9 datasets found
Danish Keywords: sen Place of Narration: Kværndrup Fyen
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af — som man den gang troede — et dobbelt onde, idet hun fik både...
I Stenstrup (Sunds H. Svendborg A.) ligger Kirken ikke langt fra Præstegården og Kroen. Her på Kroen havde en gammel Handelsmand for en Snes År siden (altså i 60erne) taget Ophold en Nat, men han fik kun lidt Hvile og mindre Søvn, ti om Natten mellem Kl. 1 og 2 hørte han Kirkeklokkerne ringe, og da det forekom ham noget underligt, stod han op og kaldte på...
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Det er nu godt og vel 30 år siden, at Kristen Rasmussen i Frørup (ved Nyborg) kjorte hjem fra Nyborg, og da bymændene samme aften skulde samles, og han kom forbi stedet, gik han derind, før han kjørte hjem. da han ellers frygtede for at komme for sildig. Da han kom ud til vognen igjen, var begge hans hestedækkener imidlertid blevue borte, og da han jo...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
Der er en gård i Søfelde, som nu tilhører Jens Hansen, hvor man især tidligere har mærket en hel del til spøgeri og sådan noget. Det gjorde støj der i gården på mange måder, men især har man ofte hørt nogen kjøre i gården, så det buldrede efter. For resten har det aldrig nogen sinde gjort folkene i gården noget. p. jensen.
I en af de nordligste gårde i Volstrup, Ringe sogn, har der fra gammel tid været talt om, at der var noget, der ikke var rigtigt. En beboer af gården, Anders Pedersen (bedstefader til den sidste ejer af samme navn) blev uenig med sin kone og en søn om et føl, der var så usselt, at han mente, det helst måtte dræbes - skydes i en torvegrav - men de vilde...
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb imidlertid...