Når man har skåret sig, læges stedet hurtig, når man indgnider redskabet, der frembragte såret, i olje og lægger det på et let tilgjængeligt sted. Det skal have hjulpet mange. Chr. Weiss.
Hvor Knud Lavard blev myrdet i Haraldsted skov, udsprang en kilde, hvis vand gjemte lægedom for mange slags sygdom, og hvor folk igjennem mange hundrede år hentede helbredelse for det, doktoren ikke kunde kurere. Men så var der en bonde i Benløse, en gudsforgåen krop, der hverken troede på Gud eller de hellige. Hans fattige nabo havde et blindt øg; en...
En ældre mand fortæller saledes: Min bedstefader, hos hvem jeg blev opfødt, sagde, at der blev tudet på gaden hvert øjeblik, snart om noget og snart om ingen verdens ting. Når der var tudet, så fik alle stodderne (et kjælenavn til mændene i byen) sa travlt, som der var ild i hoserne, fik fat på knarken (tobakspiben) og tobakspungen, for de skulde da ryge,...
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Da skaderne skal med til Bloksbjærg Skjærtorsdag nat, begynder de allerede at drage af sted deu foregående dag, og man ser derfor ingen skader efter kl. 4 deu dags eftermiddag. Chr. Weiss.
Tingerup ved Hvalsø
Når arken bygger mod solen, får vi regn, går den med solen, får vi godt vejr. Chr. Weiss.
Mellem Gyrstinge sø og kilden ved Vintre mølle (afstanden er omtrent tre mil) er der en underjordisk forbindelse, og derfor er det, at disse møller får vand nok selv i den tørreste årstid, uagtet der ikke er nogen beholder at samle vandet i, men det strømmer lige ud af jorden til vandhjulet. Mølleren fra den øverste mølle havde en gang tabt sin...
Der lever endnu en mand i Præstø, der har fået sit ene øje slået ud. Som barn var han og hans broder gået ud for at stjæle aks efter moderens befaling, og markens ejer fik så drengene at se, men kjendte dem ikke. Han gik da til en klog smed og fik ham til at smedde et øjensøra. Derved blev der en hvid prik på drengens øje, og dermed var det slået ud. Chr....
I den tid vi havde acciseboderne i kjøbstæderne. og man skulde give sise af hver en del, der kom ind ad byporten, kom en mand fra Øen (Junghoved sogn) kjørende til Præstø med tom vogn. Bommen var trukken op som sædvanlig om dagen. Han standsede, og portbetjenten kom ud. Han kjendte alle egnens folk og siger: Du har nok ikke noget, som skal sises? ...
Jeg har hørt fortælle, at en ejer af Gisselfeldt eller Bregentved skal have lokket et par mænd til at tage jord af vedkommende gårds have i deres sko og stå på en anden mands grund, som denne herremand havde fået lyst til, og sværge, at de stod på Gisselfeld jord. De fik heller ikke ro i graven, men går og råber: "Her er rette skjel!" og det skal de blive...
Tingerup ved Hvalsø
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
En krage var den forste fugl, Vorherre så skjærtorsdag morgen, da han gik til Jerusalem med sine venner. «Hurra, hurra!* råbte den. Den havde hørt Judas gjore akkord om de tredive sølvpenge. Præstø egnen. Chr. Weiss.
Tubæks mølle (i gamle dage Tiubæk), i Skibbinge sogn ved Præstø, hedder vistnok rettere Tobæks mølle, fordi to bække danner Faksinge å, der flyder ud i den store sø, hvorfra vandet går til møllen. Egnens folk siger Tybæk, hvorfor somme har ment, at det egentlig skulde være Tyvbæk. Mølleren i Tubæk behøvede dog ikke at stjæle for at være velhavende; længe...
Når det regner lste maj. skal regnen ikke kunne forslå det år. Midtsjælland. Chr. Weiss.
Tingerup ved Hvalsø
Om en ko er drægtig, kan sees på, hvorvidt den har kost under halen (o: om der ud af borsprækken flyder en sej æske, der samler sig i de nedenfor siddende hår og danner en sammenfiltret masse, er dette ikke tilfaddet, er den ikke drægtig.
Rotter og mus fordrives sikkert, når man, hver gang man skjærer brød, kaster et lille stykke hen i en krog med den tanke, at det skal være til dem. Der må ikke siges noget, og det skal fortsættes uden afbrydelse i længere tid. Chr. Weiss.
Skaden og skovduen . . . ikke mere end to pinde over hinanden, for duen råbte: «Jeg tror, jeg kan! jeg tror, jeg kan! Jeg tror'ed, jeg tror'ed, jeg tror'ed !» Skaden boldt straks op. < Vist ka' du! vist ka' du! Det bliver din egen skade-skade-skade-skade-skade!» sagde skaden, tog sin ko og drog derfra. Duen skulde ikke have været så kojter (indbildsk),...
Af al slags sulemad så nær som spegesild, skal fader i huset have halen, men af den skal moder have halen, det ansees jo altid for det fedeste stykke. 199 og 200. Chr. W.i*s.
Vil man ødelægge en slåkarl eggen på hans le, lister man sig til at skjære et surt æble igjennem med den, så at hele eggen bliver berørt af æblet. Han kan da ikke tage et eneste strå, inden han atter får slebet. Chr. "Weiss, Tingerup.
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
