Mellem Tingerup og Soderup går et gråt, hovedløst får om natten. Mange skal have modt det. Der siges, det er kirkelammet fra Soderup. Når det er ude, skal der snart komme lig fra den side. Chr. Weiss.
Der var en gang to adelige søstre, som levede i uvenskab og ikke undte hinanden arv efter sig. Den ene byggede da en kirke; men al hendes formue var gået med, så hun næppe havde klæder til kroppen; derfor kaldte den anden søster hende jomfru Særkløs. "Du kan kalde mig, hvad du vil," svarede hun, "men kirken fik jeg dog færdig." Nu hedder kirken og sognet...
En sommermorgen lidt for solens opgang stod jeg og sendte korn ind ad en luge på den østre længe af min faders gård. Vi var komne lidt silde hjem med læsset aftenen forud, og da luften var god, lod vi det stå natten over; men nu skulde vi have det ind, for vi skulde have davre, at vi straks kunde tage fat på at kjore ind igjen. Som jeg stod, horte jeg, at...
Når man taber et stykko mad på gulvet, og det så falder med deu smurte side opad, får man en ren kone og omvendt. Chi\ Weiss.
Gråspurvenes Reder skal man gjøre sig Umage for at ødelægge, fordi den har »spurvet« Vorherre. Hvad det er, kunde man ikke sige mig. Chr. Weiss. Præstø.
Forstenede søpindsvin kaldes her i egnen Smørlykker. Chr. Weiss.
Tingerup ved Hvalsø
Man kan hindre en død i at komme ud af kisten, når man pinder den til med nagler af rønnetræ. Dog kan man ikke hindre ham i at komme op af graven i kisten, scm han altså må vælte omkring med sig på sin vandring. Mange troværdige folk har ved midnatstid mødt en ligkiste, der kom govlende endelængs hen ad vejen. chr. weiss.
Ved den sidste mønstring, inden de hvervede soldater, der for størtse delen var Tyskere, fik deres afsked, så kongen en rigtig kjøn karl, der havde gjort sine ting godt hele tiden, og gav ham tegn til at træde frem af rækkerne. Hvad er du for en landsmand? spurgte kongen. Ich bin ein Sachser, svarede soldaten. Så er du fri; det er kjedeligt, for dig...
Agersnerle (convolvulus) kaldes i Soderitp jomfru særke og Jens Peder Klavses ærter. Chr. Weiss.
Tingerup ved Hvalsø
Det hedder, at man kan helbrede visse sygdomme ved at jage en dygtig skra;k i patienten, hvad jo mange gange kan være farligt nok og derfor ikke bør benyttes. En anden sag er det, når skrækken kommer uforvarende. Sådan var der en gang en mand, der havde såilan lændeværk, at han knap kunde krybe. Nu var der auktion i byen, og han listede derhen med stort...
Tingerup ved Hvalsø
Når musvitten lader sin lange tone: Slittentit! hore den ene gang efter den anden, er det aldeles sikkert tegn på uroligt vejr. Chr. Weiss.
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at gjore...
Når månen bærer sækken på nakken (d. v. s., når man. mens den er i aftagende eller tiltagende, kan se bele maneskiven både den oplyste og den mørke del), får vi regn; den mørke del er sækken. Chr. Weiss.
For hen imod et halvt hundrede år siden, var det en almindelig tro, at en, der havde begået en forbrydelse, for hvilken han var bleven dømt til slaveriet, kunde kjøbe sig fri for straf, så fremt han var rig nok til det: det hørte jeg som aldeles bestemt i Præstø, siden har jeg hørt det i Hedeboegnen, på Bornholm og i Midtsjælland. Det var om rige folk man...
Der lever endnu en Mand i Præstø, der har fået sit ene Øje slået ud. Som Barn var han og hans Broder gået ud for at stjæle Ags efter Moderens Befaling, og Markens Ejer fik så Drengene at se, men kj endte dem ikke. Han gik da til en klog Smed og fik ham til at smedde et Øjensøm. Dermed blev der en hvid Prik på Drengens Øje, og dermed var det slået ud.
I 1887 var det tovejr den 16. februar, og da slog en flok stære sig ned på vor mødding. Så blev det igjen stræng vinter, og de forsvandt. En 14 dage efter blev vor gamle stærkasse slået i stykker, og der lå to stære i, tilsyneladende dode. Tomrerne stod længe med dem i hånden, men med ét tog de flugten. De må da have ligget i en slag^ dvale. Chr. Weiss.
Der har været en klog doktor i Ballerup, der hed Kongsted. Han kunde stille ild ved at løbe rundt om den. En nat var der kommet ild op hos en mand i byen, og de fik så doktoren banket op, og han kom ud i sin bare skjorte og lob tre gange om ildstedet. Så slukkedes ilden og gjorde ingen videre skade. Derefter lob han ud i gadekjæret og dukkede sig ned der,...
Når det regner i solskin, har Fanden sin oldemoder ude at soles. Chr. Weiss. Ole Jensen.
Der skal være nogle væsener, som den Onde har skabt og bruger til at friste menneskene; de liguer tusser og har altid en skilling i munden, hvor mange man så tager fra dem; de kaldes dragedukker. Der har altid været folk nok, som vilde være rige på en bekvem måde, hvorfor Fanden ikke havde vanskeligt ved at blive af med dukken, især da han ikke forlangte...
Om en smed på Holbæk amt, som nok havde befattet sig med mere, end der horte til smedehåndteringen, såsom at slå øjne ud på folk o. lign., fortælles, at han en dag, da smedjen var fuld af folk, så ud af døren og sputgte, om ingen kunde se den sorte hund, som løb der uden for; men det var der ingen, der kunde. »Ja, da vil den hund nok se, ora der findes...
