Kragen galper altid på sit eget navn. Jørg. H.
Værslev ved Kalundborg
Den. der sidst kom ind med kvæget St. Hans aften, blev til en natravn. Den, der næste morgen kom sidst ud med det, blev til en kjærnestav, som hegsene kjærnede med. Den, der kom sidst ud med kvæget pintsemorgen, blev pintsevædder. Bjærgby ved Hjørring. Jørg. Hansen.
Værslev ved Kalundborg
Er en ridehest bleven stjålen, tager man stiltiende det sidst brugte ridetøj og lægger det bag i en bagerovn, idet man siger: »I tyvens navn.« Derpå fyrer man foran i ovnen således, at tojet ikke brændes. Tyven er da nødt til at komme med hesten, hvorpå man slår vand på ilden. Rands. Jørg. H.
En præst i Udby havde en kone, som var troldheks uden hans vidende. Eu dag gik præsten med sin lille datter i marken, og de kom forbi nogle plovfolk. Så siger den lille: »Fader! jeg kan få alle disse plove til at stå stille.« »Nå, kan du det, mit barn, hvordan det?« Hun tog da et stykke reb op af sin lomme, hvorpå der var slået tre knuder. Da hun løste...
I Jorgen Johans gård i Valsomagle var portene lige for hinanden, og nattejægerne jager også der igjennem med deres hunde og råber: «Suk, suk.» Folk måtte tit holde koblet, og somme tider pissede hundene op ad dem. Jorg. Hansen.
Vievad eller gårdhullet neden for Hagbarts høj, hvor en gård sank ned i gamle dage, er endnu så dybt, at det ikke kan bundes med et vognreb. jørcen hansen.
Værslev ved Kalundborg
Frue nat kan man på Bornholm finde penge ved før midnatstide at stå op og vandre stiltiende tre kirker forbi og gå hver af disse rundt tre gange, og derefter nå til en korsvej, endnu før sol står op, hvor man så skal trende gange kalde højt på Fanden. Denne kommer da straks og viser én, hvor skatten er. Jørg, H.
Værslev ved Kalundborg
Sakse og knive kan venskab give, men nåle kan det ej tåle. Jørg. H.
En mand der havde et føløg, lagde mærke til, at maren red hende. Han fik da det råd af en klog mand, at han skulde tage en spand vand og slå på øget, når det skete næste gang, og derpå hurtig tænde lygte. Det gjorde han også, og da stod der et splitternøgent karlmenneske for ham, der bad om at få klæder, hvad han også fik, og derpå takkede for frelse, ti...
Stines fader begyndte aldrig at pløje om foråret på en mandag, og var jorden tjenlig, satte ban ploven i den om løverdagen og gjorde et par omgange. Jørg. IL
Når liget bæres ud, skal der slåes en slat vand efter det, så kan det ikke komme igjen og spøge. jørg. h.
Vorter kan man sætte hen, når man med en kjæp skriver avet om dem tre gange stiltiende og bag efter skriver tre gange avet om på kjæppen og derpå skjærer en skure i midten på den. Man må have en kjæp for hver vorte. Derpå smider man kjæppen i et rindende vand, vender sig avet om og går derfra. Jørg. H.
Hellig-tre-kongers aften gik Karens fader på Refsnæs op på rygningen af taget og kaldte: Kasper, Balthasar og Melchior! og sa langt, som det kunde høres, kom der ikke ildlos det år. Jørg. Hansen.
Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk....
En skomager i det slesvigske havde skrevet over døren følgende bogstaver: S. M. T. O. T. E. L. Så kommer en svend til ham for at få arbejde. Hvad tror du, der står? Der står vel: Slesvig må tilhøre os Tyskere, forbundet leve. Nej, svarede mesteren, der står: Slesvig må tilhøre os, true forbundet lad. Dermed fik svenden løbepas. Efter Bendix...
