101 datasets found
Organizations: Berkeley Place of Narration: Selsinggårde Samsø
Sønden for Alstrup østen for Vejen til Besser ligger et mindre Stykke Jord skilt fra Bøndermarkerne ved et Jorddige, kaldet Karens Krog. Der spøgte det forhen, og hyppig så' man Lys brænde der om Natten. Efter Jens Johan, Alstrup. N. P. Olsen.
Selsinggårde Samsø
I en gård i Kolby var der en nisse, som var vant til regelmæssig at få sine mælk og grød hver aften, hvorfor også alt stod vel til i gården. Men på én gang fandt manden på, at han ikke mere vilde give nis noget; dette var imidlertid uklogt af ham, ti fra den tid af gik det stadig tilbage for ham, så han blev lige så fattig, som han for havde været...
I en gård i Kolby havde konen en dag brygget, men uerten vilde ikke gjære. Om aftenen sendtes pigen til Hårmark for at hente friske gjær. Da hun nu kommer forbi en mose noget fra vejen mellem byerne, kom der én løbende hen imod hende og råber: <Sig til Vitti, at Vatti er død." Pigen kommer tilbage med gjærene, og medens konen står og sætter disse på...
Hvis man skal ud i et ærende eller på en rejse og da først møder en kvinde, kan man være overbevist om, at man ikke får held af sit ærende eller sin rejse. Bedre er det at møde en mand. Endnu bedre en vogn, men bedst en rytter. N. P. Olsen.
Selsinggårde Samsø
Et gammelt sagn fortæller, at Visborg forst hed Samborg, fordi flere vikinger samledes der for at gjøre tog i fællesskab, og deraf fik Samsø navn. Siden blev borgen omdøbt til Visborg af datidens kjøbmænd, fordi deres skibe var temmelig sikre på at blive plyndrede, når de passerede farvandet mellem Samsø og Fyen. På Fyenshoved lå nemlig en anden...
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
Selsinggårde Samsø
En Gang ejedes Visborg af en Frue, som havde 12 Sønner, hvoraf de 11 var drabelige Vikinger, men den 12te var så pukkelrygget, at han slet ikke lignede sine øvrige Brødre. Hver Gang Fruen skulde i Barselseng, førtes hun i en med 4 Heste forspændt Vogn til Bafferholm eller Barselholm, hvor hun kunde føde i Ro. Visborg S., Hindsted H. N. P. Olsen,...
I en gård i Krogsgård skulde en husmandskone en nat komme og bryde hør. Hun mødte i gården lidt før kl. tolv og gik ud i kjøkkenet og tændte et lys, med hvilket hun vilde gå ud i bryggerset til hørren; men hver gang hun kom i døren, gik lyset ud, og det forekom hende, som om en dør blev lukket Op, hver gang lyset gik ud. Hun blev da bange og gik ind i...
I gamle dage kunde små horn gå, det første de blev fødte. Men en gang, da Vorherre og st. Peder vandrede på jorden, kom de til et sted og bankede på. Konen i huset, som havde travlt med sit arbejde, bød nu et lille nyfødt barn, som gik der inde, at det skulde gå hen og lukke op for dem. Det gjorde barnet også. Men da Vorherre så, at det var så lille et...
Selsinggårde Samsø
En mand i Selsinggårde havde tre svin, som han holdt særdeles meget af. Så døde han, og da dagen kom, at han skulde begraves, og folk var i begreb med at bære liget ud, kom svinene styrtende ind i stuen, og det var ikke muligt at få dem ud igjen. Da liget blev kjørt til kirken, fulgte de også med. Der blev vel prøvet på at jage dem tilbage, men forgjæves,...
I et hus på Endelave var sonnen en vinteratten gået uden for, og da han kom ind igjen, siger han til sin bedstemoder, der sad i stuen: «Det er da underligt, at vor naboes ko går uden for i aften.» — «Ja, det er vist ikke rigtig,» siger bedstemoder, «tag tællekniven dér, og stik den op over doren.» Sonnen gjorde, som bedstemoderen sagde, og kort efter...
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Selsinggårde Samsø
På Klavs Sørens mark i Selsinggårde findes altid en grøn plet, hvorpå der aldrig gror noget, og man påstår, at på dette sted skal der være nedgravet en skat. fortalt af margrete mortensen. n. p. olsin.
Selsinggårde Samsø
Ovre i Jylland boede en mand, som kunde uddrive rotter og mus, og da Samsingerne var meget plagede af sådanne, blev der sendt bud over til ham, om han ikke vilde komme for at øve sin kunst. Det vilde han nok, men for at sikre sig mod en lindorm, hvis en sådan skulde findes herovre, forlangte han, at de skulde tænde og vedligeholde et stort bål, samt holde...
Selsinggårde Samsø
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
Alle frugtsommelige kvinder, der døer uforløste, må op af graven for at føde, og har de ikke fået det nødvendige linned med i graven til den nyfødte, må de som gjengangere ud at erhverve sig dette. Således døde en frugtsommelig kone i Brundby, og da hun ikke havde fået det nødvendige med, måtte hun ud for at søge dette. Hun traf på vejen mellem Tranebjærg...
En mand kom en aften gående på vejen fra Kolby til Pilemark, ved hvilken lejlighed han modte en ligskare. Da den kom i nærheden af ham, gik han til side og betragtede den, og kunde nu kjende én af følget. Den mand, han kjendte, døde kort efter. Jens Tunbo ved N. P. Olsen.
Selsinggårde Samsø
En Mand kom en Aften gående på Vejen mellem Kolby og Pilemark. Han mødte da en Ligskare. Da den kom i Nærheden af ham, gik han til Side og betragtede den, og kunde nu kjende en af Følget. Den Mand, han kjendte, døde kort efter. Efter Jens Tunbo, Selsinggårde. N. P. Olsen.
I en Gård i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød. En Aften skulde Drengen gå over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gå over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden....
I Krogsgård jorte løb en hovedløs hare hver aften kl. 12. Der var mange, som prøvede på afskyde, men de kunde ikke. En gang, da det blev fortalt til den gamle Eas Kræmmer, sagde han: »Da skal a minsæl nok skyde den.« Han tog da en sølvknap og lagde i bøssen og skød på haren. Så forsvandt den, og ingen har set den siden. Efter Ane Joens. N. P. O.