Mikkel Bødker læste sådan, når han satte korn ind i laden, idet han satte tre neg hver i sit hjørne: »De tre neg vil a give til de små og de grå, de skal under jorden gå, såend oggrud skal di fortæær, og alt mit korn skal di la væær, og lisså forment skal di blyww får mæ, som præsten er te å præjk for dem.« Lars Nielsen.
I Harte sogn var der en gjenganger, og der var flere præster i lag med hende, men hun holdt slemt hus med dem det var netop en hun, og de kunde ikke få magt med hende, heller ikke præsten fra Lejrskov, der dog var dygtig til at mane. Men så tog præsten fra Vejen derover, og da siger gjenfærdet til sidst: "Ja, nu er han undervejs med de rødblissede hææst,...
da.etk.DS_05_0_01069
I Stovhøj, toppen af Ilbjærge, lå en drage på nogle penge. De grov efter dem. >Tag nu ved, så har vi dem." Så tløj dragen op med de ord: "Må a ent i Stovhøvv blyww, så skal I mæ aldrig å Sjørup sø dryvvw." En kone fra Sørup så dragen komme flyvende. Han var så lang som en læssestang og helt rød, og han satte ned i søen med skatten, ret te det pråsede....
Der var nogle, der kastede efter bjærgmanden i Hellehøj, og så måtte han flygte. Så sagde han : "Må a ikke i Hællehøw blyww, så skal I la, mæ så låndt nedkååst, te I skal mæ aldrig af Snekkeshow dryww." Snekkeshøj er lige vesten for Vorvacls.bro, og sonden for vejen fra Ladegård efter Sønder- Vissing. Dørup.
I Hellehøj på den anden side af Ladegård over efter Møldrup har der været bjærgfolk. Der blev de fordrevne fra, og ilav bjærgmanden fløj derfra, skal han have sagt: iMo a ett i Hællehøw blyww, skal du mæ aldrig a Knækkeshøw dryww." Den Kncekkeshøj er ikke så farlig langt derfra. Dørup.
Der er en høj nede ved Yibberstoft her i Villerslev, som hedder Wolshøj, og der skal have været en nisse, men han blev forjaget, og så tog han bolig nede ved en gård, hvor der lå en lille høj, som kaldes Stjenkotv. Det var den østligste gård i Yibberstoft by. Da han skulde jages derfra, sagde han: "Ja, mo æ ett i Wolshyw blyww, så skal di mæ ett a...
De var ved at grave Stovhøj ud på ilbjærge. Sà kommer dc til en kiste med håndfang i hver ende. Da den næsten var oppe, vilde en af dem spytte i hænderne, og så sagde han: "Hold en smulle, mens a tager bedre ved!"....... Dragen rejste til sidst i slangegang op af højen og var som cn gloende læssestang. Så sagde den: "Må a endt i Stowhøw blyww, så skal I...
Over Ulvhøj i Rakkeby har der forhen brændt lys, men nu brænder det over Wåjensbjcerg vesten for Arup i Ty. To ukonfirmerede børn vilde en gang udgrave Ulvpå skatten. 391 høj, men da stod der pludselig en mand ved deres side, som sagde : Kan a ett i TJlhyw blyww, så ska a ud i Wåjnsbjærre flyww, å ingen ska mæ dæfra dryww !" Han boer endnu i den sidste...
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Man søgte efter Skatte i Palnes Høj syd for Tisted og grov Hul på Højen. Så fløj der et Uhyre ud, og det brølte: »Må jeg ikke i Palnes Høj blyww, så vil jeg til Frejrhoj flyww, derfra skal I mæ aldrig dryww.« Det mente Folk var den Slemme selv, og han boer nu i Frejr Huj.
Over Uulhyw i Rakkeby på Mors har der fordum brændt lys, men endnu brænder ét over Wågnbjeerg syd for Arup i Ty. Den første høj vilde to ukonfirmerede børn en gang grave ud, men da stod der pludselig en mand ved deres side og sagde, da børnene ikke vilde eller turde tale: cKa a ett i Uulhyw blyww, så ska a ind i Wågnbjærre flyww, å ingen ska mæ dæærfrå...
Der er en høj tæt norden for Hjørring, de kalder Stovhøj; der var dragen i. Den rugede over en jærnbeslagen kiste med en ring i hver ende, som stod fuld af penge. Men den skulde graves op tiende. De blev ved at grave så længe, til de kom til dragen, og så fløj hun ud med de ord: "Dersom a må int i Stovhøj blyww, så skal di mæ aldrig a Goorbo sø dryww."...
Der stod lys på en bakke ved Højring. Så gav dc dem tiende til at grave efter skatten. Endelig kom de til en stor kiste og tik rebe på den. Da den så kom noget nær til det øverste, siger der en: "Hold nu godt fast!" Da slap ringen af, som rebet var på, og kisten sank ned igjen. Men dragen sagde : "Kan jeg ikke her i Højering blyww, så skal Imig aldrig af...
Æ sku hællseu jær fræ Tøg-er Yysappæ/ses Tø^er å Stower-Pæ/ses Lawrisens Kjæjjsten, om I wil et wæjj så goive å kom hæ ne/er o sønnde måår å fo en bi ust å brø å så føles mæj te kjærrk å høør en dæjjle broowils sød, å så føles mæj hjæw ijæn fræ kjærrk å fø en skiiful te jær ojen, å så hå di Døwwlen regejer mæ s få mæ, te æ sku sæjj ed te-^'ær, at I mot...
Der gik Sagn af, at der skulde være så mange Penge gravet ned i Stovhøj; det er den højeste Top af Ubjærge. En Del Folk fra Lørslev besluttede sig så til at gå derop at kaste, og de kastede i flere Dage. Endelig kommer de også til en grumme stor Kiste med et Guldhåndtag. Der var en Kjælling med, og hun råber, da hun ser den: »Hold endelig fast!« men så...
Beboerne i Lørslev, Ugilt sogn, vilde en gang grave Stovhøj ud, som ligger i lilbjærge. De havde til sine tider set en drage hæve sig op over højen om natten, omgiven af ildsluer Så kom de til en kiste, og straks var alle mand i færd med at løfte den. Endelig havde de den ved gravens rand, men en kone, som også havde ved, var uforsigtig nok til at råbe:...
En mand i Hvorslev, der hed Eskild, han kommer ind til præsten og vil have ham til at skrive ham et pas, for han vil rejse til Kjøbenhavn. Så siger præsten: Nå, så Eskild vil til Kjøbenhavn! Han svarer: Ja, med Guds hjælp, så vil a sæle Guj no te turen, fåer. Han havde nemlig familie der ovre og havde truet med det i mange år. Præsten siger så...
I Rosdal i Engbjærg ved Lemvig havde de en gang en korndynge liggende på loftet i den tæt ved gården værende kirke, og karlen skulde somme tider om vinteraftenen der op for at hente en sækfuld af kornet. Det var nu noget, han var vant til og heller ikke brød sig om. En aften kom han som sædvanlig om på Engbjærggård for at få kirkenøglen. Folkene sad lige...
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
