kreatwrern åå et dær und. Sa hæn o ætemæjen så sku dræven hæn å lied om ki/ern, å så fan di dæm somm ti hes å soram ti hæær, å somm ti wa di rent væk, så di kam ed hjæm dæn næt....
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
Gale-Kragen så Ellekj ællingen med Barnet. Jørgen Podemand så to Ellekj ællinger i Lunden ved Gjesinggård. »Mæn a fæk Fanden tá-mæ Bien å måt te å a Stæj.« Karen Marie Rasmussen, Linde.
De wår en stæj øwer i Krawens, dæ wår en kowen, å di såå, hon ku malk æ mjælk ne/er å en knywsblaj fræ æ låwt. De wår åænå ga?jg, dærwåre^un jænhåår i æhejel soiva, ådænd gæk en ma?zd o jawt afer. Han hååd tkio mønder, å dæmm håd han aler æ håår, men di ku et tæjj en, få di såå, te dænd hådd åt be;en. Nær di flir wår træt, såwæændensæ omh såt di ånde...
I mand hær i bei, di kaldt Jæus Hawwkrog, han wa we å stev måldt. Så tænd han ild po kjællen, å da han no wa we å brænd a mæ lånnghalm, så kam dæ jet a fruentemeren op o låwte å så, te dær wa såen i fårfærele reg die op. Dænd gang di så skuld te å si ætter e, så har e tænd ild i flågen, som måelte lo åpo. De wa træflåger, di brugt dænd gang å læg måelte...
Få gråww lænng siin va dæ en sørewer o Treeld nejs, dæ slaw mane menesker ihjæl å bræænd en gråww hogen skiiv, så at ålld dæmm, dæ sku sæjjl o æ sø, nåk sku våår si får a kom nær te de stæj. Jæn gang kam dæ da å et skiv, åde vahansnmer o. De ewerfåZd ban å, å da han håj fåt ålld di såger, dæ var o æskiv, vild ban te å slå æ falk ihjæl, lisom han va vand...
De wa i oren imæld syw å fjåwten, to Ængelsmændeu lo mæ de Hood hæe we Sams, å så k«em dær en boe i låånd å taw i drærig, dæ wa uui i marken å molk de kow. Dænd stue tæt ve hawfl åpå Øørbø; mark. Så taw di båe dræ?igi å nuelken mæ dom om huer. Drængi fåstowe slæt eki å ou;r ow, hwa di sa te ham. Mæu så hæn imo åwteu sat di ham i loond igjen å ha føldt...
Dænd gang dæ skuld bøgges en kjærk i Torop soivn, så war ed et mennengen fræ begjøndelsen o, te dænd skuld å wot bøgged dææ, hwå dænd no ær. Di wa we å begjønnd å bøg åpá en æd ååndt stæj, hwå de no war dær æ måski engen, dæ wed de no, men nåk ær ed, dææ ku di engen kjærk fo bøged, få de faldt n/er om nætten, de dæ bløw bøgged åp om dawen. Så west di...
Kirkeklokken i ørre har en mindre god klang, og skylden derfor tillægges en hr. Essing, som har støbt den. Man har derfor det lille rim eller mundsprog om den klokke: "Søl å mæssing de stol hr. Æssing, i æ stæj såt han kåvver å bly, for en sku da gi nåwwerlerres ly. k. j. understrup.
Dæ wa tow feskere, dæn jænn han bower hæær i Ætbølle, å dæn-åån han bar e hus kp we Nø/moll po Saleng, å di lo hær udenfå Trcennd å feske fløuder, å så so di e hys, dæ kam fræ wæjster imælld Ly«? å Far, å di so, de stræbe sæ bwer imoued de oste land å skræj end te dæ?id dal, dæ kaldes Lånngdål, de ær imæld Æibøle å Træund. Mæn enden de kam end i dale, så...
En gammel bødker var meget overtroisk, og han har fortalt en hel del af den slags. Jeg vil nu selv lade manden fortælle et træk heraf. «A hår en gå??g wat uud å lid om og, de war om muenen tiile, å de wa let tooget i væjret. Da a kam dær ud i hæjjsthawwen, dier so a trej suet og, mæn de war it wår. No tendt a: Dæær ka do^Fan-ulek kom åp å rii, å a ga mæ...
Jit stæj bagtes dær om nætten, å så kam Wøens jægger å låå sæ ve owwnsmondingen, få ban sojt aldti te, hwå tlæ wa ild. Han vild it go dæfr«, få han fæk en teng. Så ga di ham bytø/ren, å dænd gang han ræjjst m<æ-en, brommet en fåfserdelig i loften. Så såå Woens jægger: Di haj it slawen dæm åpo munden, dæ hå gi dæm de ro. Johan Jensen, Mollerup.
Dæ wa jen gong nue, dæ håd glæmt å gi nes hans iwlgrød. Så om uæten slow nes jen o\v di bæst k?/er ihjæl. De gik æ kueu da å klawet sæ så mø/ otve, såen te nes fåbarrmt sæ øwe hendåsåå: «Aka hendt ]æn fræ Mås å jærø fræ To/, mæn så mo do et glæmm, hwa do låwet mæ å flø/.» Så om monenge wa dæ kommen tå^ i æ stæj, akurået lisom dæwl, han håd slåweu ihjæl....
