I Lomborg ved Lemvig oppe norden for Lundsby ligger der nogen ejendom, som kaldes Lomborg stor (?) Der er nu en hel stiåde (stræde) af huse, hvor der for mange år siden kun var nogle få. Der levede her den gang en gammel heks, og i hendes sidste tid blev der sendt bud efter præsten, at han skulde komme og berette hende. Da han kjørte gjennem Budal og...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
Ellen Bredkjær solgte en gang en so til en mand på den betingelse, at han skulde selv hente den. Det gjorde han også, han kom til Bredkjær og gik ind i stuen til Ellen. »Nå, kan jeg så få soen?« »Ja, du kan, den står ude i svinehuset, og rebet er på den, der kan du selv tage den.« Så gik manden ud, men Ellen gik en anden vej til svinehuset og skabte...
I den såkaldte Mollegyde vejen, som fører ind til møllen i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
Vil man have lang hør, skal man sankt-Hansaften før solens nedgang afskjære en del temmelig lange hyldegrene og plante rundt omkring deri. Så bliver hørren lige så lang som risene. P. K. M.
Der var en gang en pottemand, der kjørte med en hvid hest og et gammet helmis, og han havde gjærne sit kvarter i Rahbæk i Skjærn, når han kom på de egne. Så en gang han kom der, havde han en hvid hest i stedet tor det gamle helmis, så nu havde han to hvide. Han kjører derfra og vil til Stavning, men som han kjører allerbedst, ser han en hitte mand, der...
En fjerdingvej syd for Jelling ligger Fårup sø. Ved den boede for mange år tilbage to fiskere, én ved hver side af søen. Da den var rig på gjedder, fangede de ister af disse fisk, hvilke de tog med medesnor. Den ene blev imidlertid snart misundelig pà den anden, fordi denne havde mere held med sig end hin, og tilsidst forgjorde han gjedderne, således at...
I Salling giver man ofte hunde trænavne f. ex: Gran, Kvist, Lind, fordi man så tror, at onde mennesker ikke kan binde munden på dem. Hvis dette sker, kan de jo hverken gjo eller bide og er altså til ingen nytte. P. K. M.
Er en bøsse bunden, skal man komme saltkjærner i den, så skal den nok gå af. p. K. M.
da.etk.DS_06_0_00751
En spiritus ligner en skanvrip. Folk får den af Fauden og har den gjemt i en lille æske, fodret med bomuld. Når man ser den, ligger den og »vripper« så sært. Hver morgen ligger der to mark i æsken, så de kan ikke mangle penge. Den fodres med menneskeblod, idet ejeren sætter den på sine arme og lader den suge. På det sted, hvor den en gang har suget,...
Der var en mand i Tim, der ejede en ussel lille hytte, og folk anså ham for meget fattig, endda han var rig, men det vidste de ikke. Med ét byggede han en prægtig gård af ny, men da han var færdig, satte han egstål op for sine døre. Om natten kom der gjærne noget gloende noget dertil, og der lød en rost derfra, som sagde: »Per Taminesen!« ti således hed...
En fjerdingvej fra Sorø ligger Pedersborg, der efter sagnet har sit navn efter Peder Torstensen, og hvor Pedersborg kirke nu ligger, skal hans slot have ligget. På dette slot skal tidligere have boet en jomfru, som var umådelig rig, men huu vilde aldrig hjælpe den fattige med noget af sin rigdom, hvorfor ingen kunde lide hende. I de dage var der til at...
På Dejbjærglund boede en herremand, som havde megen omgang med Fanden. Han væddede en gang med den Onde om, at F. ikke kunde indhegne Dejbjærglunds mark i samme tid, som herremandens kapellan kuude messe. Væddemålet gjaldt herremandens sjæl. Om sondagen begyndte kappellanen at messe, og det gik uhyre rask, for det havde herrerånden befalet ham, men imens...
En spinderok må ikke stå om natten med stramme snore, så kommer Fanden og tager den i brug. p. K. Madsen.
da.etk.DS_06_0_00400
Når det ringer for éns højre øre, da er det Djævelen, der søger én. Men så skal man sige: Gud, vær mig synder nådig! så viger han bort. P. K. Madsen.
Min søster har fortalt, at da hun gik til præst, og præstebørnene en gang var inde i kirken, la;de pigerne de kåde drenge alvorligt for, at de ikke måtte gå op på prækestolen. Man tror, at den Slemme kommer, når uvedkommende der begynder at tale. Møborg. P. K. Madsen.
Man må ikke lade en bog ligge opslået efter at have læst i den, ti så kommer Fanden og læser i den, til den atter bliver lakket. P. K. Madsen.
På Skovsbo i Fyen huserer spøgelserne værst af alle steder. Fanden har taget to herrer dér. Den ene gik den dag, da »manden« skulde hente ham, op på et tårnkammer og tog en tjener med. Da de havde siddet noget der inde, sendte herren sin tjener ud for at se, om der var noget at se på himlen. Han kom tilbage med den besked, at der var en lille sort sky....
Den gamle præst i Bedding, Rosendal, der var der før Broch, havde gået i den sorte skole. Han kunde derfor vise igjen. Men da han var den sidste, der kom ud af skolen, skulde han høre den Slemme til. Så gjorde han den akkord med ham for at blive fri, at han aldrig måtte stå op og trække i sine klæder, uden der var lys på bordet. Han kom ude fra alheden...
De, der går i den sorte skole, løber ud af den, når de er færdige; ti den, der kommer sidst ud, tilhører Fanden. Således var der en gang en præst, der kom sidst ud, men han var så klog at sige Fanden, at han kunde først tage hans skygge, og med den måtte han lade sig nøje. Præsten havde derefter ingen skygge, og Fanden tog den ofte på og gik omkring med...
