En pige og en karl havde forsvoret sig til hinanden (o : lovet at møde hinanden, enten levende eller døde). Så døde karlen, og han kommer ridende om natten, det var måneskin, og tager pigen med sig, der går ved siden af hesten. Så siger han: tSe. månen skinner blank, dødmand rider rank, frygter du ej, mit hjærte?> (eller: Bliver du ikke bange, min...
Der var en præst på Mors, hvis kone var i barnsnød. Præsten loppede vinduet, så ud på stjærnerne og bad, at hans kone måtte føde i denne time. Da de sagde, at nu var timen kommen, hun skulde forløses, sagde han: «Ja, så lad det ske i Guds navn.» Hun fødte en son, men denne dreng blev så ustyrlig, at de ikke kunde råde med ham. Så kom han til at gå ude...
Skjærtorsdag må ingen mand ploje på sin mark. En gang var der en mand, som gjorde det; men så forvandlede Vorherre ham til straf derfor til en muldvarp, for at han alle sine dage skulde ploje og vræde i jorden, p. k. M.
da.etk.DS_02_G_00125
En Himmelbo har fortalt, at der en dag kom en mand ind et sted i Himmerland, han var så gammel, at hans klæder var mosgroede, og så stod han hele tiden og lettede på fodderne, så omme var de, men han sagde ingen ting. Man bød ham en meldmad, han tog den ikke. Så gik manden ind efter en skilling til ham, men da han kom igjen, var den gamle henne. Man så...
da.etk.DS_02_G_00095
Maren kan ikke gjøre den skade, hvis ojenhår er sammenfiltrede. Maren filtrer håret på den, hun rider, så at den ikke kan rede det. p. k. Madsen.
da.etk.DS_02_F_00075
I Salling har hyrdedrengene det råd, så snart en angermus har bidt ens hånd el'er er løbet over den, straks at slå musen ihjel med bagen af den befængte hånd og dernæst stryge denne hen ad et kreaturs ryg. p. k. Madsen.
Når man spiser brådden af den hvide hugorm (kongen), kan man se kalvene i køerne. p. K. M.
En dag fik en fisker, som gik ved fjorden, nogle havfruer at se. Deres sælhundeskind havde de lagt på brinken, og de solede sig på landet. Så snart de så ham, greb de deres skind og svommede ud, men én af dem var ikke så hurtig som de andre, så fiskeren tog hendes skind. Nu måtte hun følge med hjem og blive hans kone, og de fik fire born sammen. Men en...
I Kristen Madsens gård i Vejlby har nissebuk al tid haft sit tilhold. Når drengene ikke trædede (drillede) ham alt for meget, var han helt omgængelig og gjorde ikke en kat fortræd. Kom manden end nok så sidlig hjem fra kjøbsted, kunde han frit kaste tommen, nis skulde nok spænde fra. Af taknemlighed gav konen ham en ny pels til vinteren, men siden...
Nissens julegrød på Fastergård. Nu vidste han, at der var en ko i Himmerland, men da han kom derned, var der malet et stort hvidt kors på stalddoren, og så kunde han ikke komme ind ad denne. Han lavede derfor et hul på muren, hvor igjennem han fik den døde ko slæbt ind og den levende trukket ud. Efter megen moje fik han endelig den ny ko sat ind på sin...
I Rodding havde de i gamle dage en gårdbo-nisse til at passe byens hoveder, og folk skiftedes til at bære grød ud til ham i kjæret om middagen; men de måtte ikke glemme at komme smor i dem. Så var der en kone, der havde lagt det ved bunden en dag. Da nissen så groden, men så intet smor, blev han så vred, at han lob hen og vred halsen over på konens ko....
En gang havde Kristen Madsen i Vejlby (Middelfart) givet en stodder natteleje på høslyden. Der blev sat sødgrød ud til nis, men da han kom og vilde spise dem, havde stoddermanden taget dem og lagt «noget andet* i potten. Herover blev nis vred og endevendte hele slyden for at finde og få fingre i stodderen. Da folk kom og gik til kirke, kunde de næsten...
Slagsmål imellem Klokmose-nissen og Fastergårdsnissen. Denne undskyldte sig med, at det blot var hans eget foder, han gik med, og derfor vandt han, da han havde retten på sin side. «Den nisse, der har uret, kan aldrig stå sig,» siger folk. Der blev en pøl eller en plump, som endnu hedder Nissesig. Men den samme nat havde en karl fra Klokmose været ovre...
I Ginnerwp ved Krejbjærg er der så mange hoje, og der har for i dage været ellefolk. Min moders moder har fortalt, at de var så tyveblændte, man kunde høre dem komme om natten og øse op af dejnekarret i deres malmgryder, men når man slog kors på dejen, kunde de ikke tage det, og det gjorde man så og gjor endnu, men uden at tænke derved. En gang ellekonen...
En gammel og troværdig kone fra Staby, der hed Ane Marie Digeborg, har fortalt: Da jeg var en lille én, så jeg en lille bitte kvinde komme op ved den ene side af klokkehuset, Hun stod stille et bitte gran, så sagde hun: «Hvem er a?» «I er æ bussemand,* sagde jeg, og så sok hun for en ulykke lige ned igjen. p. K. Madsen.
I Vester-Asseh er en stor hoj, hvorpå ellepigerne dandser om aftenen. Man har også hort hammerslag der inde, og en kone har set smeden kjore ind i hojeu på en glødende vogn. Gamle folk har tit fortalt om den smed. p. k. M.
Ellekonernes bryster er så lange, at de ligger over kors på skuldrene. Der boer smede og harpespillere i hojene. Ellefolkene boer i moser, bakker, hoje, under hyldetræer og i folks bryggerser. De skal bære hvide klæder, p. k. M.
En fornuftig og agtet gårdmand i Rbjle havde en gang mødt troldfolket. Det var en nat i krigsåret 1848, at han var i ægt med en gammel oberst. Da de nærmede sig de berygtede Dandsehøje på Bubbeyàrds mark mellem Odense og Middelfart, satte obersten sig hen på det forreste sæde ved kusken. Det var bælmorkt, og bonden mærkede, at obersten trak sin sabel,...
Der var et par folk i Harre, som havde et barn, der ikke voksede af stedet. Så tvivlede de nok på, at deres barn var forbyttet. En gang, de havde slagtet en gris og havde kommet hovedet i en gryde, så tumler dether barn der framme og ser hovedet i gryden. Så siger det: "A kan håww løw å grønt græjs trej gånng, hur Harre å Hjærk kjærker står, men en sådan...
På Jens Jensens mark i Skaftelev ved Slagelse ligger tre høje, to lange og en rund. I den runde skal der have boet en trold, som hed Brun, og han var ejer af den og et stykke jord, som ligger imellem højene. I gamle dage blev dette stykke jord aldrig dyrket, fordi man troede, at det tilhørte trolden. Nu kom der endelig en mand, som vilde dyrke det op,...
