Filsbælc mølle tillige med våningshus brændte tre år i rad og altid på midsommersuat. Da den fjerde st. Hansaften nærmede sig, flyttede møllerfolkene alt deres tøj ud i den tro, at dette uheld atter måtte ramme dem, og den stakkels kone gik grædende og slæbte på de store byldter, da en gammel mand kom ind for at bede om en almisse, flan spurgte, og hun...

"Xo ær æ så gammel som ti skov' omhuggen å opgroi, men aller har æ se en fruu i et æggeskal bruu." o. s. v. Den kloge kone vilde have puttet skiftingen i den glohede ovn, men konen i sengen bad for det. Så kom bjærgkonen: "Her har du noget til svob til dit barn," sagde hun og gik. Men svobet bestod af et væv af purt guld, besat med ædle stene. a. L.

Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...

Jeg har kjendt en kæmpestor mand i Haderslev-egnen, om hvem alle i byen forsikrede, at han — jeg tror en gang om ugen — var nødsaget til at klæde sig fra hoved til fod i kvindeklæder, som han også til det brug havde liggende i et afsides værelse. Han låsede døren, tog fjolen op og gned på den, og imens dandsede han som en besat, så han ofte slog hovedet...

Der var en gang elleve præster, som havde udlært i den sorte skole, men nu gjaldt det for dem alle at slippe bort, ti læremesteren beholder altid den sidste. Dog én af dem, en klog kones søn, vidste råd. Alle elleve tog hinanden ved hånden i kreds, og så begyndte de at dandse som besatte og hvirvlede ud af den vide helvedesport, så at ingen blev den...

En karl kom til en gårdmand og vilde fæste sig. De blev godt euige om lønnen, men da føjede karlen til. "Jeg ma gjøre dig opmærksom på en fejl, jeg har. Jeg er ikke i stand til om æ morgen at springe lige ud af æ seng, jeg skal altid sidde et bitte korn i rukkebaj1) forst." — "Så mænd," sagde manden, "enhver har sine fejl, og da du er så oprigtig mod mig,...