Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Icelandic Keywords
There are no Icelandic Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Alle æ e løvda sa vre, sæ lad den da sin suel so. alle æ e freda så goi, te den it bær e skye over e hoi. Anne Andreasen.
Snogbæk Sundeved
I Størtum var der en gang en gammel kone, som døde, hun havde boet sammen med hendes søn og hans kone. Da hun så var begravet, gik hun igjen og var helt hvidklædt, hun gik og rodede inde i sengen ved børnene og ude i loen. Så så de efter i sengen og fandt der nogle nøgler garn, og i loen hang der et rødt skjørt, som havde tilhørt den døde. Det tog de da...
Der er en plet ovre i Stenderup, som kaldes Brudesengsplet. En gang de kjørte fra kirke ved kåst med en brud, så væltede de vognen med bruden på den plet, men kom ingen skade til og fortsatte brylluppet. Pletten fik navnet og har det den dag i dag. Kirken er i Nybøl, men pletten tæt ved Stenderup østre-kro. Bryllupsfolkene var fra Stenderup. ane marie...
Min moders bedsteforældre hed Jørgen Hansen og Marikke, var bønderfolk og boede i Sottrup. Jørgen Hansen gik tit over kirkegården ved aftenstid. Så en aften henimod tolv gik han også derover, og sa, at der var lys i kirken. Han vilde så se, hvem der var i kirken, tog et gravtræ af en grav for at stå op på og så se ind. Da så han, at der var en hel flok...
Når den højre hånd klor inden i, så får man snart penge, og når den venstre klør, så vil man komme til at give penge ud. Anna Andresen.
Min faders moder fortalte, at der havde boet en gammel kone på Torvemosegård, Nybøl sogn, Stenderup by, som blev kaldt Ma Ræns, og hun var noget skrap i det. Hun bar altid et grønt skjørt og et rødstribet formol. Hun vilde også gjærne samle lidt skillinger og gjemme dem væk på et forblømmel sted. Så var det en nat, hun lå i hend seng, hun sad på aftægt...
Når ildtangen kommer til at ligge på bordet, så giver det fortræd i huset. Anne Andresen.
Der kom en lille pige til en gammel heks og vilde lære at hekse. Ja, det kunde hun nok få lært, men så skulde hun sige efter, alt hvad heksen sagde. Så tog heksen og stak en tyk kjæp i jorden, sprang om den og sagde: »Hæe springer æ om ståg!« Så gjorde den lille pige det samme og sagde: »Hæe springe æ om ståg!« Så sagde heksen: »Min Hæær å min Gud vil æ...
En gang var der en præst, som skulde henmane en gjenganger. Så vilde hans kone med, det måtte hun ikke så gjærne, men når hun alligevel vilde, så skulde hun lægge sig ved hans fødder, når de kom hen til gjengangeren. Da de så kom derhen, så sagde gjengangeren: "Hvad skal hun?" (Når en gjenganger kunde sætte præsten i forlegenhed, at han ikke vidste svar,...
Snogbæk Sundeved
Det var mit Ærende, at jeg vilde skrive om noget, jeg havde forglemt i Historien, og det var, te æ Kuen hun slot æ Tywwfenger mæ sød Mjælk, få dænd kund et blyw slot mæ andt. Sød mælk o: avflåt mjælk, ikke nymalket mælk. Sottrup S., Sønderborg A. Cæcilie Andresen, Snogbæk.
Det er godt, at det regner den dag, der er bryllup. Resn i e smøk de gi lok. Anne Andresen.
En aften gik Detlef Lorensen fra Kværs igjennem dalen ved ved Gråstenskov og Rænkenskov. Der er en dyb grube, som skiller skovene ad, og der gik han hen med den; så hørte han én, som jamrede. Han tænkte da, det var vist én, som var gået vild i skoven, og at han måske kunde hjælpe den til rette. Han gik derfor lidt hurtigere og kunde da se en kvinde, som...
En aften gik der en halv snes piger hjem fra kartehus, og så skulde de over Borup bæk. Nu vidste de nok i forvejen, at broen var flydt bort, og de gik da og talte om : «Hvis der endda vilde stå en hest der nede, som kunde ride os over bækken.» Og da de kom derned, stod der en stor sort hest i vandet. Så satte de sig op, den ene efter den anden, og der var...
Dige et dige: gjøre det op; gjæætgårde: vendret dige ; vendgårde, hænge tøj ud på æ vendgårde. Ane Marie Klausen, Suogbæk.
Snogbæk Sundeved
Når man strøer sand på gulvet og kommer til at kaste noget på én, som ikke er gift, så bliver denne ikke gift i dette år. Og kommer der noget på borde og stole, kan man vente fremmede den dag. Anne Andresen, T. Kr., Rønsl., K. Frederiksen, A. Biudesb., P. K. M.
Maen åd Maleen, di sad o grå steen, å baj te Vohæær, te e soel måt skenn. Så skeend e soel, så lyyst e mååo. Klafit klafit, di fioj så vidt å bygt dem et hus a howwelspåån. Anne Andresen, Sundeved.
Den gamle jomfru i Snogbæk, der er døv, fortæller, hvordan hun er bleven det. Hun opholdt sig på Dalsbygård, hvor hun var født, og så var der en stue, hvor de sagde, det spøgte i, og der skulde hun og jomfruen logere - det var vist på et besøg hos søsteren, som var kone i gården. De lå i samme seng, og som de var omtrent i æ søvn, hører hun, der er noget,...
Mens Kosakkerne var her inde 1814, var det så hård en Vinter, at alt Vandet var frussen helt til Bunds, og der var i det hele så vanskeligt med at få det, for de måtte bære Isen ind i store Kjedler og så tø den op. Det fortalte min Oldemoder meget om, hun var levende den Gang. Der var så megen Sne, og den var frussen så fast, at man kunde færdes alle...
Når man viser hverandre sine hænder, så kører man snart, at én er død. Anne Andresen.
Snogbæk Sundeved
