Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
En kone fra Nedre-Hornbæk var med hendes to sønner gået til Randers. Da de gik hjem igjen, og hun tråj ud af Hvidemølle vold og altså lige kom på Hornbæk ejendom, da hørte hun, det gav sig til at ringe underneden dem i jorden. Så løb en af sønnerne hjem til deres hus efter en spade, og så kastede han, hvor det ringede, og nu begyndte det at kime, og så...
I Tyrisknold er der én begravet, som hed Tyris. Det var en herremand, som boede på Skovgård og ombragte sig selv, hvorfor han blev begravet derude. Han kjørte ind til gården og svingede omkring der inde med fire for, te ilden kunde stå af hestene. For en snes år siden sidder en forpagter og hans avlskarl inde om aftenen, og da kommer det skraslende op for...
En mand fra Tapdrup kom fil at gå med den spanske kappe en søndag oppe på kirkegården, for det han havde forset sig. Manden skulde være på kirkegården, inden folk kom, og gå og spasere der uden for kirken, mens folkene var inde. Da de kom så af kirke, blev kappen spændt af ham, og så siger han: "Så, nu har a da udstået den tribut!" Det udtryk grinte de jo...
Der var en karl, der var fodt i Østervelling, og han var tagen ind til Randers i hans unge dage og havde så givet sig til sos og sejlet i mangfoldige år. Endelig blev han kapteju for et skib. Så biev han en gang fordreven ved en storm og kom på helt ukjendte grænser. De kunde se land og kom også til det, og så kastede de anker. Men de kunde ikke se andet...
En mand her i Tapdrup, Lavst Kristensen, byggede sit stuehus om. Det var en annexgård. Da det var færdigt, og de lige vilde til at tage det i besiddelse, er konen ved at bage en dag, og da hun nu havde fået brødene i ovnen, vilde hun til at pryne for dem det var jo gamle folks mening, at når der ikke blev prynet for brodene1), blev de ikke godt bagt....
