640 datasets found
Danish Keywords: by Place of Narration: Linde
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne...
da.etk.DS_07_0_01761
I Dalbyovre sogns hede er der en temmelig stor tragtformig fordybning i jorden, hvor der altid vogser frodigt græs, den nævnes Fægraven. Om den horte jeg i mine barneåren gang fortælle: Der udbrød smitsom sygdom mellem Dalbyovre bys kreaturer, så at de døde alle sammen så nær som fire, det var de bedste, de havde, og da sygdommen begyndte, byggede de et...
da.etk.JAH_01_0_00247
Der ligger en temmelig stor, flad holm i Randers fjord, der kaldes Kareholm; den ligger lige ud for Kare byes ejendom, og bymændene tilegnede dem den og behandlede den som deres, og havde vel gjort det længe. Men det var jo i den tid, da herre mændene søgte at skrabe al ting til dem, og så var der da også en frue på Gammel-Estrup, der gjorde fordring på...
da.etk.DS_04_0_00792
Omtrent en fjerdingvej syd for Trudsholm, på Kastbjærg byes mark, er der to kjæmpehøje, en meget stor og en noget mindre, ved siden af hinanden. Disse benævnes nu Oalgehøjene, og det fortælles, at en herremand på Trudsbolm der bar ladet sin kones broder hænge. Denne var af en eller anden grund bleven landsforvist, men bavde vovet sig tilbage til sine...
da.etk.DS_04_0_00572
Der var en pige i Væram, der blev rent borte og var borte i syv år, ingen vidste, bvor hun var, og hun vidste det heller ikke selv. Hun var bleven fanget af rovere, der havde deres kule i Lundbjærg skov, som den gang var meget større end nu, og hun slæbtes ned i kulen, hvor hun måtte leve med roverne. Hun fik flere børn, men hun vidste ikke, hvor hun...
da.etk.DS_04_0_01569
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet „den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
da.etk.JAH_06_0_00135
Di støøst byrre a hå sit: byer; kom elenes mæ ham. A vilde gjærne have en ny kjole, men så sagde min fader: du kan få en flos. Dermed vilde han sige: du får ingen. Kirsten Marie Pedersdatter, Hornslet.
da.etk.JAT_06_0_01042
Når toplærkerne kommer ind til byerne, bliver det en stræng vinter. M. Rosenkjær.
da.etk.JAT_03_0_01362
I Strelley, et par mil norden for Varde, fandt en bonde da han kjørte til mølle, en lille guldvogn, fire tommer høj og ti tommer lang. Isamme høj skal der have været gravet af byens tolk, men da de var midt i arbejdet, stod byen i lys lue. n. j. termanses .
da.etk.DS_03_0_02351
Ude i Mollerup skov står der agre lige så tydelig at se og agerrenene, så det må have været under dyrkning en gang. Der har været to byer i Bjarup sogn, nemlig Bjarup og Volstrup. Men de to byer og sognet er blevne øde. Bjarup er lagt under Linå og Sorring, og Volstrup horer nu til Skanderup og Vole og Sorring. SØREN SØRENSEN, mollerup.
da.etk.DS_03_0_01545
Der har ligget en by fra Byes-ende og til et kjær, som kaldes Putflow. Putflod er nordvest for Nordby, og den by hed Kongsbølle. hans farver, nordby.
da.etk.DS_03_0_01519
Imellem Otting og Krejbjærg er der et langt dalstrøg, som går helt ud til fjorden, og der menes, at fjorden i gamle dage har gået helt ind mellem disse to byer, og at Krejbjærg skal have været en 0. Ved en gård i Krejbjærg, der kaldes Krejbjærggård, og som ligger nær ved dalstrøget, er der en forhøjning, og uden om denne forhøjning er der igjen ligesom...
da.etk.DS_03_0_01344
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435