En gang var der kommen ild i et hus i Vilstrup. Der blev råbt om hjælp, og folk strømmede til for at slukke, men de kunde ikke få magt med ilden, der allerede havde omspændt det meste af taget. Da kom præsten til, han gik ganske rolig rundt om brandstedet én gang, og da han havde gjort det, var ilden standset. Chr. Nielsen, Jælling.
Der ligger et Hus ved Foden af en høj Bakke i Toksværd Sogn, og deri boer Trolde. Manden i Huset kom en Nat kj ørende ned ad Bakken og vilde hjem. Da syntes han, der var et underligt Spektakel nede under Vejen. Så spændte han fra og gik ind og fik noget Mad. Konen havde brygget den Dag, og Øllet stod ude i Kjøkkenet i et Kar. Bedst som han spiser, hører...
På Tvedegårds Mark var en Høj, og mange blev forvildede ved at gå forbi den ved Nattetid. Konen på Gården kom en Aften der forbi, og da kunde hun høre en Kvindestemme, der sang henne ved Højen. Så søgte hun helt derhen for at høre, hvad det var. Da sang det: »Jeg spinder, og jeg tvinder til Maren på Tved, men hun véd ikke, hvem jeg spinder til!« Tillige...
For vrid af et led. Man sætter sig ned på gulvet i en mørk stue og siger: Da Jesus op ad bjærget red, da vred han der sit fodeled, så satte han sig der til at signe. Jeg siguer i sener, jeg signer i årer. Fadervor og tre kors over det forvredne sted. Vennebjærg. A. K. Jensen, Jelling.
Jelling
Else belse fibelskjæg gik omkring og sang for æg, et andeæg og et mandeæg, et dueæg og et frueæg, et hesteæg og et præsteæg, en gammel mand med et gråt skjæg, jeg takker for et æg. Synges om påsken af en flok drenge for dørene. En af dem synger for, og de onsker en gave, hvorfor de råber hurra. Ishøj. Semin. Chr. Nielsen.
Der var en mand her ude på marken, der hed Jørgen Hjuler. Han var gået ned til Skovdallunds mølle. Så vilde hans kone gå i mode med ham, og hun havde et lille barn, det tog hun med sig. Så satte hun sig ved et dige neden for Sorthøj på Per Ravns mark for at hvile sig. Ved hun så sad der, så kom der en lille kone til hende, og hun havde sådan hendes...
En Slægtning af den syge går hen i en .anden Mands Have og stjæler 3 Vidjer, og deraf flættes en Krands, der stilles i et åbent Vindue, og så skal Moderen stikke det nøgne Barn ud gjennem Krandsen til den, der står uden for og tager imod det. Det skal der klædes på, inden det kommer ind igjen, og det hele skal foregå Stiltiende. A. K. Jensen, Jelling....
Den Gamle, siger man, vil bruge sværdet, når Tvrken vander sin hest i Viborg so, hvad nok en gang vil ske, og det er derfor, han ikke vil af med det. Kr. Sorensen.
Jelling
Tusinddyder skal sådes i vin eller vand (vin er rimeligvis det bedste), den driver al uhumskhed af det ganske legeme. Tusinddyder: Tusindgylden. Seni L. Andersen, Jelling.
Der er et Hus i Kjelstrup Sogn, Fyen, hvor der går en hvid Dame ved Nattetid. Manden har set hende flere Gange. En Aften, han lå i sin Seng, hørte han en underlig Raslen, og pludselig stod den hvide Dame foran ham. Hans lille Datter sov i en Seng ved Siden af, og hun vågnede og foer over til Faderen, idet hun sagde, at hun havde set Damen og turde ikke...
Der var en præst i Ho/en, der hed Wissing, han kunde mere end hans fadervor. Så var der en mand, der stjal et stykke lærred fra ham, og han skulde over en stette. Da gjorde præsten det sådan ved ham, te han blev siddende skrævs over den og kunde ikke komme hverken frem eller tilbage. A ved ikke, enten det var 1 eller 2 dage, han læt ham sidde, men atror...
Min mand var født på Uglkjær mark i Smedstrup sogn, og så var han en dag gået til hans hjem i julebesøg. Som han nu gik hjem om natten ved det lag klokken tolv eller sådan og gik ned igjennem Højgård skov ad en sti, som kaldes Bukselår, hvor han skulde over en lille bæk, som løber ned til Hørup bæk, da kunde han se, ved han kom oppe på banken, te der stod...
Når det venstre næsebor klør, så kommer der damefremmede, er det det højre, så herrefr. Klor hele næsen, er do næsvise. p. l. J.
Grå-Iver vilde hen og besøge en moster, der boede på Hygum mark. Så skulde han over en vej, som gik her efter Jelling, og der stod han stille så længe, f5r han kom over den vej; folk kunde se, han blev der standende, og de kunde ikke forstå, hvad han stod der efter. Ved de så kom til ham, spurgte de ham om årsagen. «Kunde I ikke selv se, hvad det var?»...
De skulde lægge en Sags eller en Synål på Brystet af Børnene for ikke at få dem forbyt. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
Der i Jerslev var der sådan en toft til hver gård, og uden om den var der et gjærde. En lille pige, der hjet Karen, hun gik der og fandt et æg i det gjærde, og det tog hun med hjem til hend moder, som var enke. Så siger hun; »Det æg skulde du ikke have taget, lille Karen, for det er et slemt æg, det er lagt for noget.« Så varede det ikke uden en dags tid,...
Hvis grisene slåos merl staldkosten, få r de tinter. P. Jensen, P. L. J.
Kværndrup Fyen
