Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup ejer,...
I Flovlev by i Hvidbjærg sogn boede en mand, der hed Peder Astrup, han blev kjed af livet og hængte sig. Folk foitalte, at han gik igjen fra sit hus, der lå lige ved landevejen, og op til kirken. Da hændte det en aften, da posten, der kjørte fra Odby til Hurup, kjørte hjem til Odby, at han kom på landevejen forbi Peder Astrups hus, og hestene standsede...
I den tid, da der lå ryttere på Søbygård, hændte det sig en nat, da én af disse stod på vagt, at der kom en pige til ham og bad ham om at følge sig hen til våningshuset. Han fulgte så med hende, og da de kom hen til muren, tog hun en sten ud af samme og trak dernæst en skuffe ud af hullet. Heri lå et barnelig, som hun bad rytteren om at begrave i...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
Dagen før st. Hans dag holdes kildemarkedet i Frørup. Dette har vel egentlig sin oprindelse deraf, at der i umindelige tider hvert år st. Hans aften har samledes en stor mængde folk, der førte alle slags syge og krøblinger til kilden, da det har været og endnu er en almindelig tro, at kildens vand er lægende. Fra hele Fyen, ofte fra egne udenfor Fyen,...
En gammel klokker i Randers, der ked Mikkelsen, kom ind til provsten hver morgen og gav mælding om, hvad nyt der var hændet i byen siden sidst. En morgen stillede han så igjen. Nå, hvad nyt? siger provsten. Ja, siger han snøvlende, jeg har en meget sorgelig meddelelse at give Deres højærværdighed, der er gået et rigtig godt lig fra os. Hvem er da...
På Helstrup i Skjød sogn boede i gamle dage en frue, som flittig besøgte kirken. Det hændte en gang, at en præst langvejs fra skulde forrette tjenesten i Skjød. Han frygtede for at komme for sildig og jog derfor rask af sted, men da han var kommen igjennem Lyngå, ringede klokken i Skjød kirke. Han sagde da: »Nu hører jeg Skjød kirkeblomme, nu venter de...
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
En gang, medens Danskerne og Svenskerne lå i krig med hinanden, var en fynsk bonde bojet til at kjore med en svensk general. Med forlov at spørge, hvad hedder du der bag på? sagde kusken, da de havde kjort lidt. Jeg hedder general von Oxenstjærne, svarede denne. Å! udbrod bonden, så kan jeg tænke, du en gang er kommen lidt vel nær forbi en ogse! ...
Mose-Hans levede på ostsiden af Sjælland (Karlslunde og Greve sogne) i forrige århundrede og var eftersigende en farlig karl, en hel troldmand; han kunde gjøre sig hård, så hverken jærn eller stål bed på ham, ja, ikke en gang gamle sølvknapper kunde såre ham. Mose-Hans var ugift og et meget rask menneske til sit arbejde, så folk vilde i regelen gjærne...
En aften, da en mand var ude at kjøre, hændte det sig, at hestene pludselig standsede, og skjøndt han gjorde sig al anstrengelse for at drive dem afsted, vilde det ikke lykkes. Nu mærkedo manden uråd, hvorfor han gik hen og tog hovedlaget af den ene af hestene, som han så kigede igjennem. Nu så han, at han havdo en mand oppe at kjøre, som han just ikke...
I Året 1866 om Efteråret kom Dyrlæge Multzen af Ørsted tillige med en anden Mand kjørende fra Haderslev og holdt i Mølby Kro, hvor jeg var Huslærer. De var begge meget bestyrtede over noget, der var hændet dem på Vejen en halv Mils Vej fra Kroen. De fortalte begge, at Hestene pludselig stod stille og var ikke til at drive af Stedet. De stod så af Vognen...
I et Sted ved Visborg, kaldet Sindholt, kom en Mand ind i Stuen og satte sig i Kakkelovnskrogen. Han blev der i flere Dage, og bød man ham Mad, tog han det, men ellers sagde han intet. En Aften, da Manden i Huset, kom hjem efter at have været kjørende til Mølle, sagde han til sin Kone: »Nu har jeg kjørt til Mølle så mange Gange, men aldrig er der hændet...
På Venslev Mark blev der for en Snes År siden ryddet en Jordhøj, som kaldtes Lillehøv. Folk i Omegnen havde meget at fortælle om den Høj, og det hændte flere Gange, at der kom fremmede til Venslev alene for Højens Skyld. Blandt andet hed det, at den hver Nytårsnat stod på gloende Pæle, og at Troldene eller Nisserne, eller hvad det nu var, der boede i...
Et sted i Sydsjælland levede en gammel kone, om hvem det rygte gik, at hun hver nat i midnatstimen forvandledes til en hvid hind, og skjøndt ingen ret vilde tro derpå, var hun dog ilde set af alle, fordi man anså hende for en heks. Da hun en gang havde været til marked og just var på vejen hjem efter, sent om aftenen, kommer hun til at kjøre med en mand,...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
Omkring ved 1848 boede der en smed i Store-Velling, som havde en søn hjemme. Så fik de indkvartering af soldater, og der iblandt var en underofficer, som kunde nogle troldkunster. Nu siger de, at den, der kan sådant, ikke godt kan lade være at lære det fra sig, og smedens søn fik da lært nogle af disse kunster. Man siger jo også, at sådan én skal udøve...
Der var en provst Leg her i Agerholm præstegård. Så havde de en syg ko. og folkene rådede ham til at tage en klog kone, der boede i nærheden, til at læse over den, og hun blev hentet. Så får huu i kjøkkenet en meldmad i hendes hånd, og den tager hun med sig ud i stalden til koen. Provst Eeg vilde høre, hvad hun læste eller gjorde ved den, og så var han...
På Herregården Trudsholm er der et Værelse, hvor ingen holder af at sove om Natten, fordi der går Spøgeri. I Krigsåret 1864 hændte det sig, at en Maler fra Falslev, der hed Hoffmann, malede der på Gården, og så en Aften fik han Lyst til at gå til Udbyhøj for at hente Efterretninger fra Krigen. Da han kom tilbage til Gården, var det for sent at gå til hans...
