I Femhøje i Velling sogn bor en bjærgmand, som hedder Find. Hyrderne, som vogtede får ved højen, gik derhen og råbte: Bjærremand Finnd, er du her innd, så skal Fanden jage dig ud med alle vore egepinnd !" Med det samme hørte de et svært rabalder i højen, og siden den dag lod de sligt være. p. k. M.
Når man vil kalde bjærgmanden ud af en høj, går man hen til den og råber: iBjærgmand, bjærgmand Brinde ! er du herinde, så skal Fanden føre dig ud med femten gloende pinde og en stålstang på din nakke. " P. k. Madsen.
Mette Overmølle i Randum har følgende fortælling efter sin moder, som boede henne i Oudum. Der i sognet, henne osten for var det nok, går der nogle lange dybe dale mellem høje bakker. Vor nabos datter gik der inde og passede på høvderne, og man vidste, hun havde samkvem med eliefolkene, der boede i højene. En dag, hendes fader gik og pløjede der ved...
Det var en gang, da Anders Mortensen var ude på Mannehyw hede i Borris, at han kom i nærheden af Møgélhøj, og da tykte han, at det var, lige som det smedede inde i højen. Det kunde han snart vide var vætterne, og han lagde da en daler og sagde: "Læg nu en le for den daler, til jeg kommer tilbage.* Da han kom igjen, lå der også en le. Denne tog han, og...
I Borris ligger en stor samling høje, som kaldes Mannehyww (Mangehøje), iblandt disse er Møgelhøj den største. En tidlig morgensfund kjorte Anders Madsen forbi disse høje, og så tykte han, at det blev så rødt ved en af dem. Kort efter kom en lille ting ud så stor som et treårsbarn. Det var Møgelhyw-vefen, og han kom tæt hen til vognen, men så læste...
En mand i Hvorslev, der hed Eskild, han kommer ind til præsten og vil have ham til at skrive ham et pas, for han vil rejse til Kjøbenhavn. Så siger præsten: Nå, så Eskild vil til Kjøbenhavn! Han svarer: Ja, med Guds hjælp, så vil a sæle Guj no te turen, fåer. Han havde nemlig familie der ovre og havde truet med det i mange år. Præsten siger så...
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
Min faer han fåtålld yæn gang, han so tre/' lys uud på Riisgod nak, å så en ti æter så kam dær stårm, å så wa-f/ær en skiper, dæ raåt angker åp o>tder Esskjær skåw. Han håd en kowen mæ fræ Lostoer, å så wild hou i lannd. Di wild åse fojj hend i de, å skiperen å så matrosen såt hend i lannd, mæn drængen skuld blyww omboor. Dænd gang di så kam met wæjs...
Når en potte syder, efter at den er kommen af ilden, er der ingen feje folk i huset. p. k. m.
Står solen meget ildrod op (eller: er himlen rød) nytårs morgen, varsler det krig d^tte år. M. Møller, P. K. M.
Man må ikke lade en bund blive more end ti år gammel, ti for hvert år den lever længere, tager den et år fra mandens levetid. Karen Marie Rasmussen, P. K. M.
Fryser det 40 ridderes dag (9. marts), vil det fryse In nætter (dage) efter. p. S. M, M. Moller.
Spiser man julebrød kyndelmisse morgen, skal man ikke blive hugormebidt det år. P. K. Madsen.
da.etk.JAH_04_0_00423
En frugtsommelig kvinde må ikke se et lig, ti så vil barnet få ligfarve. P. K. Madsen, Staby, og H. Hansen, Ørridslev.
da.etk.DS_04_0_02288
Fortællingen om, hvorledes svalen blev til, er på Fyen overført på viben, ganske i den samme form. Den bærer så saksens billede på sin hale. H. Hansen, Hjallese.
Gåveb kaldes en lille grå fugl, om hvilken der går det sagn, at da fuglene en gang vilde prøve, hvem der kunde flyve hojest, for den, der kunde det, skulde have kongenavnet, da satte den lille gåveb sig på ryggen af ornen. Denne floj nu et godt stykke hojere op end de andre fugle, og vendte sig da og så ned til de andre for at blive hyldet af dem som...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
Dæ bløw føst bøgged en bette bette hyf i Hagebrow. Da dær wa no så låndt igjæmmel æ heje te bowe sier - de wa snåer dænd jænnest ste, dæ war fræ Mæ/rop å så te en kam he/el ne/ed te Dawwbjære, så kam dær jo somtier en ængkeld ræjsendes å lose/red. Mæn dænd ku no alder blyww dær te àå, få dæ wa så møj spøgels, å dæ kam fiir kåål hwa? næt bærend mæ en...
