Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Smukt vejr pa Mikkels dag tyder et frugtbart år, regn derimod et fugtigt og tørvejr et varmt.
I Nørreby var det meget slemt på en gård med spøgeri. Der var især meget bulder af bjælker og tømmer om natten. En aften, konen var ene hjemme, kom én ind og begyndte at klæde sig af. "Kommer du nu," sagde hun, hun tænkte, det var manden, der kom hjem, men så var der ingen alligevel. En aften sad man og spiste nadver, så hørtes et rabalder ude i kjøkkenet...
På et vist sted i åen mellem Emborg og Ry mølle ser fiskerne tit et lys brænde oven på vandet. De gamle fortæller, at en skat her skal være nedsænket i krigens tid. Efter sagnet skal det være en kiste helt fuld af penge. th. jensen.
Povls tage giver sygdom. Thorn. J.
Vrads
Det vand, hvori smeden hærder jærnet, er nyttigt til mange ting. Således må han, hvis han vil beholde sit syn til enden, bade øjnene jævnlig deri, og efterkommer derved det gamle ord: Håd æ smej et hans lud, så gik snæe hans øwn ud. Th. J.
Kan stryger leen, efter at man er færdig med høsten, for at komme med til meste års hest. Th. ,1.
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Det træ. son faddes i februar og do to sidste fredage i marts, rådner aldrig, mon bliver fast som ben. Tb. .1.
Solskin i jul gjør året stormfuldt.
Vrads
Gamle Rasmus fortæller: En aften, mens jeg boede i OstbirJi, kom der en omvandrende skjærsliber til mig og bad mig om husly om natten. Denne mand kunde rigtig nok mere end sit Fadervor, men det var da heller intet under, ti han var i besiddelse af Cyprianus. Han tilbød at sælge mig bogen og at lære mig at forstå den, men jeg indvendte, at han først måtte...
Por nogle år siden blev noget lærred stjålet fra manden i en gård på lieden. Hvem tyven var, vidste man ikke til sikkerhed, men én af gårdens folk var stærkt mistænkt. Nogle dage efter at tyveriet var sket, kom der en mand til gården, som lod sig forstå med, at han nok kunde vise det stjålne igjen, hvis han måtte blive der om natten, hvilket derfor strags...
Man kan hore på By kirkeklokke, om der snart bliver et lig i sognet, da den så har en særegen lyd. Det samme skal være tilfældet med flere kirkeklokker. Th. J. inden søndag igjen. Marie Povlsen.
Vrads
Folk vil fortælle, at der skal ligge en meget stor skat begravet i Skovsbjærg lige vest for Ry, men den bevogtes ved trolddom, hvilken ingen kan løse, med mindre han kan forstå en sten på Sø rider-Vissing kirkegård, der i en ulæselig skrift giver oplysning herom. th. j.
Mod gigt. Tre dage i rad går man før solopgang til en hyldebusk, tager fat med håuden om hovedstammen og siger tre gange: Hyldetræ, jeg har gigt, det har du ikke, tag den fra mig, så har jeg heller ingen. I navn o. s. v. Th. J.
Når man kommer til Luset med det forste læs hø, lægger husbonden den forste favnfuld ind selv. Th. .!.
Hviler hunden på maven med hovedet på de udstrakte forben, spørger man lig. Th. J.
Rogn pa rim er ikke godt. Thomas .1.
Vrads
Ry var i gi. tid en kjøbstad, og endnu findes her det store og lille torv og andet, som minder om kjøbstaden. Sagnet siger, at kirkens (st. Sørens) tårn, som mod al sædvane vendte mod øst, havde et så højt spir, at det ved sit fald slog et barn ihjel, i et kjær osten for kirkegården, som efter denne begivenhed kaldes Bamekjæret. Forresten skal selve st....
Mod forhekselse af køer bar man brugt at slå tre stål i dørtræet, som der har været smedet på i tre torsdage. Th. J.
